Serier

Corona har ændret vores boligvaner og boligpriserne

Krisen har ikke gjort ondt på det danske boligmarked, som det har mange andre steder i samfundet. Tværtimod.

Corona rammer verden

Afstand, håndsprit, hjemmearbejde, mundbind og albuehilsner. Coronapandemien har i 2020 og stadig i 2021 ændret hverdagen og vores vaner.

I det lys så udsigterne for dansk økonomi allerede under første nedlukning tilbage i marts sidste år ikke godt ud, og mange frygtede, at konsekvenserne af pandemien ville forplante sig i boligmarkedet.

Det viste sig ikke at være tilfældet. Og det tyder heller ikke på at blive det, selv når vi tager de lidt kraftigere briller på og kigger længere ind i 2021.

Ifølge Nordeas prognoser forventer vi, at huspriserne vil stige med 5,7 procent i 2021 og yderligere 3 procent i 2022. Med den udvikling vil prisen på et gennemsnitligt hus stige med 179.000 kr. over de næste to år.

Det er en væsentlig opgradering i forhold til Nordeas prognose fra starten af september 2020, hvor forventningen var en stigning på 1,8 pct. i 2021 og yderligere 2,2 pct. i 2022.

Forklaringen på de mere optimistiske forventninger skal findes i, at boligmarkedet har trodset coronaen og udviklet sig langt bedre end forventet. Samtidig er der ro på rentemarkederne, og der forventes fortsat en lempelig pengepolitik i de kommende år.

Det vil virke stimulerende på interessen for at handle bolig, som igen vil presse priserne op.

Jagten på et sommerhus

Lad os dog vende tilbage til de begivenheder, der gik forud for denne gunstige situation på boligmarkedet.

Allerede i pandemiens begyndelse i foråret sidste år, blev markedet for sommerhuse, efter mange år med stort udbud, nærmest støvsuget. Danskerne ville tættere på naturen og måske sikre sig et sted at tilbringe ferien, når nu covid-19 lukkede for rejsen til udlandet.

I kølvandet på den hektiske sommerhusaktivitet fulgte også en større handelsaktivitet på resten af markedet.

I løbet af sommeren og efteråret så vi, at efterspørgslen på stort set alle boligtyper var stærkt stigende. Startende med familiehuse omkring de store byer, der hurtigt spredte sig ud i landet og snart kom interessen for lejligheder i høj grad også med.

Nye arbejdsvaner

Med den øgede efterspørgsel fulgte også nye behov. Hjemmearbejdsdage kræver hjemmekontor og med mere hjemmetid opstår ønsket om mere plads til familien og måske en hobby.

Udviklingen bliver også drevet af et forandret arbejdsmarked. Se blot på forsikringskæmpen Codan, der i november indførte fast hjemmearbejde mindst to dage om ugen for alle og et hovedkontor, der nu kun har plads til halvdelen af de ansatte.

Ændringerne ser altså i nogen grad ud til at være kommet for at blive.

Hjem til arbejdet

De mere fleksible arbejdsforhold har udvidet boligsøgningen, og vi ser et større ønske om at bo lidt længere fra byer som Aarhus, Odense og København. For når hjemmearbejdet nedbringer den daglige transporttid, åbner det op for at bo lidt længere fra jobbet og endda få flere kvadratmeter at boltre sig på til færre penge.

Udviklingen bekræftes af statistik fra sensommeren. Her viste tal fra Boligsiden, at salget af villaer, rækkehuse og lejligheder i de såkaldte landzoner var steget fra lige under 10,9 procent af det samlede boligsalg i 2019 til 12 procent i 2020. Konkret steg aktiviteten i alle landsdele på nær Vestjylland, hvor aktiviteten faldt marginalt.

Det skal dog tages med det forbehold, at boligpriserne er steget stabilt relativt længe, og vi ved historisk, at højere priser øger interessen for at købe lidt længere væk fra de største byer.

Danskerne trodsede dårlige udsigter

Coronaen har altså i høj grad været med til at forme det boligmarked, vi ser i dag, hvor danskernes interesse for at købe ejerbolig, trods pandemien, er rekordhøj.

Det naturlige spørgsmål er så, om det varer ved?

Det er altid svært at spå om fremtiden, men Nordeas analyser peger på, at udviklingen på ingen måde minder om den, vi så i årene op til finanskrisen. Hovedsageligt fordi danskernes privatøkonomi er sundere selv efter et på mange måder ekstraordinært 2020.

Derudover oplever vi fortsat en meget lav rente samt lav inflation, hvilket vil stimulere efterspørgslen.

Med det sagt skal vi være opmærksomme på, at boligudbuddet bliver ved med at falde særligt i Region Hovedstaden og de store byer. Lavt udbud kan føre til risiko for forhastede handler og kraftigt stigende priser. I værste fald kan markedet blive så hektisk, at det ender i en prisboble, og det er ikke til glæde for nogen.

Skulle vi dertil opleve øget inflation og renteniveau, vil det naturligvis også påvirke aktiviteten på boligmarkedet.

Der er vi ikke nu. Men der er næppe nogen tvivl om, at pandemien og reaktionerne på den har skabt store bevægelser i markedet. Præcis hvor det flytter sig hen, er umuligt at sige, men der er ingen tvivl om, at hverken vores hverdag eller boligsituation bliver helt den samme som før.

BRANCHENYT
Læs også