Debat

Voksende aktivisme blandt ansatte udfordrer ledelsen

Medarbejderaktivisme kan forekomme ubelejlig, upassende og uproduktiv. Men virksomheder gør klogt i at tage den alvorligt og bruge den konstruktivt.

Kampagner for flere kødfrie dage i medarbejderkantinen. Kritiske spørgsmål til virksomhedens rejsepolitik. Protester over underleverandørers måde at behandle deres medarbejdere på. Skarpe beskyldninger om for lavt ambitionsniveau på klimadagsordenen. Whistleblowing i offentligheden omkring for mange pyntefjer i CO2-regnskabet. Udvandring i vrede over, at firmaet udvikler produkter til uetiske formål.

Er ovenstående aktioner drevet af en NGO, der har set sig vred på virksomheden? En kundeboykot? Nidkære investorer? Ikke nødvendigvis. Fremover vil det i stigende grad være virksomhedens egne medarbejdere, der er de hårdeste revsere af ambitionsniveauet og handlingen på bæredygtighed.

Det har store selskaber som Amazon, Google og Salesforce måttet erkende. Udvandringer og demonstrationer fra højlydte medarbejdergrupper har kostet omdømmepoint og tvunget ledelsens hånd til hastige handlinger indenfor f.eks. klimaspørgsmål og produktfokus.

Fænomenet kaldes employee activism, medarbejderaktivisme, og dækker over borgere, som tager deres politiske holdninger med på arbejde og lægger pres på deres arbejdsgivere for at sikre, at virksomheden agerer på den måde, medarbejderen finder rigtig. Vi kunne kalde dem for virksomhedspartisaner.

I Danmark har vi især set mødt dem på #MeToo-relaterede temaer, hvor underskriftsindsamlinger og offentlige vidnesbyrd fra krænkede medarbejdere i flere tilfælde har vist sig spektakulært virkningsfuldt. Men vi har kun set begyndelsen. Mange danske virksomhedsledere kan berette om, at den grønne omstilling stadigt hyppigere og mere indtrængende bringes op af personalet på virksomhedsmøder. Én sammenfattede det tørt over for mig: ”Det plejede at være i form af spørgsmålstegn. Nu er det med udråbstegn på”.

Det virkelige spørgsmål for virksomhedsledere er ikke om, men hvordan der skal være plads til medarbejdernes engagement på spørgsmål som diversitet og grøn omstilling.

For topledere er virksomhedspartisanerne en ny udfordring, og der er ikke en veletableret drejebog for, hvordan man bedst griber det an. Den direkte konfrontation med medarbejdere (som jo har en irriterende mulighed for at kigge én i kortene efterfølgende) er uvelkommen, og det kan være fristende at affeje dialogen. For det er vel ledelsen, der skal sætte retningen, også når det kommer til bæredygtighed? Er politik ikke noget, medarbejdere skal gemme til deres fritid?

Men der er mindst tre grunde til at det er en dårlig idé at forsøge at lukke virksomhedspartisaner ned.

1. De er afgørende for bæredygtighedsarbejdet: Medarbejderne kender virksomheden bedst, og forandringer i f.eks. processer og produkter skal leveres gennem dem. Derfor har de altid været de centrale aktører i eksempelvis programmer om kontinuerlig forbedring, som har skullet øge kvalitet eller reducere omkostninger. Det ligger lige for at tænke på samme måde om bæredygtighedsarbejdet: Medarbejderne er nøglen til de bedste løsninger. Da GN for nyligt bad medarbejderne om input til deres bæredygtighedsstrategi, kom der hele 151 forslag tilbage. De bliver nu studeret grundigt.

2. Modstand kan radikalisere dem: De færreste medarbejdere har lyst til at udfordre deres ledelse (og dermed ansættelsesforhold) mere end højst nødvendigt. Hvis ledelsen opleves som lydhør og responsiv, vil de fleste derfor også selv holde sig konstruktive og udleve deres engagement gennem dialog og deltagelse i initiativer inden for de rammer, virksomheden udstikker. Men oplever medarbejdere at deres arbejdsgiver er uambitiøs eller ikke ønsker deres deltagelse, stiger risiciene for at behovet for at ”gøre noget” bliver i form af protester, sociale medie-kampagner, læk til journalister og opsigelser.

3. De er ofte bedre medarbejdere: Det er efterhånden en velunderbygget sandhed, at medarbejdere der er engagerede i og stolte over deres arbejdsplads også er de mest produktive. Lige så veletableret er det at alle, men især yngre generationer, i stigende grad efterspørger mening med deres arbejdsliv. Interessant nok er dette billede ret konsistent på tværs af faggrupper og geografier. At insistere på skarp adskillelse mellem værdier og forretning vil næppe vise sig som vindende strategi i en virkelighed med små ungdomsårgange og stadig mere synlige konsekvenser af klimaforandringer.

Så det virkelige spørgsmål for virksomhedsledere er ikke om, men hvordan der skal være plads til medarbejdernes engagement på spørgsmål som diversitet og grøn omstilling. Det er nemlig langt bedre at kæmpe med end mod virksomhedspartisaner. Eller mod konkurrerende virksomhed, der var bedre til at give dem plads.

BRANCHENYT
Læs også