Erhvervslivet bør heppe på dansk tech-diplomati

»Teknologiudviklingen […] skaber udfordringer, som alle verdens frie samfund står over for og må samarbejde om. Det er i sidste ende et forsvar for vores demokrati og samfundsmodel«. Tonelejet i Danmarks nye tech-diplomatiske slagplan med titlen Strategi for Danmarks teknologiske diplomati 2021-2023 er tilpas alvorligt med tanke på, hvordan digitaliseringen forandrer vores samfund i disse år.

Når Udenrigsministeriet ønsker at fremme en ansvarlig, demokratisk og tryg teknologiudvikling, er det svært at være uenig. Vi har jo netop set, at teknologiudviklingen – på godt og ondt - har kraft til at påvirke vores samfunds værdiskabelse, opinionsdannelse og demokrati. »Det er ikke længere et spørgsmål, om tech-industrien skal reguleres, men hvordan den skal reguleres«, hedder det videre i strategien. Også dette er svært at være uenig i.

Frie, globale markeder

Frie markeder er en grundsten i vores samfundsmodel, og vi må se i øjnene, at gigantiske tech-platforme har kurs mod at kunne dominere hele markeder og sætte grænser for fri konkurrence for B2C- og B2B-virksomheder (business to consumer og business to business). Dette aspekt er ikke fremtrædende i strategien, men jeg er egentlig ikke i tvivl om, at både danske, europæiske og amerikanske politikere deler synspunktet. Det er i hvert fald meget klart i danske virksomheders interesse, at de frie, internationale markedsmekanismer ikke eroderer. 

Det industrielle internet

Data- og software-indholdet vokser både i fysiske varer som biler og køleskabe og i måden virksomhederne markedsfører, producerer, distribuerer og servicerer på. Det gælder selvfølgelig også for produkter som vindmøller, containertransport, pumper, termostater, medicin og for detailhandel og dagligvarer for nu at fokusere direkte på nogle af dansk erhvervslivs kronjuveler.

Internet-Of-Things og kunstig intelligens er to af de teknologiske megatrends, som kendetegner datarevolutionen og accelererer værdiskabelsen i dataøkonomien. Internettet udvikler sig fra et forbrugernes internet til også at være et industrielt internet. I virksomhederne arbejder vi med ”digitale tvillinger” af kritisk infrastruktur med høj slitage, vi skaber nye datastrømme fra sensorer i maskiner og processer, og internt i virksomhederne opbygger vi realtidsbaseret styring, analyse og forandringsberedskab.

To trusler mod markedsmekanismen

Hvis danske virksomheder for alvor skal kaste sig ind i den nye virkelighed, skal spillepladen være forholdsvis jævn, og der skal ikke være en urimelig omkostning eller unfair vilkår, når virksomheden agerer på en global platform. Netop fordi de fysiske produkter får et voksende element af data i fremtiden, er disse hensyn helt afgørende for konkurrencekraften fremover. 

Truslen mod den frie markedsmekanisme kommer fra to vidt forskellige sider. Den ene er monopolkraften hos få, meget store, tech-platforme. Den anden er protektionistisk industripolitik i eksempelvis Kina, USA og EU. Det bør være en tech-diplomatisk rettesnor for Danmark, at vi bidrager til, at reguleringen af teknologiudviklingen sker for at skabe lige og frie markeder og ikke for at skade amerikanske virksomheder. Vi skal konkurrere på lige fod, og det er i den grad i dansk erhvervslivs interesse, at kommende digital regulering i både EU og USA har præcis dette fokus. Derfor bør danske virksomheder udgøre et trofast heppekor til tech-ambassadøren.

Helt aktuelt har Australien skabt et gennembrud på medieområdet. Tech-platformene skal nu kompensere traditionelle medier, når de bruger deres indhold. Jeg er meget positiv over for den tendens, fordi vi har så stor interesse i lødige medier, og adskillelsen mellem annonceindtægterne og indholdsproduktionen har vist sig at være problematisk.

Jørn Bo Jacobsen