Serier

Vi skal tage empatien med tilbage på arbejdspladsen

Hjemmekontoret kunne trods alt ikke erstatte den fysiske arbejdsplads, men tiden hjemmefra har alligevel budt på lektier, vi skal tage med, når arbejdspladserne åbner igen.

Corona rammer verden

Da Danmark lukkede ned første gang, var vi hurtige til at udråbe hjemmekontoret som en sejr for det fleksible og mobile arbejdsmiljø. Her kunne vi arbejde, når vi havde lyst, og hvor vi havde lyst. Men efter måneders nedlukning har hjemmearbejdet også vist sine begrænsninger.

Manglen på samvær med kollegerne har udfordret samarbejdet og samhørigheden på arbejdspladsen, ligesom den sociale og mentale trivsel hos os alle har haft svære kår. Coronakrisen bliver derfor kun for de færreste startskud for en permanent tilstand af hjemmearbejde. Vi skal tilbage på arbejdspladsen i en eller anden form. Men hvad skal vi tage med fra tiden på hjemmekontoret?

Ifølge Dan Cable, der er professor ved London Business School, har den pludselige hjemsendelse blandt andet aktiveret den del af hjernen, som er designet til at tilpasse sig nye situationer og lære af dem. Det man kalder hjernens søgesystem. Når vi udsættes for en ukendt situation, pirres vores nysgerrighed, vi finder nye løsninger og hjernen udløser dopamin.

Under nedlukningen har vi eksperimenteret med vores arbejdsliv og er blevet skarpere på vores individuelle styrker. Vi har skullet finde vores egen motivation i isolationen, og det er en god øvelse. En øvelse, vi skal holde fast i, fordi den viser os, hvordan ændrede arbejdsgange kan være med til at skærpe vores opgaveløsning.

Den vigtigste lektion fra hjemsendelsen har dog handlet om nødvendigheden af empati på arbejdspladsen. Som leder skal man ikke bare lytte til, men også forstå og hjælpe sine medarbejdere. Da vi i første omgang skulle tilpasse os den nye normal, blev empati altafgørende for at skabe en ny hjemmearbejdskultur.

Det krævede en ny forståelse af forholdet mellem det private og det professionelle. Grænserne blev udviskede, og her blev lederens evne til empatisk at forstå den individuelles situation og hjælpe med tilrettelægning af arbejdet afgørende for medarbejdernes evne til at jonglere med grædende børn og rod i baggrunden af videomødet.

Hjemsendelserne har været et gigantisk eksperiment i moderne arbejdskultur. Vi har mærket udfordringerne ved manglende socialt samvær og dårlige fysiske arbejdsrammer. Nu er det tid til, at vi også husker at tage hjemmearbejdets positive erfaringer med tilbage på kontoret.

Den empati og fleksibilitet, som ledere og medarbejdere har udvist hinanden imellem, skal vi tage med os fra coronakrisen. Og så skal vi huske, at vi kan blive skarpere til at løse vores opgaver og udfordringer, når vi tør justere rammerne for, hvordan vi arbejder med dem. Lykkes vi med det, har den mørke, virtuelle vinter ikke været helt forgæves. Tværtimod vil den forhåbentlig have forbedret vores arbejdsliv på den anden side af pandemien.

Læs også