Debat

Den grønne omstilling kan i værste fald forværre klimakrisen

Vi mangler viden om, hvordan vi gør digitale klimatiltag mere effektive og bæredygtige. Teknologier bidrager ikke til grøn omstilling af sig selv.

Der er ingen evidens for, at f.eks. klima-apps vil have nogen varig positiv effekt på klimaet, skriver dette indlægs forfattere. Arkivfoto: Frederic J. Brown/AFP

Virksomhederne spiller en nøglerolle i regeringens klimamål. Det samme gør nye teknologier, som Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen gang på gang nævner som værende centrale for, at vi kan nå regeringens målsætning om, at Danmark i 2050 skal være et klimaneutralt samfund.

Hvis den ambition skal realiseres, kræver det imidlertid, at vi får en bedre viden om den reelle effekt af de teknologiske klimatiltag, for ellers risikerer vi, at den grønne omstilling bliver mudret - og at den i værste fald kan forværre klimakrisen.

Den manglende forståelse for, hvordan de grønne tiltag virker, har tidligere stækket adskillige noble klimamål. F.eks. har tendensen med at bekæmpe alverdens problemer med udviklingen af apps også ramt klimakampen. Vores forskning viser, at de såkaldte klima-apps, hvor vi selv kan kortlægge vores eget CO2-aftryk, ser ud til at have en meget begrænset effekt.

Mange – selv miljøaktivister, som vi har været i kontakt med – undlader at bruge dem, fordi de ifølge egne udsagn allerede godt ved, hvornår de belaster miljøet. Dertil kommer, at brugerne af sådanne apps ofte hurtigt mister interessen. Undersøgelser af quantified self-trenden (hvor brugerne via apps måler deres kostindtag, motion og lignende) viser nemlig, at de fleste holder op med at bruge disse apps, når nyhedsværdien er taget af.

Der er med andre ord ingen evidens for, at klima-apps vil have nogen varig positiv effekt på klimaet.

En succesfuld klimapolitik afhænger af, at vi skaber en mere holistisk forståelse af, hvordan vi sikrer, at vores investeringer i den grønne omstilling får den ønskede effekt. I et projekt, som er støttet af Carlsbergfondet, er forskere på IT-Universitetet og det juridiske fakultet på Købehavns Universitet i gang med at kortlægge danske virksomheders bæredygtighedsaktiviteter.

Målet er både at finde ud af, hvor meget kraft, der er bag den grønne omstilling i det danske erhvervsliv, og i hvor høj grad virksomhederne inddrager samfundsvidenskabelige og humanistiske kompetencer. Den øvelse er vigtig, fordi det i bund og grund skaber grundlag for en kvalitetssikring af klimatiltagene.

For mange virksomheder er denne kvalitetssikring naturlig i udviklingen og produktionen af deres produkter. Det betyder nemlig, at de kan levere det, de lover, for hvis ikke de kan det, ved de, at det kan påvirke forretningen negativt.

Når det kommer til den grønne forretningsudvikling, bør det samme rationale gælde. Teknologiske klimatiltag, som efter nogle år, viser sig ikke at virke, fordi den grønne teknologi ikke giver den tilsigtede effekt, skal udskiftes ofte og måske ender som giftigt affald et andet sted i verden, kan skade både omsætning og renommé for virksomhederne – og miljøet for os alle.

Det er noget, vi alle - og ikke mindst beslutningstagerne - kan have svært ved at gennemskue, og derfor bør forskning på dette område prioriteres og bruges.

Læs også