Skattekontrollen er mindst lige så vigtig som før corona
At vi står midt i en pandemi, må ikke overskygge arbejdet med at genopbygge skattekontrollen og tilliden til, at vi alle bidrager. For corona har netop vist os, hvor afhængige vi er af fællesskabet og hinandens bidrag.
Ord som ”skat” og ”kontrol” vinder næppe popularitetskonkurrencer inden for politisk kommunikation. Alligevel er skattekontrollen hjerteblod hos såvel regeringen som fagbevægelsen. Det er der en god grund til.
Efter et langt og sejt træk – og et folketingsvalg – er der endelig etableret et politisk flertal for at opruste skattekontrollen og kampen mod skattesnyd. Det var sådan set også på tide med tanke på, at hver tiende virksomhed snyder bevidst i skat, samtidig med at borgere og virksomheder har oplevet en faldende risiko for at blive opdaget.
Når Skattestyrelsen således fangede snyd i 87 pct. af deres kontroller med momskarruseller sidste år, er det symptom på to ting. For det første, at vi har en masse kompetente medarbejdere i skattekontrollen. Og for det andet – desværre – at der stadig er store udfordringer med skattemoralen.
Et af de områder hvor vi kan se, at det er nødvendigt, at vi er mere skarpe på i fremtiden, er de nye digitale arbejdsplatforme. Her medfører Skattestyrelsens kontrolindsats reguleringer i flere end ni ud af ti tilfælde hos personer, der har indtægter via arbejdsplatforme. I den forbindelse er det vigtigt at slå fast, at Skatteforvaltningen ikke har til formål at være en stopklods for nye forretningsmodeller. Men vi skal selvfølgelig sikre, at der er lige spilleregler, og at der betales skat, uanset om man transporterer post eller takeaway.
Danmark er bygget af borgere og virksomheder, der betaler deres del af samfundsregningen. Langt de fleste danskere betaler den skat, de skal. Det er af respekt for alle dem, at skattekontrollen skal oprustes for at bekæmpe skattesnyd. Ved at tage fat om roden på problemerne, kan vi mindske omfanget af nedslående historier om skattesnyd. Og vi kan sikre, at flere betaler den skat, de skal til fællesskabet.
Lige nu er vi i en situation, hvor nedlukningen har sat dybe spor, og mange virksomheder og lønmodtagere kæmper med at finde plads i budgettet til at betale regningerne. Men selv når bølgerne går højt, er det vigtigt at holde kursen. Derfor er det meget glædeligt, at der netop er indgået en aftale om yderligere styrkelse af skattekontrollen med opbakning fra alle Folketingets partier og lige så fra lønmodtagere og erhvervslivet. Det er nemlig i vores fælles interesse.
Med en målrettet kontrol kan vi øge chancerne for at finde svindlerne. Øge risikoen for at blive opdaget, om man vil. Dermed sender vi et klart signal til svindlerne om, at vi ikke accepterer, når de springer regningen over. For det er alle os andre, den bliver tørret af på.
Under dårlige tider skal fællesskabet gribe de nødlidende, men det forudsætter naturligvis en grundlæggende sund økonomi. Og den sunde økonomi kræver, at alle bidrager. Og at der er en gensidig tillid om, at alle bidrager.
Når staten, virksomhederne og lønmodtagerne sætter sig sammen og indgår trepartsaftaler om historisk store hjælpepakker, er tillid en afgørende forudsætning. Men tillid kommer ikke af sig selv, og hvis flertallet svigter fællesskabet, forsvinder tilliden.
Desværre så vi allerede før coronapandemien, at tilliden slog revner. En kedelig kavalkade af historier om skattesvindel er kommet frem i lyset, og det er klart, at alle lovlydige borgere og virksomheder må have revet sig i håret. Der har været tillidsbrud af dimensioner. Den tillid skal genopbygges, og her er oprustningen af skattekontrollen den eneste rigtige vej.
At vi står midt i en pandemi, må derfor heller ikke overskygge arbejdet med at genopbygge skattevæsenet og tilliden til, at vi alle bidrager. For coronavirussen har netop vist os, hvor afhængige vi er af fællesskabet og hinandens bidrag.