Debat

Stop plattenslagerne: Giv Forbrugerombudsmanden flere muskler

Forbrugernes tillid og virksomhedernes troværdighed står på spil, når svindlere får frit spil. Derfor bør Forbrugerombudsmanden tilføres flere ressourcer, så der kan slås hurtigere ned på de brodne kar.

Når en fodbolddommer går på banen, skal han eller hun – med hjælp fra et dommerkollegie – holde øje med 22 spillere. Bliver der lavet beskidte tacklinger, falder hammeren. For tiden er oplevelsen i en række brancher dog, at dommeren i skikkelse af Forbrugerombudsmanden skal holde øje med et stigende antal kampe, og at det bliver nemmere for brodne kar at spille med knopperne først.

Som spillere i branchen råber vi op, når vores fælles troværdighed anfægtes af plattenslagere, men for ofte er vores råb desværre forgæves. Den udvikling må og skal vendes, og det kræver flere ressourcer til Forbrugerombudsmanden.

Forbrugernes tillid og virksomhedernes troværdighed står på spil, når svindlere får frit spil, og der ikke er ressourcer til at slå ned på dem. Antallet af forbrugerklager til Forbrugerombudsmanden vedrørende markedsføring er således steget fra 369 i 2019 til 730 i 2020. Svaret bør være flere årsværk til Forbrugerombudsmanden og ikke mindst hurtigere sagsbehandling ved domstolene – på den måde kan vi sikre en effektiv kontrol og håndhævelse af markedsføringsloven. Det er kun i forbrugerne og erhvervslivet egen interesse.

Grove metoder kalder på konsekvenser

God markedsadfærd og tillid til, at virksomheder holder sig inden for markedsføringslovens rammer, er helt afgørende for lige og fair konkurrence. Hvis man som forbruger, ikke kan regne med, at sælgeren i telefonen taler sandt, så koster det for alle – også for dem, der opfører sig ordentligt. De brodne kar risikerer ikke blot at slå en flig af tilliden til hele branchen, de risikerer at smide det hele på gulvet. Det skal stoppes, og det kræver en effektiv og tilstrækkelig indsats fra Forbrugerombudsmanden.

Der er ikke blot tale om nogle lidt for smarte sælgere, der sætter en hånd på bolden, men snarere er det aktører, der går efter skinnebenene på resten af banens spillere. De skyr ingen midler for at sælge et produkt eller en service med hurtig profit for øje, og manipulation og decideret løgn er de foretrukne værktøjer. Lad os kommer med et par eksempler fra energibranchen, der har været plaget over de seneste år:

Et specifikt selskab tager - i strid med lovgivningen - kontakt til tilfældige forbrugere og udgiver sig for at repræsentere forbrugerens aktuelle elselskab med henblik på at få oplyst kundens CPR-nr. Der er tale om bedrag, hvor man udnytter forbrugerens tillid til at franarre følsomme kundeoplysninger, der skal bruges til at lave et leverandørskifte, hvormed selskabet på ulovlig vis har tiltusket sig en ny kunde uden dennes viden eller accept.

Et andet typisk eksempel er, at få specifikke selskaber i en salgssituation direkte lyver overfor kunden i forhold til, hvor stor en besparelse forbrugeren kan opnå ved at skifte elleverandør. Der er endda tilfælde, hvor man bilder forbrugeren ind, at vedkommende kan slippe for at betale lovpligtige afgifter til staten og uomgængelige udgifter til elnettet mv. og dermed spare flere tusind kr. på sin elregning.

Der er desværre talrige eksempler på ovennævnte. Fællesnævneren for dem alle er, at det er de samme få selskaber, som benytter sig af alle tænkelige metoder til at vinde nye kunder.

Trods bødeforlæg og politianmeldelser fra Forbrugerombudsmanden fortsætter disse selskaber med deres bevidste strategi med at vildlede forbrugerne. Det er selvsagt et problem, at selskaber, der først har fået det gule og siden det røde kort af Forbrugerombudsmanden, kan se en god forretning i at blive ved. Jo længere tid, svindlerne får lov at agere, jo flere helt almindelige elkunder vil ende med at komme i kløerne på dem.

I takt med at Forbrugerombudsmanden har oplevet en stor tilgang i klagesager, har man ikke fået tilført de fornødne ressourcer. Selvom man fra Forbrugerombudsmandens side gør alt for at håndtere problemstillingen, er ressourcerne ikke til at følge med i det lange løb. Det er et meget konkret problem for de berørte forbrugere, der bliver snydt, og det er et problem for retssikkerheden i branchen som helhed.

Konkurrence inden for stregerne

Der er brodne kar alle steder og i alle brancher, når det kommer til ulovlig markedsadfærd og overskridelse af markedsføringsloven. Desværre ser vi aktuelt, at elmarkedet er særligt hårdt ramt. Det kommercielle elmarked er relativt ungt og har været igennem en rivende udvikling, og heri ligger måske en af årsagerne.

Tilbage i 2003 blev leveringen af strøm kommercialiseret, og siden dengang er markedet blevet gennemdigitaliseret. I takt med udviklingen er det blevet lettere og lettere at slå sig ned som elhandler, og der er løbende kommet nye elhandlere til. Det kræver kun en bærbar pc og et skrivebord, så kan man være i gang.

Det har dog desværre betydet, at elmarkedet - ligesom tilfældet har været inden for eksempelvis tele- og mobilområdet - har været et oplagt marked for skruppelløse krejlere, da man nemt og relativt omkostningsfrit har kunnet etablere et selskab uden at efterleve regler og lovgivning – eller leve op til egne løfter til forbrugerne.

Når det er sagt, er det positivt, at det er let at starte et selskab og træde ind på et marked. Nye selskaber kan bidrage med øget innovation og konkurrence. Det udvikler markedet og er grobund for nye produkter, lavere priser og bedre service, der alt sammen er til fordel for forbrugerne.

Konkurrence er af det gode, og derfor ønsker vi nye aktører velkommen, men det skal være på lige og fair vilkår, og lovgivningen skal overholdes. Der er slet og ret brug for at opruste på systemet, så selskaber, der spiller uden for stregerne, oplever konsekvenser.

Rivende udvikling kalder på flere ressourcer

Forbrugerombudsmanden har på trods at en markant udvikling samme ressourcer til rådighed i dag, som man havde for 25 år siden. Det holder ikke med tanke på den rivende udvikling, der har været på snart sagt alle fronter siden midten af 1990’erne. Forbrugerombudsmanden har ikke mulighed for at overskue hele banen, og det giver desværre beskidte kneb og regulære ulovligheder alt for gode vilkår. Spillet må gerne være hårdt med kamp om kunderne, men det skal foregå efter fælles regler, der håndhæves effektivt af myndighederne.

Der er i dag urimelig lang sagsbehandlingstid, fra Forbrugerombudsmanden indgiver en politianmeldelse, til der falder en sagsafgørelse eller domfældelse. Der findes flere tilfælde med sager anmeldt for over to år siden, hvor der endnu ikke er truffet afgørelse, og dertil også tilfælde hvor sager endnu ikke er tildelt en sagsbehandler. Den etablerede branche står overfor aktører, som trods flere røde og gule kort fra myndighederne fortsat bryder spillets regler.

Det er ikke kun urimeligt, det er også undergravende for retssikkerheden, og det kalder på politisk handling med flere årsværk til Forbrugerombudsmanden og langt kortere sagsbehandlingstider. Spillet må gerne være hårdt med kamp om kunderne, men det skal foregå efter fælles regler, der håndhæves effektivt af myndighederne. Ellers hører alting op.

Læs også