Debat

Boligskatter bør friholdes for kortsigtet konjunkturpolitik

Det er ikke god økonomisk politik at underordne strukturpolitikken - og dermed den langsigtede velstand – en kortsigtet konjunkturpolitik.

Som med gamle cirkusheste, der begynder at trave ved lugten af savsmuld, skal der ofte ikke meget til, før nogle økonomer begynder at efterlyse højere boligskat. Men i modsætning til tidligere er der ikke meget at have det ønske i.

For 40 år siden var situationen, at skatteregler og inflation spiste 10 pct. af en boligejers gæld – årligt. Det var helt uholdbart. Lavere inflation og rente samt ikke mindst gentagne skattereformer har imidlertid fjernet den kraftige begunstigelse. Med de aktuelle boligrenter er ejendomsværdibeskatningen over det neutrale niveau – det vil sige der, hvor ejendomsværdibeskatningen af en krones boligformue modsvarer skatteværdien af en krones boliggæld.

Boligbeskatningen bør anvendes til at sikre, at borgernes investeringsbeslutninger ikke forvrides. Det medfører samfundsøkonomiske tab, hvad enten boligbeskatningen er meget over eller under det neutrale niveau. Så længe vi har kapitalbeskatning og rentefradrag, er der et argument for at beskatte boliger.

Ejendomsværdibeskatningen bør derimod ikke anvendes som en skrue i konjunkturpolitikken. Det er ikke god økonomisk politik at underordne strukturpolitikken – som er afgørende for langsigtet velstand – en kortsigtet konjunkturpolitik. Desuden er den ikke et godt redskab. Den kan vanskeligt times korrekt – bl.a. fordi vurderingerne kommer tidsforskudt for markedspriserne. Desuden kan højere skatter være med til at øge snarere end mindske udsvingene i boligpriserne: Boligskatterne indebærer, at de offentlige kasser bærer en del af risikoen, hvis priserne falder.

Nationalbanken har netop offentliggjort en vurdering om, at huspriserne vil stige 9,7 pct. i år. Uanset den store stigning er teksten i selve vurderingen fornuftig og afdæmpet; vi står ikke i en situation, der minder om den boblelignende udvikling op til finanskrisen. Men nationalbankdirektøren lod sig alligevel friste til at fremmane skattespøgelset i sine medfølgende kommentarer. Foreløbig med et ønske om, at det til stadighed forsinkede ejendomsskattesystem bliver sat i kraft, så den nye ejendomsbeskatning får virkning fra 2024 – svarende til den seneste plan. Ellers må der overvejes andre tiltag, lod han forstå.

Det er en god idé at få det nye system til at virke. Men altså ikke af hensyn til konjunkturerne. Når det gælder grundvurderingerne, vil det tværtimod være klogt at overveje et mere enkelt system, hvor skatten ikke svinger med prisudviklingen, frem for at fastholde en måske umulig ambition.

Der er god grund til at klappe hesten – også selv om Nationalbanken får ret i sin prognose.

Læs også