Serier

Disse senfølger af pandemien bør ejerlederne tage hånd om nu

Når verden åbner, og et muligt opsving kommer, er første skridt er at tage hånd om de senfølger, som pandemien har efterladt i de mindre virksomheder. Her er mine bud på tre vigtige fokusområder for ejerlederne lige nu.

Corona rammer verden

Vi kan så småt skimte den efter mere end et års fravær: Hverdagen uden corona-restriktioner. Her i forårssolen ligner Christianshavn, hvor vores kontor ligger, næsten sig selv med liv i de små sejlbåde. Snart åbner caféerne og restauranterne også.

Det gælder også vores lokale kaffebar, der det seneste år har udviklet sig fra en nichebutik til en velassorteret forretning med alt fra smykker til brugskunst. For at overleve i en svær tid, har ejeren fortalt. Og overlevet har både hun og mange andre af landets mindre virksomheder.

Status er, at dansk økonomi har klaret sig bedre gennem 2020 end frygtet, og faktisk har der været færre konkurser end i 2019, både fordi hjælpepakkerne har holdt hånden under en del erhverv, og fordi mange virksomheder lykkedes med at gentænke forretningsmodel og produktportefølje. Set fra et rent makroøkonomisk perspektiv står vi tilbage med et sundt erhvervsliv.

Ligesom covid-patienter kan døje med senfølger, er der også i virksomhederne negative effekter, som kan være svære at ryste af sig.



Men det er naivt at tro, at det er sket uden mén for den enkelte virksomhed. Mine kolleger taler hver dag med ejerledere i de mindre virksomheder, og det er tydeligt, at mange døjer med efterslæb i en eller anden udstrækning, og her mener jeg ikke kun økonomisk. Fire ud af ti ledere er f.eks. direkte bekymrede for mistrivsel blandt medarbejdere, viser en analyse, vi gennemførte blandt 350 mindre virksomheder i januar. Det seneste år har været fyldt med krisehåndtering og forandringsledelse, som har sat sine spor hos ledere og medarbejdere. Tempoet har været højt, og det samme har usikkerheden om fremtiden.

De negative aftryk skal håndteres

Her ved tærsklen til en genåbning er det anledning til at reflektere over, hvilke negative aftryk coronakrisen har efterladt i virksomhederne. Ligesom covid-patienter kan døje med senfølger, er der også i virksomhederne negative effekter, som kan være svære at ryste af sig. For den enkelte leder ligger der lige nu en vigtig opgave i at kortlægge de steder, hvor coronakrisen har gjort virksomheden mere sårbar end før, og tage godt hånd om dem.

Vi har brug for et stærkt erhvervsliv, der er klar til at trykke på speederen, når pandemien slipper sine sidste fangarme om virksomhederne. Den periode, vi nu går i møde, bliver blandt andet i The Economist kaldet for ’de brølende 20’ere’. En periode, der ligesom i efterkrigstiden vil være præget af opsving, nyskabelse og optimisme. Hvis de mindre virksomheder ønsker at tage del i det, er de nødt til at kridte skoene og stå helt klar, når verden åbner. Ellers starter de med at være bagud i en verden, der er helt anderledes end før corona.

For mig at se, er der især tre områder, hvor ejerlederne lige nu bør sætte ind:

Medarbejdernes trivsel skal plejes

Mange virksomheder var i begyndelsen af nedlukningen overraskede over, hvor godt samarbejdet gled på tværs af hjemmekontorerne, og hvor høj produktiviteten var. Efter godt et år lyder erfaringen nu mange steder, at den såkaldte ’sociale kapital’ er ved at være brugt op. Måske samarbejdede vi så godt, fordi kollegerne kendte hinanden godt i forvejen? Nu ansættes nye kolleger, som man aldrig har mødt fysisk, og det er sværere at skabe stærke relationer over Teams og Zoom.

Min egen erfaring er også, at nyskabelse oftest sker i samspil med andre, og især når vi kender hinanden godt. At venskabelige relationer på arbejdspladsen skaber god trivsel, peger flere undersøgelser også på.

At mange savner kollegerne, kom også til udtryk i førnævnte analyse, vi gennemførte blandt direktører i 350 virksomheder med 10-49 fuldtidsansatte. Her svarede hver anden leder, at medarbejderne savnede fysisk samvær med kollegerne. Næsten hver anden svarede, at medarbejderne havde været mere stressede og usikre under pandemien, og i hver femte virksomhed var sygefraværet gået op. Det er tankevækkende.

Forsyningskæderne skal styrkes

Svigtende forsyningskæder var en af de første (og største) udfordringer, de mindre virksomheder kæmpede med, da verden lukkede ned sidste forår. Den globale logistik stod pludselig stille, og vigtige råmaterialer eller delelementer til maskiner dukkede ikke op. Det blev tydeligt for mange virksomheder, at deres forsyningskæder var alt for skrøbelige og ufleksible.

Måske samarbejdede virksomheden kun med én eller få leverandører for at skabe skala og spare omkostninger, og måske lå produktionen langt væk. Dermed gjorde de sig selv alt for sårbare. For at være konkurrencedygtig og opretholde driftssikkerheden i fremtiden, bliver det helt afgørende at skabe mere robuste forsyningskæder.

Mindre brandslukning, mere perspektiv

Da pandemien lagde verden ned, måtte vi alle hurtigt tilpasse og forandre os. Pludselig var hastighed en faktor for succes, sådan som denne rapport fra McKinsey også beskriver. Overalt skulle der tages hurtige beslutninger, produktiviteten øges, forretningsmodellen ændres i en fart, og produktudviklingen måtte forbedres. Virksomheder i alle brancher har formået at håndtere svære udfordringer på rekordtid. Selv kender jeg op til flere virksomheder, som er rykket mindst fem år frem i deres digitale udvikling det seneste år.

Nu er det på tide at skrue ned for tempoet igen og flytte fokus fra kortsigtet brandslukning til langsigtede visioner. Mens det seneste år har handlet om at præstere sig godt ud af krisen (perform), bør fokus nu flyttes til ’transform’, hvor det i højere grad handler om at kigge fremad og tilpasse virksomheden til fremtiden. Det er en anden type lederskab.

Selvom coronakrisen stadig ikke har en slutdato, er den tættere på end nogensinde. Vi mærker en tydelig optimisme blandt virksomheder i hele landet, og den stiger, i takt med at restriktionerne lempes. Den helt store opgave for den enkelte leder bliver nu at tage hånd om de steder, hvor coronakrisen har gjort virksomheden mere sårbar og vende dem til styrker, så konkurrenceevnen er intakt eller bedre, når verden åbner.

BRANCHENYT
Læs også