Debat

Kan en kold skid være en skidegod leder?

Jeg har stor respekt for den kolde skids bevidsthed om og vilje til at indrømme, at han ikke er supergod til at føle sig frem til, hvad der fylder i andre mennesker.

»Empati er ikke lige mig – og jeg går heller ikke så meget op i værdier.«

Jeg grinede højt. Men det gjorde han ikke. Han mente det. Og han så ikke ud til at bemærke, at både jeg og hans to medarbejdere fandt hans udtalelse morsom.

For kan en topleder tillade sig at sige sådan?

Er det ikke hans pligt at sætte sig ind i, hvad der betyder noget for hans medarbejdere, samarbejdspartnere og i sidste ende kunder?Og kan han det, hvis han ikke er empatisk?

Jeg har endnu til gode at læse et stort opslået interview med en topleder, der forklarer sin succes med, at han er en kold skid. Det ville ellers passe godt ind i ledelsesmagasinernes formater: »Vær en kold skid og bliv en god leder« eller »Sådan leder du som en kold skid«.

Men det er der ingen topledere og ledelseseksperter, der kan få sig selv til at sige. I stedet læser vi om vigtigheden af at være lydhør, ydmyg og med den dybeste respekt for det hele menneske. For det er det, vi alle sammen er. Mennesker. Og det skal lederen forstå og forløse med sin fintunede empati.

Eller skal han?

Jeg taler med flere og flere ledere, der siger som ham, jeg indledte med at citere. De er ikke alle lige så direkte, men der er ingen tvivl: De betragter ikke sig selv som empatiske og værdidrevne. Og de ser ingen grund til at undskylde for det.

Den kolde skid betragter ikke ledelse som noget personligt. Og han elsker ikke – som ledelsesmagasinernes kæledægger – at tale med andre mennesker.

De ved nemlig, at der er andre måder at forstå og forløse menneskeligt potentiale på end ved at forlade sig på lederens empati. Og jeg er enig. Jeg har stor respekt for den kolde skids bevidsthed om og vilje til at indrømme, at han ikke er supergod til at føle sig frem til, hvad der fylder i andre mennesker. For det tvinger ham til at gøre noget andet.

Den kolde skid betragter ikke ledelse som noget personligt. Og han elsker ikke – som ledelsesmagasinernes kæledægger – at tale med andre mennesker.

»Jeg er mere rationelt anlagt«, siger han. Eller, som min første faglige leder formulerede det: »Jeg går mere logisk til værks.«

Han begyndte sin lederkarriere med at lære samtlige kombinationer af persontypetesten MBTI udenad. »Fordi det hjælper mig med at afkode og kommunikere hensigtsmæssigt med forskellige mennesker«, som han sagde.

Og det virker. Dem der ikke ved, at det er det, han gør, oplever ham som en rolig og rummelig menneskekender. Kort sagt: De oplever ham som empatisk. Men det er han ikke.

Han har ikke en medfødt evne til ‘at leve sig ind i andre menneskers følelser og situation’, som ordbogen definerer empati. Han har en tillært evne til at afkode de signaler, han modtager fra andre mennesker, og afstemme sin kommunikation derefter.

Jeg vil ikke sige, at det rager ham, hvad andre mennesker tænker og føler. Det er bare ikke det, der driver ham. Han er drevet af at skabe resultater. Og det gør han. Ikke på grund af sin empati, men på grund af sin systematik.

Om det er ved hjælp af persontypetest eller det digitale værktøj til at afkode uformelle samtaler i store organisationer, jeg har været med til at udvikle, arbejder den kolde skid systematisk med at gøre plads til og tilpasse sig andre mennesker.

Det gør ham nem at arbejde sammen med. Forudsigelig. Effektiv. Og du behøver ikke at spekulere på, om han kan lide dig eller ej. For det betyder ikke noget.

Når din leder ikke taler med dig, fordi han elsker at tale med andre mennesker, men fordi I skal udrette noget sammen, fokuserer alle mere på opgaven end på hinanden. Og det er rart.

Så hvorfor er det så svært at forestille sig, at en logisk-systematisk-tænkende leder ikke bare er en kold skid, men også en skidegod leder?

Når jeg deler mine erfaringer med disse ledere på LinkedIn, vælter det ind med kommentarer om dårlige empatiforladte ledere. Men empati er ikke en garanti imod dårlig ledelse. Empatiske ledere:

  • Er begrænsede af deres eget perspektiv
  • Vægter deres egne samtaler højere end andres
  • Bruger deres egne erfaringer til at drage konklusioner om virksomheden

Præcis ligesom alle os andre.

Derfor er det ikke evnen til at leve sig ind i andre menneskers følelser, der definerer en god leder, men viljen til systematisk:

  • At vedkende sig sine egne begrænsninger
  • At afkode andres signaler og samtaler
  • At tilpasse sig medarbejdere og kunder

Kort sagt: Viljen til at være en kold skid.

BRANCHENYT
Læs også