Serier

Der er fuld turbo på verdensøkonomien og boligmarkedet

Det går fremad i raskt tempo. Og måske er der risiko for at det går lidt for stærkt. I hvert fald på boligmarkedet.

Corona rammer verden

Selvom vi måske ikke ligefrem fornemmer det i forårskulden, går det faktisk fremad i verdensøkonomien. Og endda i raskt tempo. Det er konklusionen i den nye prognose, som den Internationale Valutafond, IMF, netop har sendt på gaden. IMF forudser således, at den globale vækst i år vil nå hele 6 pct. Det er markant højere, end fonden spåede i januar, ligesom det nu også viser sig, at nedgangen sidste år blev mindre end tidligere vurderet.

Opjusteringen skyldes ikke mindst, at udsigterne for de avancerede økonomier synes langt gunstigere end tidligere, bl.a. fordi de effektive vacciner nu rulles ud med høj hastighed især i USA og Storbritannien. Men også udsigterne for euroområdet er lysere end tidligere ventet til trods for alle de politiske vaccinespektakler og den kendsgerning, at store dele af Europa fortsat er nedlukningsramt.

De økonomiske senfølger af pandemien bliver derfor meget mildere end frygtet, da coronaen ramte os for godt et år siden. Og det samme er tilfældet for den hjemlige danske økonomi, som kom ud af 2020 med en tilbagegang på blot 2,7 pct. i BNP og en befolkning, som i gennemsnit aldrig har været rigere end tilfældet er i dag.

En helt afgørende faktor for, at verdensøkonomien er kommet nogenlunde helskindet gennem pandemien, er den historiske lempelse af den økonomiske politik, som blev påbegyndt i umiddelbar forbindelse med nedlukningerne i foråret 2020. IMF vurderer således, at alene den finanspolitiske støtte over det seneste år kan opgøres til svimlende 16.000 mia. amerikanske dollar. Det svarer i hele træskolængder til værdien af 50 års samlet produktion i Danmark!

Heller ikke pengepolitikken har nogensinde været så lempelig som nu, og når man lytter til udmeldingerne fra regeringsledere og centralbankchefer overalt i verden, er der ikke noget, som tyder på, at en markant opstramning af den økonomiske politik er lige om hjørnet.

Der er derfor ikke noget at sige til, at aktiemarkederne og renterne er steget på det seneste. For høj økonomisk vækst betyder normalt såvel stigende indtjening for virksomhederne som højere inflation og realrenter.

Siden bunden i begyndelsen af august sidste år, er de 10-årige statsrenter således steget med næsten 1,25 procentpoint i USA, mens de tilsvarende europæiske renter er steget noget mindre. Forskellen skyldes især, at opsvinget i USA er stærkere end i Europa, men også at den europæiske centralbank, ECB, meget klart har signaleret, at den ikke accepterer en stigning i realrenten på nuværende tidspunkt, hvor opsvinget trods alt fortsat er skrøbeligt. Og især i de forgældede og hårdt covid-19-ramte sydeuropæiske lande.

Derfor har ECB både interveneret verbalt i markedet, når renten har haft kurs mod nord, og sat handling bag ordene ved at øge de ugentlige opkøb af værdipapirer under deres store pandemiopkøbsprogram, for at holde renterne nede. Og det smitter af på Danmark, for Nationalbanken skygger jo ECB for at holde kronen fast over for euroen.

Det er helt usædvanligt, at boligpriserne stiger i et år, hvor samfundsøkonomien skrumper, og stigningerne er uholdbare!

Ultra-lave renter betyder også ultra-lave finansieringsomkostninger for boligkøberne, hvilket efter min mening er den væsentligste årsag til boligprisernes himmelflugt under pandemien. I marts lå priserne på enfamiliehuse således hele 12,3 pct. over niveauet i samme måned sidste år (hvor det dog retfærdigvis må nævnes, at markedet lå underdrejet pga. usikkerheden om den første nedlukning af Danmark). I den samme periode er prisen på ejerlejligheder steget med 13,6 pct. og sommerhusene med vanvittige 19 pct. Det er helt usædvanligt, at boligpriserne stiger i et år, hvor samfundsøkonomien skrumper, og stigningerne er uholdbare!

Så den dag, som nok ligger langt ude i horisonten, hvor centralbankerne begynder en normalisering af pengepolitikken og markedsrenterne igen får lov til at blive sat af markedet, er der risiko for at festen slutter med et brag. Og netop for at undgå en potentiel nedsmeltning af boligmarkedet, som vi senest så det i midt-nullerne, har Det Systemiske Risikoråd med nationalbankdirektør Lars Rohde i spidsen for nyligt advaret mod den risikoopbygning, som følger af de eksorbitante prisstigninger, især i København, og den fortsatte udbredte anvendelse af afdragsfrie lån. På sit næste møde i juni forventer Rådet derfor at henstille til regeringen om at iværksætte nye tiltag, der kan begrænse risikoopbygningen på boligmarkedet.

På nuværende tidspunkt har regeringen dog ingen planer om indgreb på boligmarkedet. Om den udmelding så også står for troende, hvis udviklingen fortsætter, må tiden vise. Personligt mener jeg som Lars Rohde & Co., at der er grund til at råbe vagt i gevær. For fremad og i faretruende højt tempo, går det i hvert fald også på det danske boligmarked for tiden.

Læs også