Serier

Er tiden inde til ekspansiv uddannelsespolitik?

Udbytterig undervisning er afgørende for vores økonomis fremtid. Derfor bør også uddannelsesområdet modtage coronahjælp.

Corona rammer verden
Helena Skyt Nielsen og Michael Svarer

De gentagne nedlukninger af store dele af det danske samfund har sat sit tydelige præg på økonomien. Den økonomiske aktivitet er samlet set faldet med tæt på 3 pct. i 2020, og beskæftigelsen er et godt stykke under niveauet fra før, covid-19 begyndte sin hærgen.

Det økonomisk-politiske svar på krisen har været klart og tydeligt. En massiv cocktail af ekspansive initiativer som omfattende hjælpepakker, udbetalinger af indefrosne feriepenge og diverse finanspolitiske pakker har bidraget til at holde en endog meget stor hånd under økonomien.

Politikken har virket. Antallet af ledige er steget langt mindre end frygtet, og antallet af konkurser er ikke over det normale niveau.

Selv efter, at samfundet er genåbnet, er der udsigt til fortsat ekspansiv økonomisk politik for at bringe de brancher, der er hårdest ramt, tilbage på sporet. Det er en klassisk økonomisk tilgang til økonomiske kriser, og målet er at få økonomien tilbage på sit naturlige leje.

Nedlukninger af samfundet har dog ikke kun begrænset aktiviteten i erhvervslivet, men også i høj grad påvirket uddannelsesområdet, hvor erstatningen af fysisk undervisning med onlineundervisning har påvirket elevers og studerendes læring. Men modsat den ekspansive finanspolitik er der ikke lagt op til en tilsvarende ekspansiv uddannelsespolitik for at lukke det mulige læringstab.

Meget tyder ellers på, at det kunne være hensigtsmæssigt.

Der er efterhånden en del analyser, der har påvist markante læringstab under covid-19-krisen, og frygten er, at dette tab ikke kan indhentes, når samfundet genåbnes. Konsekvensen vil være mere ustabile karriereforløb for den enkelte og lavere økonomisk velstand for samfundet.

Hollandske forskere har undersøgt betydningen af otte ugers skolelukning i foråret 2020 i Holland for elevers testscores. På trods af, at Holland ligger i top i forhold til udbredelsen af bredbånd og normalt klarer sig godt i internationale sammenligninger, viste resultaterne, at den gennemsnitlige elev ikke har haft gavn af online nødundervisning og læringen er stagneret og endda faldet for de dårligst socialt stillede elever.

Svenskerne har været mere tilbageholdende end andre lande med at lukke skoler, og de svenske forskere har refereret til forskning i uddannelsesøkonomi, som påviser en årsagssammenhæng mellem fremmødeundervisning og læring.

Skolefravær, sommerferie og skolelukning pga. snevejr eller strejker mindsker elevers læring betragteligt og kan give et fingerpeg om alvoren af at aflyse fremmødeundervisning. Tilsvarende er der evidens for, at længere skoleår, flere undervisningstimer, tidligere skolestart eller længere skolepligt øger læringen. Mange af effekterne er ovenikøbet større for de socialt dårligst stillede elever.

Det er sandsynligt, at læringstabet som følge af nødundervisning især er stort for matematik og mindre for læsning og sprog. Groft sagt er »matematik noget, man lærer i skolen, mens læsning er noget, man lærer derhjemme«. Det vil forårets nationale test afdække, og hvis det viser sig at være tilfældet, må man målrette indsatser efter dette.

Hvordan kan en ekspansiv uddannelsespolitik så se ud? Man kan enten øge kvaliteten eller kvantiteten af undervisning.

Kvaliteten kan øges ved at øge lærer-elev-ratioen i form af to-voksen-ordninger, målrettet tutoring, holddeling eller mere co-produktion ved at involvere forældrene.

Et dansk studie af to-lærerordninger i 6. klasse i skoleåret 2012/13 har påvist en betydelig og vedvarende læringsgevinst efter knapt et skoleår med to voksne, uanset om det var en læreruddannet eller ej. En ekstra læreruddannet voksen gavnede bl.a. ved at muliggøre undervisning i mindre hold, mens en ekstra ikke-læreruddannet voksen bl.a. gavnede i klasserum med adfærdsproblemer.

Et andet dansk studie ”READ – sammen om læsning” har undersøgt effekten af målrettet involvering af forældrene i læsning og ligeledes påvist positive og vedvarende effekter.

Kvantiteten kan øges ved at forlænge skoleåret eller skoledagen i en periode eller - i en dansk kontekst – måske ved at omdanne understøttende undervisning til fagtimer eller ved at indføre lektier efter skoletid.

En tysk undersøgelse af børns tidsforbrug under skolelukningen i foråret 2020 viste, at børnene erstattede den reducerede skoletid med gaming og TV. Tendensen var størst for børn, der i forvejen klarede sig dårligt i skolen, men gældende for både de som klarede sig godt og dårligt.

Ud over en bredspektret ekspansiv uddannelsespolitik er det nyttigt at overveje, om man kan komme øget frafald i forkøbet ved at understøtte overgangene i uddannelsessystemet. Det vil være naturligt at screene nye gymnasieelever og nye universitetsstuderende endnu mere omhyggeligt end man plejer ved studiestart, og at have en vifte af indsatser klar til de elever og studerende, som har behov.

Der er således klar evidens for læringstab af skolelukninger, og selvom der er redskaber, der kan genetablere den tabte læring, vil det være hensigtsmæssigt at undgå yderligere læringstab ved at ty til skolelukninger som noget af det første, hvis smitten skulle stige igen.

Læs også