Debat

Inflationen kommer – og måske er det en god ting

Udsigten til højere vækst og stigende inflation har skabt bekymring mange steder. Det er der ingen grund til lige foreløbig.

Med udsigt til massiv økonomisk vækst i kølvandet på genåbningen er det måske ikke overraskende, at inflationen også er dukket op på investorernes dagsorden igen.

Lige nu er det en lidt fiktiv diskussion, da inflationen stadig er meget lav. Men hvis væksten bliver så stærk, som der er lagt op til, så kommer inflationen før eller senere, og så er spørgsmålet: Er det noget, vi skal frygte?

Umiddelbart kunne man tro, at svaret giver sig selv. Igennem årtier har inflationen været den store modstander for centralbankerne. Hvis man som jeg er under 40 år, har man aldrig oplevet andet, end at inflationen og renten var på vej ned og at det var noget, man skulle glæde sig over. Baggrunden var, at man i 1970'erne havde oplevet, hvad ukontrolleret inflation på et alt for højt niveau kunne udrette af skade.

Der er dog i de seneste år dukket en mere nuanceret diskussion op blandt nogle af verdens førende policy-makers - blandt andet hos den amerikanske centralbank, Federal Reserve (Fed).

Allerede før pandemien var der stemmer i Fed, der pegede på, at inflationen systematisk var for lav, og at det skabte en ny slags økonomisk risiko. Blandt andre Fed-guvernør Lael Brainard pegede på, at hvis økonomien kunne overophedes en lille smule – uden at blive brandvarm – ville det være en god ting.

Der er flere grunde til, at Fed ønsker at skyde over målet.

For det første, at troværdigheden tager skade, hvis Fed altid rammer på den samme side af skiven.

For det andet er den systematisk for lave inflation måske et tegn på, at der er ekstraordinære kræfter, som strukturelt trækker inflationen ned, der skal overvindes.

For det tredje er både den private og offentlige gæld meget høje, og det kan blive en stor byrde at nedbringe gælden, hvis ikke en stor del af den inflateres væk.

Mange fokuserer også på, at mangel på arbejdskraft er en begrænsning på vækst. Det er selvfølgelig rigtigt på kort sigt, men på længere sigt skabes vores velstand ikke af flere arbejdere, men af højere produktivitet og teknologi.

Man kan måske endda forvente, at virksomhederne bruger endnu mere energi på at løfte produktiviteten, når vi har fuld beskæftigelse og de ikke ”bare” kan hyre billig arbejdskraft. Man kunne for eksempel investere i mere teknologi per medarbejder i stedet for at øge antallet af medarbejdere.

Alt dette peger på, at inflationen er et tveægget sværd, som både kan være for lav og for høj. Det gælder både fra et økonomisk perspektiv og fra et aktiemarkedsperspektiv.

I de sidste 100 år har afkastet på aktier således været lavt - både når inflationen var meget høj eller meget lav - med et sweet spot midt imellem, hvor både økonomien og markederne har det bedst.

Vi skal ikke ønske os tilbage til 70'erne, hvor inflationen var tocifret, men vi kan måske drømme om en længere periode med kontrolleret inflation som i efterkrigsårene.

BRANCHENYT
Læs også