Debat

Bæredygtighed skal kunne måles: Fri leg og glade farver hører fortiden til

For få år siden manifesterede virksomhedernes tilslutning til bæredygtighed sig mest i form af en lille fiks nål i glade farver på reverset af de mørke jakkesæt. Arbejdet med verdensmålene var præget af egne kreative fortolkninger af positive bidrag, men tiden er på alle måder løbet fra fri leg, når det gælder arbejde med bæredygtighed.

Fokus på bæredygtighed blev for alvor skudt i gang med formuleringen af FNs Verdensmål – de såkaldte SDG’er (Sustainable Development Goals) – i 2015. Behovet for en global indsats og målet om at opnå en mere bæredygtig fremtid for alle fik pludselig et fælles sprog, da disse 17 sammenkædede mål for 2030 blev formuleret.

SDG’erne blev i de kommende år i stadig stigende grad allemandseje og også blandt private virksomheder, hvor kappestriden begyndte om, hvem der kunne fremvise den mest farverige website og - ofte med en vis grad af kreativitet - påberåbe sig positive bidrag til helst så lang en række af verdensmålene som muligt.

Arbejdet med SDG’erne var således i høj grad præget af egne fortolkninger af såvel målene som eget bidrag hertil. I samme ombæring blev det ofte glemt, at verdensmålene som udgangspunkt er formuleret for nationer. Eksempler som fødevarevirksomheder, der påberåbte sig at bidrage til mål 2 om at stoppe sult blot med reference til deres industri, eller medicinalvirksomheder, der blåstemplede sig selv som bæredygtige per definition, var mere reglen end undtagelsen.

Dette er ikke længere situationen. I dag er ’SDG-washing’ næsten lige så velkendt et begreb som greenwashing. Arbejdet med bæredygtighed bliver i stadig større grad sat på formel med klart definerede krav og grundlæggende principper. Lidt populært sagt kan denne udvikling beskrives som en bevægelse af bæredygtighed fra kvalitativ til kvantitativ disciplin.

Grundprincipperne for denne udvikling minder i stedet om dyderne, vi kender fra traditionel finansiering; klart formulerede datasæt, kvantitative målsætninger og transparens gennem struktureret rapportering.

Men er SDG’erne så ikke længere relevante for virksomhederne? Svaret er jo - hvis de bruges med omtanke. For også SDG’erne kan bruges kvantitativt og med konkret forankring i reelle initiativer og målsætninger.

I 2017 udarbejdede Global Reporting Initiative (GRI) i samarbejde med UN Global Compact deres retningslinjer for virksomheders rapportering på SDG’er. Tanken bag er at oversætte verdensmålene til virksomheder gennem formulering af konkrete, mulige forretningsmæssige tiltag linket til SDG’ernes 169 delmål.

De grundlæggende principper for disse retningslinjer kan opsummeres til:

  • Forstå SDG’erne, deres delmål og de dertil relaterede tiltag, som virksomheden reelt kan iværksætte
  • Udvælg og prioritér virksomhedens SDG-målsætninger baseret på delmål
  • Identificér og analysér relevant data
  • Formulér kvantitative mål og handlingsplaner
  • Implementér SDG-handlingsplaner forankret i virksomhedens strategi
  • Rapportér på fremdrift

Arbejdet med SDG’er er således ikke en statisk kvalitativ øvelse, hvor virksomheder blot kan påberåbe sig positive bidrag. Tværtimod må dette arbejde forankres kvantitativt med systematisk, formaliseret opfølgning, der sikrer gennemsigtighed om virksomhedens udvikling på de udvalgte SDG-områder.

Verdensmålene er således stadig i høj grad relevante for arbejdet med bæredygtighed. Men det er ikke længere en gratis ta-selv buffet af måder at påberåbe sig godhed på.

Anna Søndergaard

Samtidig illustrerer retningslinjerne, at fokus er nødvendigt. Hellere arbejde seriøst i dybden med et mere snævert udvalg af mål end opremse en lang række, som kun er perifært relevante - eller som virksomheden reelt ikke arbejder aktivt med.

En anden vigtig pointe er, at ingen kun bidrager positivt. Et eksempel er CO2-emissioner, hvor virksomhedens påvirkning af Mål 13: Klimaindsats per definition vil være negativ. Her handler arbejdet derfor ikke om at tale om virksomhedens positive bidrag, men hvordan virksomheden aktivt minimerer sin negative indvirkning. Således bør enhver, der arbejder med verdensmålene tænke balanceret og adressere både hvordan positive bidrag accelereres og negativ påvirkning minimeres.

Verdensmålene er således stadig i høj grad relevante for arbejdet med bæredygtighed. Men det er ikke længere en gratis ta-selv buffet af måder at påberåbe sig godhed på.

Læs også