Debat

Danskernes klatpensioner udfordrer alderdommen

Vi skal gøre det lettere at overføre de glemte pensionsordninger fra vores tidligere job til det pensionsselskab, som vi aktivt indbetaler til.

Der er noget galt på pensionsmarkedet i Danmark.

Det danske pensionssystem roses ofte, fordi størstedelen af den danske befolkning sparer solidt op til deres pension. Mange sparer op, fordi det er en del af overenskomsten, mens andre er omfattet af obligatoriske virksomhedsordninger. Det er der grund til at være stolt af. Men der er desværre også problemer.

I den perfekte verden er pension såre simpelt. Du indbetaler til pensionen, mens du arbejder, og når du er færdig på arbejdsmarkedet, kan du træde ud af hamsterhjulet og hæve din opsparing sammen med folkepensionen. Punktum. Men virkeligheden er ikke perfekt, og den får drømmescenariet til at krakelere.

Arbejdsmarkedet er ikke som for 50 år siden. Vi skifter job som aldrig før, og tal viser, at vi i gennemsnit kun er på en arbejdsplads i tre år, før vi hopper videre. Tidligere tiders loyalitet er skiftet ud med en konstant jagt på nye spændende opgaver, og mange gange følger en ny pensionsopsparing. Det gør, at danskerne har kolossale mængder penge til at ligge hos forskellige pensionsselskaber i ofte glemte opsparinger, eller såkaldte klatpensioner.

Faktisk har hver dansker tre klatpensioner, der ikke længere overføres penge til, og ifølge Konkurrence- & Forbrugerstyrelsen har danskerne op mod 500 milliarder kroner til at stå på disse ordninger. Og mens klatpensionerne bare vokser og vokser i antal, bliver den enkeltes pension ofte mindre, fordi de ædes op af administrationsgebyrer og højere priser, når man ikke længere er hos arbejdsgiveren. Med andre ord er det svimlende høje beløb i pensionsmidler, som ligger hos pensionskasserne og samler støv.

Mange er uopmærksomme på, at de har klatpensioner, fordi pension er et lavinteresseområde for de fleste, og pension er en jungle at finde rundt i med høj kompleksitet og lav gennemsigtighed. Mange pensionsselskaber prøver direkte eller gennem mæglere at tage folk i hånden og sørge for at samle deres pensioner ét sted. Men det gælder som regel kun velhaverne, hvor de kan se hurtig indtjening. Når det kommer til personer med en opsparing på under 400.000 kr., er der ikke megen hjælp at hente.

Jeg kaster ikke mudder efter pensionskasserne, for de gør bare det, som de altid har gjort. Men det danske pensionssystem har til opgave at sikre, at borgerne kan opretholde en levestandard som pensionister, der ikke afviger betydeligt fra levestandarden i den arbejdsdygtige alder. Men i takt med at arbejdsmarkedet forandrer sig, bør vi kigge på, om det i 2021 stadig er arbejdsgiveren, staten og pensionsselskaberne, der har magten over den enkelte danskers fremtidige velfærd.

En ting er i hvert fald sikkert. Der skal arbejdes for at komme de eksisterende klatpensioner til livs, og vi skal gøre det lettere at overføre de glemte ordninger til det selskab, som opspareren aktivt indbetaler til. Pension burde i min optik være let, forståeligt og gennemskueligt - og det har det også potentialet til at være. Hvornår mon danskernes drømmeverden med nem pension til alle bliver til virkelighed?

Læs også