Statens udgifter til kammeradvokaten får alarmklokkerne til at bimle højlydt
En udgiftsstigning på 100 procent på 10 år. Endnu engang sætter Kammeradvokatens regning til staten rekord. Det er ellers stik imod den politiske hensigt og understreger, at statens aftale med det private advokatfirma Poul Schmith bør opsiges hurtigst muligt.
I sidste uge offentliggjorde Økonomistyrelsen, at udgifterne til Kammeradvokaten i 2020 ramte hele 575 mio. kr. Det er en stigning i udgifter på over 100 pct. over de seneste 10 år. Hertil skal man lægge de mange øvrige institutioner, der tilslutter sig Kammeradvokataftalen, og dermed køber ind hos Poul Schmith, men som ikke tæller med i det offentlige regnskab.
Vi er altså langt, langt over en halv milliard skattekroner.
Det er en ganske uholdbar situation. Ikke alene fordi udgifterne til Poul Schmith tilsyneladende ikke kan styres. Men Kammeradvokataftalen gør også, at vi ikke ved, om man får den bedste uafhængige juridiske rådgivning til den bedste pris. Det er dybt problematisk. For vi skal altid sikre, at vi bruger vores skattekroner bedst muligt. Det gør vi ikke ved at lade én privat advokatvirksomhed være næsten enerådende leverandør af juridisk rådgivning til staten.
Også Konkurrencerådet har påtalt problemerne. I deres seneste analyse står det helt klart, at statens aftale med Poul Schmith begrænser den frie og lige konkurrence og skævvrider tilmed konkurrencen på det øvrige marked. Det er derfor, vi i Dansk Erhverv foreslår at opsige Kammeradvokataftalen.
De lande, vi normalt sammenligner os med, har alle andre løsninger, hvor der er konkurrence om opgaverne. Danmark er faktisk det eneste land, der stadig holder fast i at have en mildt sagt anakronistisk aftale med én privat advokatvirksomhed, der får så mange opgaver uden konkurrence. Og selvom vi er et særligt land, er det svært at forestille sig, at vi er så særlige, at vi har brug for at holde fast i en model, der skaber så store konkurrenceproblemer.
Vi anerkender til fulde, at den fremtidige model for indkøb af juridisk rådgivning i Danmark ikke etableres fra den ene dag til den anden. Men løsningsmodellerne findes. Vi har f.eks. foreslået, at man etablerer rammeaftaler på enkelte ressortområder, som man gør det i andre lande, hvor flere kvalificerede advokatvirksomheder løser opgaver for staten.
På den måde sikres fair og lige konkurrence – og ikke mindst at vi får den bedste uafhængige juridiske rådgivning til den bedste pris.
Både regeringen og flere partier har ytret ønske om at rette op på det åbenlyse problem med Kammeradvokataftalen. Den nye udgiftsrekord får for alvor alarmklokkerne til at bimle højlydt.
Hvis man ikke finder det politiske mod frem og for alvor gør op med Kammeradvokataftalen, får man heller ikke løst problemerne. Tværtimod vil problemerne og udgifterne kun vokse sig større.
Daniel Møller Jensen