Den nordiske model spreder lys midt i krisen

Det seneste år i pandemiens skygge har i den grad understreget, at velfungerende hospitalsvæsener, solide offentlige finanser og en veludviklet digital infrastruktur er afgørende parametre for, hvor godt økonomisk et land kan klare sig gennem en langvarig periode med omfattende restriktioner for at holde smittespredningen nede.

Derfor bør det ikke overraske, at de nordiske lande er kommet bedre gennem krisen end de fleste andre lande i verden - målt på både sundhedsmæssige og økonomiske parametre - og nu med deres stærke orientering mod omverdenen står rigtig godt rustet til at nyde godt af det igangværende stærke globale opsving.

Et opsving som anføres af de avancerede økonomier, der har den finansielle og logistiske kapacitet til at udrulle effektive vaccinationsprogrammer. Det giver mulighed for hurtige genåbninger af samfundene, mens mange ulande fortsat slås med stigende smittetal og barske restriktioner.

Samtidig er det også verdens rigeste lande, som bedst har mulighed for at sætte skub i genopretningen gennem en ekspansiv økonomisk politik. Det illustreres måske bedst ved situationen i USA, hvor den nye Biden-administration hurtigt fik vedtaget en kolossal genopretningspakke til en værdi af knap 10 pct. af BNP - og endvidere har fremlagt forslag om tilsvarende store flerårige investerings- og familieplaner. Planer som med fokus på bl.a. den grønne og digitale omstilling samt skattefinansierede velfærdsydelser også har potentialet til radikalt at ændre på fundamentet for det amerikanske samfund.

EU vedtog i december sin kæmpe genopretningspakke, Next Generation EU (NGEU) til en værdi af 750 mia. euro, hvoraf en stor del skal finansieres ved optagelse af fælles gæld. Det er aldrig sket tidligere, og før fonden kan tages i brug, skal alle medlemslandenes parlamenter godkende aftalen. Det er indtil videre sket i 13 af de 27 EU-lande, men projektet er sat på pause af den tyske forfatningsdomstol, som skal tage stilling til, om den fælles gældsstiftelse er i modstrid med EU’s egne traktater. Før det er sket, kan den tyske regering ikke gå videre i ratifikationsprocessen.

Det er næppe realistisk, at forfatningsdomstolen kommer til at sende NGEU i graven, hvorfor midlerne som planlagt vil begynde at strømme ud i samfundene i løbet af andet halvår. Alligevel udstiller situationen en svag europæisk handlekraft, præcis som forløbet omkring EU’s skandaleramte vaccinationsprogram har gjort det. De bureaukratiske beslutningsprocesser er en væsentlig årsag til, at euroområdet halter langt efter USA i det globale vækstkapløb.

Også pengepolitikken vil understøtte opsvinget længe endnu, selvom inflationen er på vej op. I mange led i værdikæden er der simpelthen opstået flaskehalsproblemer. De fleste centralbanker hælder dog til den opfattelse, at flaskehalsproblematikken løser sig selv inden for relativt kort tid og vil derfor se gennem fingrene med, at inflationen i en periode kan komme til at ligge højere end deres målsætning, som for de centralbankers vedkommende er to procent.

Både Fed og ECB har således tilkendegivet, at pengepolitikken skal understøtte økonomien, indtil arrene fra coronakrisen er helet. Og når stramningen engang påbegyndes, er sekvensen klar. Først påbegyndes en nedtrapning af de enorme opkøb af værdipapirer, dernæst kan renterne sættes op. Det sidste vil formentlig ske i USA mod slutningen af næste år, men i euroområdet og dermed også herhjemme tidligst langt inde i 2023. Centralbankerne vil derfor fortsat fungere som livline for de offentlige finanser, som er blevet dramatisk forværret under coronakrisen.

I Norden er gældsproblematikken en helt anden. Danmark kom gennem pandemien med de suverænt flotteste finanser i EU, og det er kun i Finland, at Stabilitets- og Vækstpagtens gældskriterium på 60 pct. af BNP er blevet overskredet. Ingen af de andre lande er i nærheden af grænsen, som er irrelevant for Norge. Og med udsigt til høj økonomisk vækst både i år og til næste år vil gældssituationen i de nordiske lande bare fremstå endnu mere favorabel i et internationalt perspektiv.

Ingen overbelastede hospitaler, en fornuftig økonomisk udvikling og nul gældsproblemer. Pandemien kan derfor ende med at gøre de nordiske lande og deres samfundsmodeller til globale vindere. Og hvem ved. Måske har også Joe Biden & Co. set Nordlyset og søgt inspiration fra denne del af kloden til sine nye investerings- og familieplaner.

Helge J. Pedersen