Ujævn udrulning af vaccine øger uligheden

Et godt flyveråd lyder som bekendt, at man skal sætte iltmasken på sig selv, før man hjælper sine medrejsende. Det råd har vi i den vestlige verden efterlevet under coronakrisen, hvor landene har forfulgt nationale strategier for at sikre sig nok covid-19-vacciner. Til gengæld har vi været knap så gode til at sikre vores medrejsende, og det har i hvert fald på kort sigt øget den økonomiske ulighed markant.

Kaster vi blikket på økonomiske vækst, er den meget tæt relateret til vaccineudrulning og smittetryk. De regioner og lande, hvor vaccineudrulningen og smittehåndteringen har været mest effektiv, er også dem, der aktuelt klarer sig bedst økonomisk. I USA, Kina og Europa, hvor man er længst fremme med at få bugt med virussituationen, forventes en vækst i 2021 på henholdsvis 4,0, 6,25 og 8,5 procent.

Omvendt med lande som bl.a. Indien og Brasilien, der begge har store udfordringer med at håndtere smittespredningen, og som har været stillet bagest i vaccinekøen. Her ligger vækstforventningerne i 2021 henholdsvis på beskedne -7,5 og 3,3% procent.

Stadig dyrt at være fattig

Mange fattige lande er i forvejen udfordret, fordi de til forskel fra Europa og USA ikke har haft samme mulighed for at beskytte deres befolkning og virksomheder med økonomiske hjælpepakker og derfor har oplevet en eksplosiv stigning i arbejdsløsheden siden pandemiens start. Det har ifølge den Internationale Arbejdsorganisation, ILO, betydet, at der er forsvundet 114 mio. job globalt, og tabet af arbejdstimer i forhold 2019 som følge af corona-restriktioner svarer til ikke færre end 225 mio. fuldtidsjob.

Umiddelbart så det sidste år værst ud i industrilandene, hvor ledighedsprocenten toppede på lige knap 9 pct., mens verden som helhed nåede op på 8 pct. Det billede har dog ændret sig markant, fordi den mere velstillede del af verden har skovlet den ene hjælpepakke ud efter den næste og hamstret vacciner. Begge dele er afgørende ingredienser for, at man nu i 2021 har fået presset ledigheden ned på næsten 6 procent og nærmer sig en normalisering, mens resten af verden kun har oplevet en minimal fremgang

FN’s Verdensmål er længere væk

Den ujævne udvikling under coronapandemien har dermed øget den økonomiske ulighed og gjort, at vejen til at opnå FN’s 10. verdensmål om mindre ulighed er blev noget længere. Da målet blev formuleret, hed det sig, at 10 procent af verdens befolkning stod for 40 procent af indtjeningen. Den skævhed er blevet langt større nu, da den økonomiske udvikling under coronakrisen især har favoriseret den mere velbeslåede del af verdens befolkning. Alene aktiekursstigningerne på knap 80 pct. siden marts sidste år er næppe noget, som gavner de mange, der i dag står uden arbejde.

Ud over at medføre en stejl økonomisk opbremsning i mange af verdens mindre udviklede økonomier har corona-virussen også sat gang i automatisering og hjemtagning af produktion. Det kan yderligere bidrage til at øge den økonomiske ulighed, og særlig hvis det sker samtidig med en grøn genopretning, hvor arbejdspladserne primært skabes i den vestlige verden.

Grøn genstart uden social slagside

Hvis vi i kølvandet på coronakrisen skal skabe en økonomisk genopretning, der ikke bare er god for klimaet men også social retfærdig, skal vi have udviklingslandene bedre med. For ellers risikerer de at blive ramt fra flere fronter - fra corona-pandemien, som har ført til en deglobalisering med fokus på automatisering og hjemtagelse af produktion, og fra de stigende krav om grøn vækst, der er lettere at indfri i den vestlige verden, hvor man har størstedelen af den teknologiske knowhow.

Som ansvarlig investor bakker vi i PFA op om FN’s 17 Verdensmål, herunder både målene om af afskaffe fattigdom og reducere den økonomisk ulighed samt klimamålene om at skabe bæredygtig vækst. De mål kan komme til at karambolere med hinanden, hvis ikke der globalt kommer mere fokus på at udvikle løsninger og sikre en produktion, der både er klimamæssigt og socialt bæredygtig.

Selvom det kan være nødvendigt at passe på sig selv først, skal vi derfor ikke lade iltmasken spærre for udsynet. For hverken klimaudfordringer eller pandemier kender til landegrænser. Og får vi ikke vores medpassager med, kan den nuværende vaccinesucces hurtigt ende med tømmermænd i form af flere klima- og økonomiske flygtninge samt farlige virusmutationer lige rundt om hjørnet.

Tine Choi