Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Gør som mig. Skriv til firmaet, der sælger it-systemer til bedemænd

Spred glæde. En del af dansk erhvervsliv har svært ved at se, reflektere, høre og tænke. Skriv til dem.

Anders Heide Mortensen, kommentator og kommunikationsrådgiver

Jeg har den seneste uge – igen og igen – fået en henvendelse fra it-firmaet EG A/S i Ikast. Som kommunikationsrådgiver vil jeg fremover kunne foretage digital dødsanmeldelse af mine kunder og bestille ligtøj til dem.

Det vil føles nyt i starten. Det vil det. Ligesom it-systemets huskelistefunktion, der sørger for, at jeg under mine møder får spurgt, hvilke blomster der ønskes til højtideligheden. Det vil føles nyt, men også smart. Jeg kan godt forstå, at EG kalder Addio for det komplette bedemandssystem og maser på for at gøre Heide Kommunikation interesseret i et konsulentbesøg.

Men er det rimeligt, at firmaet i Ikast bruger så mange kræfter på mig, uden at jeg gør noget for det? Er det? Mange genkender nok dilemmaet og den dårlige samvittighed. En virksomhed river og rykker i en digitalt, igen og igen, assurandøragtigt insisterende og uafviseligt. Og ikke et blik eller en linje får virksomheden igen. Er det rimeligt? Kan man som menneske forsvare, at private banking-mænd, forsikringsselskaber, it-firmaer og sælgere af saftkure skal snakke envejs livet igennem? Bør de ikke opleve samme dybe glæde som os andre, når nogen banker på med et budskab, som de aldrig havde drømt om at skulle forholde sig til? Jeg synes det.

Hvis du er enig, er vi to, og så er vi i gang. Os, der godt kan se, at vi skylder visse brancher at kommunikere med dem. De har været negligeret, jo, og som firmaet i Ikast talt om nem fakturering til afdødes pårørende uden få en hilsen som tak. Blot et par linjer om børnenes trivsel, haven eller noget tredje, der udtrykker: Jeg tænker også på dig. Jeg ser dig. Jeg vil dele noget af mit liv med dig, som du deler noget af dit liv med mig.

At du så deler så tonedøvt og hjernelamt, at du burde indkaldes til vejledende køreprøve og have ordet ”dumpet” tatoveret i panden, tager vi med. Pyt. Du skal mærke glæden. Glæden ved, som os, at skulle forholde sig til budskaber, der pludselig dukker op, og som både er sært fremmedartede og forunderligt insisterende. Fik jeg i øvrigt nævnt, at Addio indeholder en direkte integration til Danske Stenhuggerier, så jeg under dialogen om kernebudskaber kan foreslå kunden, at vi bestiller noget afdæmpet, men alligevel tydeligt personligt, i poleret norsk granit med en spurv i bronze?

Jeg håber, at du fortsat er om bord. Vi skal i gang. Vi skal i gang med at skrive til dem, der ellers kun skriver til os, og om emner, som vi aldrig havde drømt om at bruge opmærksomhed på. Men det endte vi med. Fordi de blev ved. Og ved. Og ved.

Til EG A/S i Ikast har jeg følgende udkast til brev:

»Angående snescooterulykken på Bornholm i april i år ser EG A/S’ advokater og vores advokater tydeligvis meget forskelligt på sagen. Jeg vil igen understrege, at vi fra vores side er interesseret i en smidig løsning, men omvendt forventer en vis realisme fra Deres firmas side. Der skete hverken nogen skade på den kvinde, som De hævder er deres personlige assistent, eller det køretøj, som repræsentanten for Deres ejer, kapitalfonden Fransisco Partner, havde lejet. Det er fakta.

Vi afholder som førnævnt gerne Deres udgift til helikoptertransport fra Åkirkeby til privathospitalet Hamlet og vil gerne give en rimelig kompensation for skaden på Deres snescooter, men de øvrige krav, De har rejst, herunder erstatning for den påståede flænge i Deres ”assistents” overfrakke, tjener efter vores mening kun til at komplicere et forlig. De bør også vide, at den bornholmske lokalpresse nu har kontaktet os om sagen. Har jeg ikke hørt fra Dem inden 48 timer, vil vi besvare pressens henvendelser, hvilket næppe vil være fordelagtigt for EG A/S. Slet ikke med den intensive markedsføring af et nyt it-system, som jeg kan se, at De er optaget af. Med venlig hilsen osv.«

Nå? Hvad synes du? Du skal selvfølgelig skrive dit eget brev. Udkastet er bare et forslag. Du skal bare huske, at vores projekt er at skabe glæde. Glæde over at blive set og dele liv. Selv forestiller jeg mig, at de hos EG A/S i Ikast vil opleve samme boblende glæde over mit brev, som jeg oplever over at modtage deres tilbud på »markedets bedste bedemandssystem«. Igen. Og igen. Og igen.

Anders Heide Mortensen er kommentator på Finans og kommunikationsrådgiver. Cand.scient.pol. og tidligere pressechef i Erhvervsministeriet og Finansministeriet. Han kan kontaktes på anders@heidekom.dk.

Anders Heide Mortensen

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.