Debat

Stop generationstyveriet: Sådan kan vi nytænke skat på gevinster på ejerboliger

Med værdistigningerne på ejerboliger er der behov for en beskatning af fortjenester ved salg. For eksempel en successionsordning, hvor den skattepligtige avance ”flytter med" ved køb af en ny ejerbolig. Først ved det sidste salg af ejerbolig sker der beskatning.

Den skattepligtige indkomst skulle være et udtryk for en persons økonomiske formåen, men en skatteyders forbrug af rejser, bil og ejerbolig giver i realiteten et mere retvisende billede af vedkommendes økonomiske velstand.

Danmark er en nation af ejendomsspekulanter. 60 pct. af befolkningen bor i ejerboliger, hvilket sætter afgørende grænser for, hvad der er politisk muligt beskatningsmæssigt.

Det at eje sin bolig afføder ofte en følelsesmæssig, men irrationel solidaritet. Alle vil gerne have en gevinst ved afståelsen af ejerboligen. Ejeren af et mindre parcelhus i Udkantsdanmark håber på en gevinst på 100.000 kr., mens kendistypen tjener 20 mio. kr., når vedkommende sælger strandvejsvillaen. Vi er alle i samme båd. De fattige er solidariske med de rige.

Værdistigningerne på ejerboligerne er først og fremmest et generationstyveri. Det er de unge, der betaler til de ældre.

I 1960 blev der indført avancebeskatning på fast ejendom. Imidlertid mødte beskatning af avance på ejerboliger modstand. Det var beskatning af flytning. Det hæmmede mobilitet. For børnefamilier blev det en beskatning ved familieforøgelse, hvor der blev behov for en større bolig.

I 1963 blev der holdt folkeafstemning om nogle ret harmløse jordlove om miljøbeskyttelse og fredning, mv., men de blev forkastet med et brag. De 60 pct. af befolkningen, der er ejendomsspekulanter, havde vist deres tilstedeværelse.

Siden har der været et bredt politisk flertal for den såkaldte parcelhusregel, der fritager ejerboliger for avancebeskatning. Parcelhusreglen er et privilegium, som overklassen indædt vil stå på vagt om.

Ejerboligerne er allerede genstand for en løbende beskatning med de kommunale grundskatter og ejendomsværdiskatten. Ejerboligen er et udtryk for ejerens økonomiske formåen, men der er grænser for den type beskatning. En beskatning må ikke sende folk fra hus og hjem.

Med de værdistigninger, der har været, er der behov for en beskatning af ejerboligejerne, men en straksbeskatning af avancen er ikke hensigtsmæssig. Man kan derimod gennemføre det, skattefolk kalder en successionsordning. Det vil sige, at den skattepligtige avance ”flytter med”, uden at der skal betales skat her og nu, på betingelse af at skatteyderen køber en ny ejerbolig. Først ved det sidste salg af ejerbolig sker der beskatning.

Ordningen kunne suppleres med en progressionsgrænse afhængig af samlet ejertid, således at det f.eks. kun var den avance, der oversteg 1 million kr., der skulle beskattes, når man havde ejet ejerboliger i et vist antal år. Så kan skatteyderen med det lille hus gå fri.

Med hensyn til forbedringsudgifterne skal der være pligt til, at håndværkerne indberettede disse elektronisk. En sidegevinst vil være udelukkelse af sorte håndværkere. Og udgifterne til vedligeholdelse kunne klares gennem ordningen med ”håndværkerfradrag”, hvor man får fradraget straks.

Beskatning af avance på ejerboliger er en retfærdig beskatning – de stærkeste skuldre bærer de største byrder. Provenuet vil kunne bruges til at nedsætte indkomstskatten, og den vil hæmme væksten af kløften mellem rige og fattige i Danmark.

BRANCHENYT
Læs også