Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Negative renter kan revolutionere transparens i banksektoren

Hvad ikke kan forklares, kan ikke forsvares, så kunderne må stå tilbage og kun have hovedrysten til overs for bankernes forsvar af negative renter. 

Peter Smith, bankdirektør i Lunar

Det er bankernes ret at tage negative renter. Men det kan ikke forklares overfor kunderne, som undrer sig over, om der nu også skal tjenes penge på idéen. 

Jeg mener bestemt, at der et fejlskud, hvis politikerne overvejer at regulere priserne i finanssektoren, men der er uden tvivl behov for, at vi tager udgangspunkt i kunderne og hvordan de forstår negative renter.

I stedet for at diskutere rimeligheden i de negative renter - og hvad det egentlig skal koste at være almindelig bankkunde - diskuterer vi komplicerede regnestykker. Kunderne må stå tilbage og kun have hovedrysten til overs. 

Nu er negative renter ikke bankernes opfindelse. Men det er blevet et vilkår for at drive bankforretning, at indestående lige nu er en omkostning, og det er et valg at lægge den omkostning over på almindelige privatkunder.

Det mest synlige gebyr af alle  

Ser man på negative renter fra kundernes side, er det en revolution i forhold til gennemsigtighed om pris: Det er enormt synligt, hvad det koster at have penge stående i banken.

Mange gebyrer, som bankerne tjener gode penge på, kan pakkes bedre væk. Spørger man en almindelige bankkunde, hvad de betaler for at have flere konti, betalingskort, hvad det koster at investere eller bruge sit kort i udlandet vil mit bedste gæt være, at det kan ingen rigtig svare på.

Men næsten alle med over 100.000 kr. på kontoen ved lige præcis, hvad de skal betale i negativ rente. 

Derfor er det paradoksalt, at konkurrencen er rykket over til grænsen for negative renter. Hvad der er mest absurd er, at ingen bruger det kreativt til at jagte nye kunder. For mens negative renter er en omkostning, bliver der fortsat tjent gode penge på investeringer og boliglån. 

I stedet for at kunderne tager unødig risiko ved at investere alle deres penge eller købe op i et glohedt boligmarked, burde man kunne regne på at droppe de meget lave grænser for at betale negative renter, som vi ser nu.

Det betragter vi i Lunar som en pligt at udfordre og rokke ved det. Så vi har indført positiv rente på 0,5 pct. på op til 50.000 kr. i 2021 og har en grænse for negative renter på 250.000 kr. - også uden Nemkonto.

Et smart reklamestunt  

En ansat fra en stor dansk bank blandede sig i dén debat på Linkedin. 

»Det er en smart reklame, men mon ikke den kloge kunde alt andet lige kan udarbejde regnestykket for fordelen?« lød det.

Det er vel vores hedeste drøm i Lunar. At alle bankkunder gik hjem og lavede det kloge regnestykke for, hvad de rent faktisk betaler for at have en bank. 

Men det gør de nok ikke. For hvis ikke andre banker allerede har opdaget det, siger jeg det gerne højt: De negative renter handler ikke om, hvem der er bedst til at lave regnestykket. Det handler om følelser.

Så i stedet for at være enige om grænserne for negative renter, kunne vi blive enige om at være mere gennemsigtige i alle priser og omkostninger. Så kan det være, at de rationelle argumenter og det kloge regnestykke alligevel vinder til sidst. 

Peter Smith

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.