Kan coronakrisen få os til at spise mere plantebaseret?

Mange forventer, at vi kommer til at leve med flere virtuelle møder på den anden side af pandemien, men har coronakrisen også gjort os mere interesserede i at købe plantebaserede produkter?

Noget kan tyde på det. I en amerikansk undersøgelse, vi har foretaget hos Kearney, svarede 46 pct., at de var mere tilbøjelige til at købe miljøvenlige produkter nu, end de var før, verden lukkede ned. Selvom resultaterne ikke kan overføres en-til-en til danskerne, er der ingen grund til at tro, at coronakrisen ikke også har påvirket os herhjemme.

Tal fra Coop viser, at 72 pct. af de unge danskere mellem 18 og 34 år i 2019 ønskede at spise mindre kød, og ifølge Føtex forventede flere end hver tredje dansker, da de blev spurgt sidste år inden nedlukningen, at spise mere plantebaseret mad de næste to år af hensyn til klimaet. Jeg bliver overrasket, hvis ikke det tal er vokset siden da.

Udviklingen mod flere plantebaserede produkter er resultatet af en voksende gruppe forbrugere, der i stadig større grad orienterer sig efter samvittigheden, når de køber ind. Det stiller krav til producenterne inden for fødevareindustrien, men også tøj, produkter til personlig pleje og en stribe andre forbrugsgoder påvirkes. Det er de fleste af virksomhederne i de industrier da også ganske bevidste om. Tøjmærket Stine Goyas arbejde med økologisk bomuld og genbrugte stoffer er et eksempel på, hvordan flere af virksomhederne i de påvirkede industrier tænker den samvittighedsfulde forbruger ind i deres forretning.

Hos Kearney spurgte vi i forbindelse med en podcast en lille gruppe af de mennesker, der er skiftet til plantebaserede drikke, hvad deres råd var til virksomhederne bag produkterne. For det første handlede det om at være transparent om ingredienserne i produkterne.

For det andet var det vigtigt at tænke i oplysning af forbrugerne, så valgene bag produktet blev lagt frem. Endelig fremhævede de behovet for konstant innovation hos producenterne. I takt med, at en liter mælk i stadig mindre grad bare er en liter mælk, ligesom en t-shirt i stadig mindre grad bare er en t-shirt, åbner der sig nemlig et enormt potentiale for nicheprodukter og løbende optimering af eksisterende produkter.

Selvom rådene er til fødevarevirksomhederne, giver det mening at tage dem seriøst i de andre påvirkede industrier også. Skulle man supplere med et godt råd herfra, vil det være at tænke de bæredygtige forbrugere ind i kerneforretningen og at lytte grundigt til, hvad der rør dem. For at dømme ud fra strømningerne i USA, har coronakrisen kun givet virksomheder et endnu større incitament til at prioritere og være åbne om bæredygtigheden på tværs af værdikæden.

Christoffer Husted Rasmussen