Stærke forskernetværk styrker dansk iværksætteri
DI vil styrke iværksætteri med en ny politik, der primært handler om at høste merværdi af forskning, som DI identificerer som en kritisk innovations-ressource. Men vi kan også skrue op for ressourcen selv med et enkelt greb: Stærkere forskernetværk.
I begyndelsen af maj præsenterede Dansk Industri, DI, sit forslag til en iværksætterpolitik. DI påpeger korrekt, at Danmark kan få endnu mere ud af universiteternes forskning og præsenterer derfor forslag til hvordan.
Forslagene er dog alle tiltag udenfor selve forskningsverdenen. Men vi kan faktisk bistå den samfundsnyttige agenda indefra. For god innovation hviler på god forskning. Og god forskning tager ofte afsæt i stærke netværk og store, brede samarbejder.
Danmark har en række tværnationale netværk, hvor alle universitetsforskere indenfor et felt sidder med. Kun et fåtal af netværkene har dog offentligt mandat, ansvar og midler. De fleste er ufinansierede og har dermed ingen mulighed for at løse nationale udfordringer på deres felt. Det ville et forskerfællesskab ellers være ideelt til at definere.
De konkrete løsninger afhænger selvfølgelig af feltet, men for de involverede forskere er de åbenlyse, som mit eksempel vil vise. For vi har faktisk svaret og opskriften på sådan et finansieret netværk. Navnet er DanScatt.
Fællesskab styrker værdiskabelsen
DanScatt er det danske forskersamfund om strålingsvidenskab, f.eks. røntgen og neutroner - et akademisk felt forgrenet ind i medicin, kemi, fysik, biologi, materialevidenskab, geologi m.m. Alle danske universitetsforskere og forskningsgrupper indenfor strålingsvidenskab sidder med.
DanScatt er et såkaldt instrumentcenter, som modtager offentlige midler. Ikke mange, men nok til at netværkets formål kan opfyldes, nemlig at facilitere dansk forskning indenfor strålingsområdet.
Det sker konkret ved at støtte rejseaktiviteter. Rejser er essentielle for at besøge internationale forskningsanlæg og en lavpraktisk ting, der bare må og skal finansieres. Ellers kollapser satsningsområdet. Det handler om Danmarks tilstedeværelse, hvor forskningen rykker på de internationale strålingsfaciliteter – og vores evne til at hive resultater hjem derfra.
Netværk som DanScatt formidler altså forskningsmidler ud i landet på tværs af alle forskergrupper for at vinde slagstyrke og rækkevidde. Det giver - med få midler - værdi ad tusind små kanaler og lægger grundstenen for innovation a la DI.
Og jeg ved det. Innovationsplatformen LINX, som jeg er direktør for, har netop til formål at udbrede brug af strålingsvidenskab i erhvervslivet. Vi taler bedre eller hurtigere produktudvikling, kvalitetscheck, sikring af procesanlæg osv. osv.
Find og styrk netværkene
Medlemmerne af LINX er medlemmer, fordi de ser en værdiskabelse i det, der strømmer ud fra selv så avanceret et forskningsfelt. Men feltet ville være ufokuseret uden DanScatt. Jeg er observatør i bestyrelsen og har konstateret det fra første parket.
Jeg vil påstå, at ethvert videnskabeligt område har velkendte praktiske og operative problemer. Og hvem er bedre til at dirigere nålestik af midler end en samlet, national gruppering af forskere? Hvis landets strålingsforskere udelukkende havde deres egne bevillinger, ville vi kun se en brøkdel af den værdiskabelse, som faciliteres af DanScatt.
Men DanScatts betydning for sit felt behøver ikke forblive et særtilfælde. Det vil være en genial nyttiggørelse af selv – i det større billede – ret beskedne midler.
Derfor en kraftig anbefaling til dem, der finansierer fremtidige forskningssatsninger: Grundlæg nye eller oprust de eksisterende netværk indenfor alt fra kemi til biologi, medicinforskning og nanoteknologi og skab dermed knudepunkter for effektiv medfinansiering til tackling af fælles udfordringer og operative løft.
DanScatt er et skoleeksempel og en rollemodel på finansierede netværk. Drejebogen er klar. Danmark er beviseligt et land, hvor det virker. Hvad venter vi på?
Jacob Becker-Christensen