Serier

Erhvervsstøtte skaber en ond cirkel

Vil vi have et erhvervsliv af virksomheder, der er gode til at være produktive eller til at være politiske klienter?

Corona rammer verden

Et privat erhvervsliv er forudsætningen for den relativt høje velstand, vi nyder godt af. Hvorfor? Fordi det rummer gode incitamenter. Nøglen til at klare sig i konkurrencen er at være bedst til at opfylde forbrugernes ønsker. Den fri konkurrence er et effektivt discplineringsredskab og en vigtig selektionsmekanisme. Produktive virksomheder trives og fortrænger mindre produktive.

Men incitamenterne kan godt ødelægges. Det er blåøjet at tro, at private virksomheder ikke vil søge indtjeningsmuligheder, hvor de kan. Hvis de som alternativ til den produktive indsats med at tilfredsstille forbrugerne i stedet kan skaffe sig indtægter via det politiske system, vil de gøre det. Denne proces kaldes ”rent-seeking”, eller ”politisk gevinstsøgning”. Eksemplerne rækker fra regulering, der hæmmer konkurrencen, til indirekte og direkte subsidier

I et samfund, hvor der er gode betingelser for ”rent-seeking”, sker der også en selektion. De virksomheder, som er gode til politisk gevinstsøgning, vil vinde frem. 

Derfor er det nærliggende, at de to selektionsmekanismer skaber henholdsvis en god og en ond cirkel. En økonomi med fri konkurrence vil fremme virksomheder, som klarer sig godt under disse betingelser.

Erhvervslivet vil være positivt stemt over for konkurrence. I et samfund med udpræget ”rent-seeking” vil erhvervslivet være domineret af virksomheder, der er gode til at være politiske klienter. Det ser man bl.a. i dele af Latinamerika.

Vi tager ofte for givet, at erhvervslivet er positivt indstillet over for fri konkurrence. Men det er ingen naturlov. Når dansk erhvervsliv i så høj grad bakker op om konkurrence, afspejler det givet, at traditionen for fri konkurrence har frembragt den type virksomheder.

Vi bør ikke regne med, at den gode cirkel er ubrydelig. Der er flere trusler. De ekstraordinære støtteordninger under corona-nedlukningen risikerer at bide sig fast, hvis de ikke bliver afviklet planmæssigt.

På det grønne område er der en tradition for subsidier og støtteordninger, som både begunstiger bestemte virksomheder, og som politikerne anvender til at demonstrere grøn politisk handlekraft – fremfor den mere effektive, men umiddelbart ubehagelige vej med ensartet afgift på CO2.

Selv den ellers erhvervskritiske venstrefløj er ikke svær at begejstre for erhvervsstøtte, hvis bare den er grøn. Også EU-Kommissionen, som ellers har den vigtige opgave med at forhindre ulovlig statsstøtte, er begyndt at tale om mere ”aktiv” erhvervspolitik.

Læs også