Debat

Kraka: Arveafgiften skal bevares

Der er ingen økonomisk gode argumenter for at fjerne arveafgiften, mener tænketanken Kraka.

Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige og Liberal Alliance har for nyligt foreslået at afskaffe arveafgiften. Det gælder både for privatpersoner og for virksomheder, der generationsskifter. Det er uklogt. For i modsætning til næsten alle andre skatter reducerer arveafgiften ikke arbejdsudbuddet.

Hvis man ønsker, at lavere skatter skal give vækst og velstand, er arveafgiften nærmest den sidste skat, man skal reducere. Sænkes f.eks. bund- eller topskatten i stedet, vil arbejdsudbuddet stige, da folk i højere grad bliver tilskyndet til at arbejde. Og det bidrager til at øge velstanden i samfundet.

Forslaget går også stik imod anbefalingerne i en ny rapport fra OECD. I denne rapport gennemgår OECD en stor del af den førende forskning om arveafgifter, og opfordringen er klar: Medlemslandene bør kraftigt overveje at anvende en arveafgift som en del af deres respektive skattesystemer. Det skyldes bl.a., at arveafgiften er med til at skabe en mere effektiv økonomi, da den f.eks. netop reducerer arbejdsudbuddet mindre end andre skatter og afgifter.

Arbejdsudbuddet er afgørende. Topskatten betyder, at man får mindre ud af at arbejde, derfor reducerer den udbuddet. Effekterne af arveafgiften på arbejdsudbuddet er dog modsatrettede. Den kan reducere arvgiverens arbejdsudbud, hvis vedkommende arbejder for at kunne give noget videre til børnene, men effekten er svag. Omvendt kan arveafgiften forøge arbejdsudbuddet blandt arvmodtagere. For reduceres ens arv, skal man arbejde mere for at opretholde ens ønskede levestandard. Arbejdsudbuddet er helt afgørende for beskæftigelsen og dermed værdiskabelsen i samfundet. Derfor er det langt bedre at reducere f.eks. topskatten.

Faktisk er der en risiko for, at en afskaffelse af arveafgiften samlet set vil reducere arbejdsudbuddet en smule. Det sker, hvis den negative effekt på arvingernes arbejdsudbud dominerer den positive effekt på arvgivernes arbejdsudbud. I dag regner Finansministeriet dog forsigtigt med, at arbejdsudbuddet samlet set ikke bliver påvirket af ændringer i arveafgiften.

Afskaffes afgiften, kan det også medføre et direkte tab af velstand. Det skyldes, at det vil øge tilskyndelsen til at overdrage en familieejet virksomhed til den næste generation. Ifølge OECD viser flere studier, at de virksomheder, der bliver overdraget til næste generation, i gennemsnit klarer sig dårligere end andre virksomheder. Det kan skyldes, at de familieejede virksomheder i gennemsnit ikke overdrages til den mest kompetente ledelse. Dét vil sænke produktiviteten i virksomheden og dermed velstanden i dansk økonomi. Det er derfor positivt, at den lavere arveafgift for familieejede virksomheder er blevet tilbagerullet.

Tilbage står argumenterne om, hvorvidt arveafgiften er retfærdig. Nogle vil mene, at det er uretfærdigt, at man ikke selv kan videregive sine aktiver til næste generation, uden staten skal blande sig. Andre vil mene, at det er mere retfærdigt at beskatte arv end f.eks. arbejdsindkomst, og at arveafgiften er med til at sikre mere lige muligheder for borgerne i samfundet.

Det er derfor et politisk spørgsmål, om arveafgiften er retfærdig. Det er selvfølgelig helt legitimt at fjerne en afgift, hvis man synes, at den er uretfærdig. Den politiske argumentation bør dog tage udgangspunkt i netop denne opfattede uretfærdighed, hvis man ønsker at fjerne arveafgiften. De økonomiske argumenter taler nemlig for at reducere andre skatter i stedet, hvis man ønsker et lavere skattetryk.

Læs også