Inflationen stiger voldsomt i kølvandet på corona
Den høje inflation overrasker økonomer, men den er et tegn på, at vi nærmer os en normalisering. Centralbankerne vil strække sig langt, før de eventuelt slår bremsen i.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
De amerikanske forbrugerpriser nåede en årsvækst på 4,2 pct. i april, og inflationen er nu den højeste i godt 25 år. Størrelsen af stigningen har overrasket de fleste - også økonomer, der følger udviklingen tæt. I Danmark og landene omkring os ligger inflationen på omkring 1,5 pct., og også her er den højere, end det har været tilfældet i lang tid.
Det et udtryk for, at vi nærmer os en normalisering, og det kan vi umiddelbart glæde os over. At priserne for et år siden var meget lavere, skyldtes dels frygten for covid, dels lave råvarepriser, dels at priserne på en lang række tjenesteydelser, for eksempel inden for turisme, var presset helt i bund.
Nu stiger råvarepriserne. Prisen på kobber er eksempelvis firedoblet i købet af en ganske kort periode. Det afspejler, hvordan behovet for at få produceret en lang række varer har hobet sig op. Det viser også, at der mange steder i produktionssystemet er opstået flaskehalse i løbet af de seneste år, eksempelvis når det gælder produktionen af halvledere. Der kan være ventetid på en ny Playstation eller Xbox, men også bilindustrien er presset og vil nok være det et stykke tid endnu.
Samme billede kendetegner byggesektoren, især i USA, men også i Danmark. Begge steder stiger byggeomkostningerne meget mere end den almindelige inflation, og også denne tendens vil fortsætte end tid endnu. Den bagvedliggende positive væksthistorie er, at vi endnu har det bedste i vente, for selvom økonomien på mange måder er blevet normaliseret, er der forventelig høj vækst i sigte i de kommende kvartaler.
Nogle steder er der stadig ledige ressourcer, andre steder er situationen allerede nu lidt anstrengt, og det vil formodentlig føre til både pris- og lønreaktioner. Allerede før covid ramte verden var reallønningerne, især i USA, steget pænt. Covid skabet midlertidigt en meget høj arbejdsløshed, men nu er der igen et stort behov for arbejdskraft, og mange stillinger vil være svære at få besat. Derfor kommer lønningerne nok også til at stige.
Benzin på bålet
Det er godt, at økonomien kommer i gang igen. Man kan være bekymret for, om det sætter gang i en udvikling, som driver lønninger og priser til højere og uholdbare niveauer. Det tyder ikke meget på i øjeblikket, men hvis der fortsat kastes benzin på bålet i form af store underskud på de offentlige finanser - og private samtidig bruger løs af de store summer, der er sparet op i husholdningerne gennem en lang periode - kan det gå galt.
Det bliver interessant at se, om centralbankerne i så fald slår bremsen i ved hjælp af pengepolitikken, eller om politikerne måske gør det via finanspolitikken. Jeg tror, at man vil tøve længe, før vi ser en stramning af pengepolitikken. Så skal inflationen blive væsentligt højere hen over efteråret, og selv da vil centralbankerne nok i første omgang se det som et midlertidigt fænomen og et punkt på vejen mod en normalisering.
Er der så slet ingen grund til at være bekymret? Jo, hvis det, som blev slået hen som en midlertidig effekt, sætter gang i en uholdbar spiral. Men der er også tendenser, som kan være med til at holde inflationen lav, herunder en øget digitalisering, en vækst i e-handel og en fortsat globalisering, som kan være med til at presse priser på både varer og tjenesteydelser. Og på vej ud af stor arbejdsløshed stiger produktiviteten også ofte, fordi vi i krisen allerede har fundet - eller på grund af vanskeligheder med at få nye stillinger besat - nu finder nye veje at løse opgaverne på.
