Efter prischok på råvarer: Fremtiden er alt andet end stålsat

Efterhånden som vi så småt kan begynde at se enden på coronakrisen, begynder optimismen at spire i takt med græs og mælkebøtter. Det gælder også dansk erhvervsliv, der gradvist begynder at håbe på og se frem imod mere normaliserede tilstande. Regeringen forventer nu, at BNP vokser med 2,4 procent i år og 3,6 procent næste år, og at væksten i 2022 dermed bliver den højeste i 15 år. Det er i sandhed optimistisk. 

Men når det gælder de brancher, der er afhængige af materialer som jern, stål, kobber og træ er der lang vej til normaliteten. Pandemien har ramt råvareproduktionen hårdt – noget, der ikke mindst kan mærkes på stålpriserne, som tordner i vejret og i øjeblikket er 50 procent højere end for et år siden.

Effekten af denne udvikling spredes som ringe i vandet og betyder, at stadig flere virksomheder indenfor eksempelvis el, vvs og metalindustrien oplever, at mange af de materialer og produkter, de baserer deres forretning på, bliver markant dyrere. Det kan ende med at sætte disse og andre tilsvarende brancher under hårdt pres på et tidspunkt, hvor vi ellers skal til at have fart på aktiviteten og samfundsøkonomien.

I byggebranchen har man mange projekter på faste priser, hvor tilbuddet gives lang tid før, arbejdet udføres, og materialerne købes. Dermed er det ikke er muligt at sende udgifterne videre for de nu dyrere materialer. I sidste ende er det derfor entreprenører og underleverandører, der står med regningen.

Jamen, er det ikke bare almindelige forretningsvilkår, når man befinder sig i brancher, der påvirkes af konjunkturernes op- og nedture?

Jo, det kan man til dels sige. Men i øjeblikket ser vi prisstigninger i et tempo, der æder overskuddet så hurtigt, at selv sunde og veldrevne virksomheder presses langt tilbage i sædet – ikke mindst fordi man ifølge en række af landets største grossister formentlig skal minimum et år frem i tiden, før tingene normaliseres. I kombination med en 300 procents stigning i fragtpriserne er udfordringerne til at tage og føle på.

De store prisstigninger leder hurtigt til leveringsproblemer. Eksempelvis viser nye tal fra Danmarks Statistik, at andelen af vvs- og blikkenslager-virksomheder, der oplever mangel på materialer og udstyr, på blot et år er steget fra 4 til 8 procent. Og der er langt fra tale om et rent dansk fænomen. Eksempelvis melder vores tyske søsterorganisation nu om alvorlige flaskehalsproblemer, når det gælder leverancen af produkter til elbranchen. Samtidig advarer man om, at det kan få alvorlige konsekvenser for hele branchen indenfor overskuelig fremtid.

Det er selvfølgelig svært fra politisk hold i Danmark at sikre den internationale råvareproduktion, men vil vi afbøde de mest alvorlige konsekvenser, er det vigtigt, at vi ikke opstiller flere forhindringer for virksomhederne. Derfor bør man fra politisk hold arbejde stålsat på at sikre den frie bevægelighed for både produkter, materialer og arbejdskraft på tværs af landegrænserne, så opturen efter coronakrisen ikke ender som en maveplasker i et økonomisk hængedynd.

Maria Schougaard Berntsen