Debat

Kære SMV, få styr på andres udledninger

De danske små og mellemstore virksomheder har stort eksportpotentiale, men de skal have styr på hele klimaaftrykket, hvis det skal fortsætte.

Foto: AP/Czarek Sokolowski

Hvad er egentlig en virksomheds samlede klimaaftryk? Det er forholdsvis enkelt at svare på, men mere kompliceret at måle. For det handler ikke længere om, hvad man selv udleder på matriklen, men i lige så høj grad om, hvad der kommer ind ad døren via leverandører.

For hvad nytter det, at man ikke selv udleder CO2 i noget betydende omfang, hvis udledningerne blot er udliciteret til andre?

Tag eksempelvis en mellemstor dansk maskinproducent, der har brug for stål. Måske kan maskinproducenten opvarme stålet med klimaneutral biogas, når det skal viderebearbejdes, men selve stålet skal normalt importeres fra et land med en ressourcekrævende minedrift.

Indtil fornylig havde virksomheden måske ikke tænkt over, hvor meget leverandøren udleder, når leverancerne produceres, men det bliver virksomheden nødt til fremadrettet – ellers får vi jo ikke reduceret udledningerne ved kilden.

Der skal være styr på udledningerne gennem hele værdikæden, og det kan man sikre ved at virksomhederne medregner de udledninger, som de køber hos andre. Det gælder f.eks. komponenter, materialer og services fra eksterne leverandører både i ind- og udland.

Man kalder det i en lidt teknisk vending Scope 3-udledninger, og om dem ved vi af erfaring, at de står for mellem 70 og 90 pct. af de fleste virksomheders samlede udledninger.

Det hedder i øvrigt Scope 3, fordi Scope 1 er den udledning, der kommer fra virksomheden selv gennem eksempelvis afbrænding af fossile brændsler og transportarbejde, mens Scope 2 er forbrug af indkøbt elektricitet og fjernvarme.

I Danmark har vi omlagt vores elforsyning fra kul over til vind og bæredygtig biomasse. Men det stopper ikke der. Vi skal have de fossile brændsler ud af hele værdikæden, og her kommer virksomhederne og deres indkøb ind i billedet.



Netop Scope 1 og 2 er til at få styr på, og faktisk har danske virksomheder allerede over en bred kam reduceret deres egne udledninger ganske betragteligt. Var det kun SMV’erne, der skulle reducere deres Scope 1 og 2-udledninger med 70 pct., havde vi allerede nået målet.

Men vi skal også have styr på Scope 3 – for klimaet er jo en grænseoverskridende problemstilling. Axcelfuture viste i en analyse for et års tiden siden, at Danmark importerer langt mere CO2, end vi eksporterer gennem vores varehandel, hvilket vil sige, at vi i stigende omfang overlader det til andre lande at producere de klimatunge produkter.

Det er ikke den måde, vi skal reducere vores udledninger på fremover. Tværtimod skal vi udvikle metoder, der kan reducere udledningerne globalt.

Stadig flere globale virksomheder kræver, at deres underleverandører skal have styr på deres udledninger – og det breder sig hastigt i alle led af værdikæden.

Netop det forhold er et af argumenterne for, at Industriens Fond sammen med DI, Viegand Maagøe, Aalborg Universitet og Axcelfuture gennemfører projekt Klimaklar SMV, som netop nu kører på højttryk med 50 deltagende SMV’er – indenfor fremstillingsindustrien.

Det er naturligvis afgørende at udbrede metoderne til de mange andre SMV’er, der også ønsker at arbejde henimod at reducere deres klimaftryk. Opgaven er bestemt ikke nem – heller ikke for de store virksomheder - men der arbejdes på at udvikle håndterbare metoder og tilgange, der inden længe kan gøre det muligt for stort set alle SMV’er at være med.

Initiativet er en del af en global bevægelse. FN's Global Compact Network-samarbejde startede forrige år et projekt for at øge gennemsigtigheden af virksomhedernes klimadata i regi af Paris-aftalen for dermed at bistå med at begrænse den globale opvarmning til max 1,5 grader, der af FN anses for at være ”the tipping point”.

Nu kan virksomhederne verificere deres klimaindsats i det såkaldte Science Based Targets initiativ (SBTi), og ved udgangen af marts 2021 havde 33 større danske virksomheder tilsluttet sig initiativet. Og nu skal vi også have SMV’erne med.

De virksomheder, som har fået godkendt deres klimamålsætninger, forventer faktisk at deres underleverandører skal levere et betydeligt bidrag. Det lægger et betragteligt pres på SMV’erne, og presset kommer også ude fra. Omkring halvdelen af SMV’ernes eksport går til Norge, Sverige, Tyskland og Holland – nærmarkeder, hvor danske SMV’er ofte er underleverandører, og hvor klima og bæredygtighed i stigende grad er en konkurrenceparameter.

Men det stopper ikke her, for også forbrugere og investorer presser på. Nogle investorer lader nu finansieringsomkostningerne afhænge af virksomhedernes indsats på de såkaldte ESG-parametre, der bl.a. omfatter klimaet. Og EU arbejder på højtryk for at implementere en taksonomi, der kategoriserer investeringer efter, hvor grønne de er.

Lige nu kan klimaarbejdet virke uoverskueligt for mange virksomheder, men det gælder bare om at komme i gang. Hvis man venter, vil man opdage, at det at have styr på sine klimaudledninger i hele værdikæden allerede nu er en afgørende konkurrenceparameter. Så kære SMV, få nu styr på udledningerne – også de andres.

BRANCHENYT
Læs også