Serier

Dansk økonomi varmer op til overophedning

Danmark er kommet godt gennem pandemien. Så godt, at regeringen allerede nu burde overveje at stramme finanspolitikken for 2022. Men det sker næppe.

Corona rammer verden

Det er midsommer og dermed tid til at gøre halvårsstatus for dansk økonomi. Og der er faktisk grund til at være tilfreds med udviklingen. På trods af pandemien står det nemlig rigtig godt til herhjemme, når man måler på nogle af de vigtigste parametre for et lands økonomiske sundhedstilstand.

De offentlige finanser kom gennem den dybeste nedtur i moderne tid uden skrammer, betalingsbalancen er i topform, arbejdsløsheden er lav og inflationen under kontrol.

Især udviklingen på boligmarkedet har været så absurd over det seneste år, at det får advarselslamperne til at blinke.

Helge J. Pedersen

På baggrund af den store genåbning af samfundet og det solide opsving i den internationale økonomi er der også grund til udtrykke stor optimisme for resten af året. Måske kommer det endda til at gå så godt, at regeringen allerede nu burde overveje at stramme lidt op på finanspolitikken. For der er nemlig tegn på, at dansk økonomi nærmer sig en klassisk overophedningssituation, selvom vi kun lige har smidt mundbindene.

Især udviklingen på boligmarkedet har været så absurd over det seneste år, at det får advarselslamperne til at blinke. Om det skal medføre et indgreb her og nu, som anbefalet af Det Systemiske Risikoråd, eller man skal se tiden lidt an, er et godt spørgsmål. Men prisstigninger i omegnen af 20 pct. på et år skal man ikke sidde overhørig for længe, også selvom de i vid udstrækning kan forklares af den historisk lave rente.

Udviklingen på boligmarkedet og de ligeså eksorbitante stigninger i aktiekurserne er de primære årsager til, at danskerne har opbygget rekordstore formuer under pandemien. Dertil kan så lægges den ekstraordinære udbetaling af indefrosne feriemidler for 52 mia. kroner efter skat, som i princippet gør forbrugsmulighederne næsten uanede for tiden.

Eftersom eftersom vi har været afskåret fra dyre udlandsrejser og mange andre oplevelser, er salget af elektronik, møbler og andre varer eksploderet. Nogle gange virker det nærmest som om man oplever et deja-vu fra midt-nullerne, når man ser hvor mange SUV’er, nye tage og havegange, som der er blevet råd til over det seneste år.

Samtidig er der grund til at hæfte sig ved udviklingen på arbejdsmarkedet. Med genåbningen er arbejdspladserne nemlig vendt tilbage i så stor stil, at antallet af ledige personer nu er lavere end før covid-19, ligesom der er rekordmange nye jobannoncer, som er slået op på Jobnet. Der er simpelthen opstået flaskehalsproblemer på arbejdsmarkedet og ikke mindst inden for byggeriet, hvor flere end hver tredje virksomhed nu melder om, at de må sige nej tak til nye ordrer, fordi de mangler kvalificeret arbejdskraft.

Den situation skal ikke vare længe, før der opstår et tiltagende lønpres i bygge- og anlægssektoren, som meget vel kan brede sig som en steppebrand også til andre dele af arbejdsmarkedet.

Det er ikke kun i Danmark, at der er kapacitetsproblemer i det ene eller andet led i værdikæden. Det er faktisk et globalt fænomen, som for tiden bl.a. afspejler sig i stigende råvarepriser og transportomkostninger, som i en vis udstrækning overvæltes til forbrugerne. Indtil videre har den stigende inflation dog ikke givet anledning til dybe panderynker hos verdens centralbanker, som dybest set opfatter det stigende omkostningspres som midlertidigt og gør sit til at forsikre markederne om, at pengepolitikken ikke står over for en snarlig stramning.

Derfor er renterne fortsat lave, selvom de er steget noget siden bunden blev nået i marts sidste år. Og fordi Nationalbanken skygger ECB af hensyn til fastkurspolitikken, vil pengepolitikken herhjemme også være lempelig længe endnu og dermed understøtte det igangværende økonomiske opsving.

Der er ingen tvivl om, at mange lande fortsat har behov for at både finans- og pengepolitikken er ultralempelig. Det er efter min mening bare ikke tilfældet i Danmark. Det er klart, at mange af de erhverv, som har været særligt udsatte under pandemien, fortsat har behov for støtte, men i det store og hele er der altså fuldt tryk på kedlerne og intet tyder på, at tempoet er på vej ned henover sommeren, hvor sæsoneffekten vil sætte sit yderligere præg på smittetallene.

Først til efteråret vil der dog være vished om vi har fået endelig bugt med pandemien, og derfor vil regeringen ud fra sit velkendte forsigtighedsprincip næppe fremlægge et finanslovsforslag til august, som indeholder stramninger af finanspolitikken i 2022. Det øger risikoen for en overophedning af økonomien i løbet af næste år, selvom der selvfølgelig også er en mulighed for, at arbejdsstyrken kan blive tilpasset behovene gennem opkvalificering eller ved at landegrænserne igen åbner sig for udenlandsk arbejdskraft.

Under alle omstændigheder er der lagt op til, at der vil snige sig en bemærkning ind om, ’at årets resultat vurderes som særdeles tilfredsstillende’, når der om seks måneder kan gøres status for dansk økonomi i hele 2021.

Læs også