Serier

Går det for stærkt i USA?

Joe Bidens vækstpakke lover yderligere lempelser i penge- og finanspolitikken, mens boligmarkedet er brandvarmt og formuerne større. Det lugter af overophedning.

Corona rammer verden

Præsiden Biden har fået vedtaget valgløftet om en vækstpakke på 8,5 procent af BNP. Pakken kommer oven i Trumps på det halve beløb. Det offentlige underskud er nu dobbelt så stort som under finanskrisen. Næste år budgetteres med et underskud, der er 2,5 procent af BNP større end før covid-19. Oven i er renten sænket til 0 procent.

Under corona har det været godt med en understøttende politik, men i min optik er den for lempelig. Man undervurderer økonomiens egen evne til at komme på fode. Omvendte fejl skete under finanskrisen, da den private sektors behov for at konsolidere sig blev undervurderet. Det førte til for små hjælpepakker og har skabt en stemning om, at denne gang skal gaspedalen i bund.

Ved coronakrisen er der ingen bristede ubalancer, som hæmmer økonomien. Den er ramt af politiske nedlukninger, og smittefrygt har holdt forbrugere hjemme. Derfor udgjorde de amerikanske husholdningers forbrug i 1. kvartal 2021 3 procent mindre af indkomsten end normalt. Vel at mærke, hvis hjælpen fra vækstpakkerne fjernes fra indkomsten. Lønindkomsten var i februar, før Bidens pakke, kun godt 1 procent under trend fra 2015 til 2019.

Der er ingen økonomiske forhold, der tilsiger så stor løbende opsparing som under corona. Allerede før krisen faldt husholdningernes gæld som andel af indkomsten, og boligpriserne er braget op. Kun corona har holdt forbruget tilbage, og det kan derfor hurtigt blive normaliseret i år. Ligesom det er sket i Danmark. Det vil sænke ledigheden til samme rekordlave niveau, som i 2019.

Den amerikanske centralbank, Fed, venter en vækst på 7 procent i 2021. Men risikoen er, at efterspørgslen de kommende år bliver større, end økonomien kan producere. De gode salgsmuligheder kan få virksomheder til at hæve prisen. Specielt hvis de har svært ved at øge produktionen.

Rekordmange virksomheder melder allerede om ubesatte job, og historisk få amerikanere siger, at det er svært at finde et job. Lønvæksten er ikke aftaget og vil snart være højere end før krisen. Her steg den fra 2 procent i 2015 til 3,5 procent i 2019, mens inflationen kun steg marginalt. Det var godt for økonomien, da lønmodtagerne fik en større del af kagen. Forbruget kunne dermed vokse på en sund måde, mens højere renter forhindrede overophedning. Men bliver lønvæksten for høj, vil mange virksomheder være tvunget til at hæve priserne.

Nu ser vi ind i en 2022 økonomi med lav ledighed som i 2019. Forskellen er bare, at penge- og finanspolitikken er lovet lempeligere, boligmarkedet er brandvarmt og formuerne større. Det lugter af overophedning.

Det står selvfølgelig ikke mejslet i sten, at inflationen stiger. Finanspolitikken kan blive strammet, eller Fed kan hæve renten tidligere og mere, end markedet venter. Fed vil dog vente på, at der er fuld beskæftigelse og udsigt til vedvarende inflation over 2 procent. Risikoen er, at pengepolitikken hurtigt skal omstilles fra at være meget lempelig til at være dæmpende. Det er langt fra uproblematisk.

Med de enorme stimuli flyver økonomien afsted, men det bliver mere vanskeligt at lave en blød landing.

BRANCHENYT
Læs også