Serier

Det er forkert at trykke på den finanspolitiske speeder

De nye økonomiaftaler, som regeringen har indgået med kommunerne og regionerne for 2022, er dyre og vil varme yderligere op under dansk økonomi, som i forvejen er presset af mangel på arbejdskraft. Det er uhensigtsmæssigt, og regeringen burde i stedet have fokus på at sikre virksomhederne kvalificeret arbejdskraft, så opsvinget ikke løber ud i sandet.

Corona rammer verden

For omkring to uger siden valgte finansminister Nicolai Wammen at gå imod, hvad økonomiske eksperter har anbefalet ved at give den finanspolitiske speeder et ekstra tryk. Økonomiaftalerne med kommunerne og regionerne for 2022 er dyre aftaler, som ifølge finansministeren selv vil medføre et betydeligt løft af de offentlige udgifter.

Mere konkret vil aftalerne løfte økonomien i kommunerne med 1,4 mia. kr., mens regionerne kan se frem til et løft i økonomien med 1,2 mia. kr. Det kommer oveni de foregående års tilsvarende dyre aftaler med kommuner og regioner.

Finansministeren har helt ret i, at der er tale om et betydeligt løft af de offentlige udgifter til kommunerne og regionerne. Det udstiller den glidebane og udgiftsskred, som regeringen er slået ind på. En glidebane, som regeringen på et tidspunkt desværre vil cementere yderligere med deres annoncerede velfærdslov.

De offentlige finanser er sunde, men i 2022 er der ikke plads i økonomien til at åbne yderligere for de finanspolitiske haner.

Tidligere på måneden var de økonomiske vismænd ude med en anbefaling om ikke at lempe yderligere i 2022 ovenpå en i forvejen lempelig finanspolitik. Men med disse økonomiaftaler vælger regeringen at sidde den finanspolitiske vagthund overhørig, og i stedet varmer regeringen yderligere op under dansk økonomi.

Det er ikke fordi, der ikke er råd til aftalerne. De offentlige finanser er sunde, men i 2022 er der ikke plads i økonomien til at åbne yderligere for de finanspolitiske haner.

Der har været brug for en lempelig finanspolitik under coronapandemien. Men allerede nu, halvvejs gennem 2021, er der mange meldinger om mangel på arbejdskraft. Presset på økonomien vil uden tvivl tage til i de kommende måneder i takt med, at samfundet genåbnes helt. Derfor er det en ufornuftig økonomisk politik, som kassemesteren, Nicolai Wammen, fører, når finanspolitikken lempes yderligere i 2022.

Det er i de gode tider, at man skal forberede sig på de dårlige. Regeringens fokus i deres økonomiske politik bør være, at der også er manøvrerum i finanspolitikken til at stå imod den næste økonomiske krise, som før eller siden kommer til at ramme os.

Hvor regeringen burde fremlægge bud på, hvordan vi løfter arbejdsudbud og letter virksomhedernes adgang til arbejdskraft, har de i stedet travlt med at gøre en stor offentlig sektor endnu større. Med Arne-pensionen har regeringen lagt fra land ved at mindske arbejdsudbuddet, som betyder, at der bliver færre hænder til både den private og offentlige sektor.

Lige siden har vi ventet utålmodigt på de reformforslag, som regeringen har annonceret, vil komme, så der kan komme balance i regnskabet. Halvvejs inde i regeringens valgperiode er det endnu ikke sket.

Initiativer, som løfter arbejdsudbuddet, handler først og fremmest om at sikre virksomhedernes vækstmuligheder, og at det økonomiske opsving ikke bremses af mangel på arbejdskraft. Men det handler også om at sikre hænder nok til, at den offentlige velfærd kan udvikle sig.

BRANCHENYT
Læs også