Nej, vi skal ikke træde på den finanspolitiske bremse endnu

Det seneste år har været dramatisk på alle måder. Økonomisk set er vi gået fra, at det største tilbageslag siden Anden Verdenskrig ramte os sidste forår, til at vi nu er på vej ind i en mild højkonjunktur. Noget af en kolbøtte.

I onsdags præsenterede Nationalbanken en ny prognose for dansk økonomi. Væksten forventes i år at vokse med 3,3 pct., og i 2022 forventes væksten at tage endnu et hop til 3,7 pct. Det er de højeste årlige vækstrater, vi har set siden 00’erne. Allerede i år vil Danmark overgå aktivitetsniveauet fra før corona, lyder prognosen.

Særligt væksten på kort sigt overrasker positivt.

For bare et par måneder siden regnede Nationalbanken med, at økonomien kun ville vokse med 1,4 pct. i 2021. Men siden er forventninger til især det private og det offentlige forbrug samt eksporten skruet i vejret, og Nationalbanken er nu mere optimistisk end regeringens økonomer og de økonomiske vismænd.

Den stigende vækst forventes at trække beskæftigelsen op over strukturelt niveau – det vil sige det beskæftigelsesniveau, der er foreneligt med stabile priser og lønninger. 

Nationalbanken har på den baggrund ikke været sene til at kræve indgreb på boligmarkedet (igen, igen) og justeringer i finanspolitikken. Men er det nødvendigt? Ser vi bort fra udviklingen på boligmarkedet, hvor priserne kan stige med 14 pct. i år, er der som sådan ikke noget alarmerende i prisudviklingen. 

Heller ikke inflationen får sirenerne til at hyle. Inflationen nåede op på 1,9 i maj, men er i høj grad præget af stigninger i priserne på benzin og diesel og flaskehalse. I 2021 og 2022 ventes den at stabilisere sig på 1,3 og 1,5 pct. Lønningerne ventes at følge med op, men stigninger i reallønnen ventes at blive lavere end i årene op til coronakrisen.

Så der er ikke noget i prognosen, der her og nu tyder på at vi står over for en overophedning på det danske arbejdsmarked, som gør det nødvendigt at ændre den finanspolitiske kurs. Et højt aktivitetsniveau er nødvendigt for at sikre, at de knap 33.000 mennesker, der er blevet langtidsledige under coronakrisen, kan komme hurtigt tilbage til arbejdsmarkedet. En del vil skulle skifte branche, og det er vigtigt, at arbejdsgiverne kigger bredere og tænker i opkvalificering, når nye stillinger skal besættes. Det kræver et vist markedspres.

Hvis det alligevel viser sig, at der skal tages lidt mere luft ud af økonomien, er vigtigt, at det sker målrettet. I lyset af beskæftigelsessituationen i byggebranchen og boligmarkedet er det oplagt at se på boligjobordningen og rentefradraget, sådan som Nationalbanken peger på.

Ole Just