Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Tech-talenter er vores bedste skyts i den globale konkurrence

Selvom en branche har opbygget årtiers know-how, kan man ikke hvile på de teknologiske laurbær.

Jeppe Dalberg-Larsen, President i EPOS

I Danmark kan vi bryste os af nogle af verdens stærkeste lydbrands, og vi har et erhvervsliv med en lang og stolt tradition inden for udvikling af lyd, hvad end det er akustikløsninger, fjernsyn, højtalere eller headsets.

Når jeg taler med kunder og samarbejdspartnere i udlandet, er det tydeligt, at den danske arv giver positiv genklang globalt, og det bidrager til at åbne nye døre. På den måde drager vi som nyetableret selskab nytte af de mange års erfaringer og resultater, som en stærk erhvervsklynge af lydvirksomheder har skabt før os.

Hvis Danmark i fremtiden skal bevare positionen som en af verdens førende lydnationer, må vi hele tiden sørge for at være forrest på den teknologiske udvikling og drive ny digital innovation. Til det har vi brug for unik know-how gennem adgang til de bedste talenter.

It er for længst hoppet ud af kælderlokalet og er mange steder blevet en integreret del af både kerneforretning og stabsfunktioner.

Der er brug for talenter inden for både hardware og software. Vi mærker for eksempel knaphed på akustik- og DSP-ingeniører, som vi løser med at øge antallet af dygtige udenlandske kolleger.

It er for længst hoppet ud af kælderlokalet og er mange steder blevet en integreret del af både kerneforretning og stabsfunktioner. Mange virksomheder oplever, at stort set alle afdelinger i dag bruger data til at forfine deres funktion, lige fra økonomi til HR og marketing.

Hos os er teknologi en betydelig del af kerneforretningen, for lyd er i store træk software, programmering og algoritmer, ligesom digitale teknologier som kunstig intelligens også er blevet et vigtigt konkurrenceparameter.

Derfor er tech-specialisterne i dag også blandt det allerbedste skyts, vi har som virksomhed i kampen om markedsandele og global konkurrenceevne.

Selvom en branche har opbygget årtiers know-how, kan man ikke hvile på de teknologiske laurbær. Fremtiden tilhører ikke nødvendigvis fortidens vindere, og nye konkurrenter dukker op på den globale scene.

Hullet mellem virksomhedernes efterspørgsel og tilgængelig arbejdskraft skal minimeres, hvis vi vil fastholde en høj innovationsevne i Danmark. Ellers tabes de gode idéer på gulvet.

Vi er som virksomheder nødt til at gribe i egen barm og være langt bedre til at kommunikere om, hvor vigtig en rolle it- og ingeniør-specialisterne spiller for vores innovationskraft og konkurrenceevne. Forhåbentlig kan vi i fællesskab få endnu flere unge til at vælge denne vej og følge den helt ud til erhvervs-Danmark, der sukker efter dygtige talenter.

Jeppe Dalberg-Larsen

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.