Serier

Penge og ordrer haves – mennesker søges 

Vi rider på en bølge af vækst efter corona. Erhvervslivet er klar til at sætte turbo på digitalisering og grøn omstilling, kunderne står i kø med ordrer og penge, men der er ikke mennesker nok til at levere på det opsving, erhvervslivet og statskassen hungrer efter.

Corona rammer verden

At der har været rift om de dygtige medarbejdere, og især it-specialisterne, er ikke nogen nyhed. Manglen på folk med digitale kompetencer har været kendt i it-branchen længe. Men omfanget og effekten har desværre vist sig større, end vi hidtil har troet. 
  
En ny rapport, udarbejdet af IRIS Group og HBS Economics for Danske Gymnasier og Ingeniørforeningen IDA, viser, at der allerede mangler 7.600 it-specialister i dag. Et tal,  de forventer vokser til 22.000 allerede i 2030.  
  
Alene indenfor det seneste år, har næsten halvdelen (43,6 pct.) af it-virksomhederne helt måtte opgive at besætte it-stillinger, da de ganske enkelt ikke kunne finde de kvalificerede medarbejdere.

Desværre har manglen på specialister nu også spredt sig til resten af erhvervslivet. Således kan hver femte topchef fra Danmarks 1.000 største virksomheder fortælle, at de har måtte sige nej til deciderede ordrer og opgaver, fordi de ikke kan finde medarbejderne til at løse dem.

Samtidig forventer 27 pct., at manglen på medarbejdere vil tvinge dem til at sige nej til ordrer i løbet af det kommende år. Så vi står altså med et stort problem, der bare bliver endnu større. 

For den enkelte virksomhed betyder det et tab i omsætning, vækst og dermed konkurrenceevne. For Danmark et tab af skattekroner, eksporteventyr og den vækst, vi skal leve af i fremtiden.

Den digitale og grønne omstilling risikerer at gå i stå

Selv om vi er førende på mange områder digitalt, så halter vores erhvervsliv efter. 48 pct. af danske virksomheder er nemlig digitaliseret i lav eller meget lav grad, og coronakrisen var med til at tydeliggøre nødvendigheden af at digitalisere sin forretning for at overleve i dag og skabe vækst i morgen.  
 
Den tendens har erhvervslivet fanget og investerer massivt i at ruste sig til at drive forretning i det 21. århundrede. Faktisk har 42 pct. af virksomhederne fremrykket deres digitale investeringer under coronaen. 
 
Hvad de ikke havde forudset, var, og det it-branchen har måttet leve med længe, at der er ikke dygtige folk nok til at løfte den vækstbølge, vi potentielt kan ride på, og dermed den finansiering, der skal sikre vores velfærdssamfund og globale konkurrenceevne i fremtiden.

Kompetencemanglen koster samfundet milliarder 

Kigger vi alene på den danske it-branches omsætning på 248 mia. kr., så vil afvisningen af ordrer hurtigt kunne betyde et samlet årligt omsætningstab på over 50 mia. kr.   
  
Ganger man det op for det samlede danske erhvervsliv, der i 2020 rundede 4.564 mia. kr. i omsætning, men hvor mere end hver fjerde virksomhed nu forventer at skulle sige nej til ordrer og opgaver pga. kompetencemanglen, så bliver det tydeligt, hvor stort et omsætningstab det er for både den enkelte virksomhed og for samfundet som helhed. 

For det er ikke bare virksomhederne, der taber omsætning og vækstmuligheder.  Når danske virksomheder ikke kan levere, det der efterspørges, så risikerer vi som nation at ryge bagud i den globale konkurrence.  
  
Samtidig siger vi nej tak til milliarder af skattekroner. Bare tænk på, hvad 22.000 it-specialister med en gennemsnitsløn på over 50.000 kr. om måneden samt de mange virksomheder i rivende vækst ville kunne have bidraget med på samfundets fælleskonto.

Business casen ligger til højrebenet, for ifølge Københavns Universitet, koster en 5-årig STEM-uddannelse ca. 500.000 kr. Så det vil tage en uddannet it-specialist ganske få år at betale omkostningen tilbage i skat.

Er vi ved at smide fremtiden ud med badevandet 

Kompetencemanglen er et kæmpe selvmål både i forhold til statskassen og erhvervslivets vækstambitioner. En selvforskyldt krise, da man i mange år har vidst, at det her problem kun ville blive større og større, uden at gøre noget ved det. 
 
Nu står et samlet erhvervsliv med et kæmpe kompetencehul, der ellers kunne have været med til at kickstarte Danmark efter coronakrisen. En samfundsmæssig blunder, vi skal have gjort noget ved. Hurtigt.  
  
På kort sigt bliver vi nødt til at åbne op for, at vi kan få flere udenlandske specialister til landet, så vi kan producere og levere det, der bliver efterspurgt i markedet. Derudover skal vi sørge for, at der bliver oprettet flere studiepladser på de videregående it-uddannelser.

I flere år har universiteterne måttet sige nej til flere tusinde kvalificerede ansøgere, da man ganske enkelt ikke havde sørget for penge til, at de mange dygtige ansøgere kunne få plads på deres drømmestudie. Helt skørt, når erhvervslivet netop skriger efter de her kompetencer.  
 
I næsten kafkaske dimensioner har partierne så lige meldt ud, at de ikke øger mængden af it-studiepladser i de store byer de næste år, men bare flytter dem ud. Hvem forstår den logik?

Der skal investeres i vækst

Udfordringen er blevet så stor, at det ikke bare kan mærkes i it-branchen, men i hele erhvervslivet. En arbejdskraftmangel, der vil ramme Danmark som en tsunami, hvis vi ikke tager et fælles ansvar for at løfte it-kompetencerne - ikke bare for den eksisterende arbejdsstyrke, men også i forhold til de fremtidige generationer. 

Så kære Uddannelses- og forskningsminister, Ane Halsboe-Jørgensen. Gør dine kolleger i Erhvervsministeriet, Beskæftigelsesministeriet og Finansministeriet den kæmpe tjeneste at få fyldt op i statskassen, så vi kan finansiere den digitale og grønne omstilling, og dermed sikre, at vi har et erhvervsliv og arbejdsmarked, der er konkurrencedygtigt. Det bliver meget dyrt og irreversibelt, hvis ikke vi handler nu.
 
Den gode nyhed her er, at pengene er der, ordrerne står klar og der er unge mennesker, der gerne vil uddannes. Vi venter bare på, at regeringen kommer med kapitalen til uddannelserne.

Læs også