Debat

Vi behøver nye uddannelser i det grønne vesten

Også de mellemstore provinsbyer har brug for flere uddannelser, flere studerende og flere højtuddannede for at sikre vækst og udvikling. I Esbjerg og Sydvestjylland er et Danmark i bedre balance en forudsætning for at realisere grøn omstilling for milliarder til gavn for hele det danske samfund.

De studerende på Aarhus Universitet er snart attraktive kandidater, som virksomheder flokkes om. Arkivfoto: Gregers Tycho Henrik Uhd Christensen, adm. direktør i Viking Life-Saving Equipment A/S og bestyrelsesformand for Education Esbjerg Steen Brødbæk, adm. direktør i Semco Maritime Søren Nørgaard Thomsen, adm. direktør for Blue Water Shipping

Med verdens førende havn inden for havvind som katalysator vil Esbjerg og Sydvestjylland i de næste år tiltrække investeringer for milliarder af kroner, som vil bidrage til den grønne omstilling af hele det danske samfund og skabe tusindvis af nye arbejdspladser.

Planerne om Europas største Power-to-X-anlæg til 7,5 mia. kr. med nogle af landets største virksomheder som investorer, etablering af produktion for vindmølleindustrien på Esbjerg Havn samt andre projekter – herunder etableringen af en energiø til 210 mia. kr. i Nordsøen – vil kræve medarbejdere fordelt over hele kompetenceskalaen. Højtuddannede, ingeniører, specialister, teknikere og dygtige håndværkere.

Scenarierne herover er ikke hverken ønsketænkning eller luftkasteller, men skinbarlig virkelighed. Sideløbende har udflyttede statslige styrelser og andre specialiserede enheder et behov for at få tilført akademisk arbejdskraft, som lokalområdet langt fra alene kan efterkomme.

Ubalancen mellem efterspørgsel og udbud af arbejdskraft er langt fra kun et sydvestjysk fænomen. Esbjerg deler skæbne og vækstpotentialer med en række større bysamfund og områder uden for de fire store universitetsbyer med erhvervsklynger eller koncentrationer af virksomheder, der kan noget særligt.

Den nye dagsorden

Hvis udviklingen fortsætter, vil den i forvejen stigende pendling af medarbejdere, der har stiftet familie og bosat sig i de store byer, til de attraktive og værdiskabende job i andre provinsbyer fortsætte – hvis de da kan komme frem.

Trafiktæthed, kødannelser og uproduktivt forbrug af tid på landets belastede hovedfærdselsårer vil tage til på bekostning af at bruge tiden på at løse de mange opgaver i virksomhederne. Her er ikke nævnt konsekvenserne for klimaet og miljøet.  

 

Balance Danmarks bestyrelse skrev i en kronik i Jyllands-Posten 13. maj 2020:

"81 procent af alle uddannelsespladser på de videregående uddannelser med optag i 2019 ligger i de fire store byområder. Det er en af de væsentligste årsager til den skævvridning af Danmark, vi er vidner til. Stort set alle partier på Christiansborg har nu i en årrække talt varmt om flere uddannelser uden for de fire store byområder. Men meget lidt er sket. Ønsker vi reelt at skabe vækst og udvikling i hele Danmark, skal vi etablere langt flere uddannelser i hele landet."

Danmark i balance er endelig kommet på den politiske dagsorden. I forlængelse heraf kom for nylig regeringens udspil til placering af flere uddannelser uden for de store universitetsbyer, som kan være med til at sikre vækst og udvikling.

Esbjerg har i lighed med en række provinsbyer brug for flere uddannelser, flere studerende og flere højtuddannede for fortsat at kunne udvikle sig. Gode uddannelsesmuligheder og et velfungerende erhvervsliv er en forudsætning for at skabe et Danmark i bedre balance.

Esbjerg og Sydvestjylland har et massivt uddannelsesmæssigt efterslæb. I 2019 udgjorde andelen af højtuddannede på landsplan 13,2 procent. I Sydvestjylland var andelen på 5,5 procent. Esbjerg mangler målt i kloge hoveder 7.600 højtuddannede i forhold til resten af landet.

Det indebærer, at både virksomheder og offentlige arbejdsgivere oplever store udfordringer med at rekruttere medarbejdere med de rette kompetencer.

Andre dele af Danmark er dækket af universiteter, som har naturlig tilknytning til den landsdel, hvor de er placeret, og de understøtter dermed området med højtuddannet arbejdskraft. Det er ikke tilfældet i vores del af landet, hvilket fører til, at for mange unge rejser væk for at uddanne sig og siden bosætte sig andre steder.

Det medfører tab af konkurrenceevne, eksportordrer og arbejdspladser, og det bidrager til den fortsatte skævvridning af Danmark. Det gør Danmark fattigere, og det går ud over sammenhængskraften. Det er til skade for ikke kun Esbjerg og Sydvestjylland – men for Danmark som helhed.  Vi er for lille et land til så store forskelle.

De kommende år vil stille endnu større krav til offshore-industrien, når fossile energiformer skal udfases og erstattes af nye løsninger, som understøtter den grønne omstilling. Esbjerg får, som nævnt i indledningen, en nøglerolle i denne omstilling.

Ligeledes vil Esbjerg og Sydvestjyllands funktion som knudepunkt for fiberforbindelser til Nordamerika, Norden, Holland og Storbritannien gøre det til et attraktivt sted for en global datacenterindustri at placere sig – hvis kompetencerne er til stede.

Gevinsterne

Rapporten ”Samfundsøkonomiske konsekvenser af uddannelsesniveauet i Sydvestjylland” fra HBS Economics dokumenterer, at der er et stort samfundsøkonomisk potentiale og stor værdiskabelse ved at øge uddannelsesniveauet i Sydvestjylland.

Beskæftigelsen ville vokse med ca. 800 personer og BNP forøges med ca. 600 mio. kr., hvis Sydvestjylland opnår den samme andel af højtuddannede som landsgennemsnittet.

Det reelle vækstpotentiale er langt højere, hvis Danmark uddannelsespolitisk formår at spille kortene rigtigt og sikre bedre adgang til videregående uddannelser over hele landet. Den bedre fordeling kan foregå uden at gå på kompromis med den kvalitet og forskningsbasering, der er hele forudsætningen for, at vi kan bestå og udvikle os som videnssamfund i den globale konkurrence. 

Esbjerg kan i volumen ikke måle sig med de store universitetsbyer, men byen står sammen om at skabe et uddannelsesmiljø, hvor de studerende selv er med til at forme rammerne for et godt studieliv og -miljø i byen.

Virksomhederne står klar til at byde dem velkommen og via studiejob, praktikforløb og mentor- og graduate-programmer at lade dem afprøve de teoretiske færdigheder i virkeligheden.

Byens ambition er at udvikle sin egen identitet som studieby med en særlig profil og med tæt samspil mellem erhvervsliv og uddannelser. Således vil uddannelserne kunne blive levedygtige, sikre de rigtige kompetencer til virksomhederne og være attraktive for unge at søge.

Kvalitet med kant kunne således være Esbjergs særlige profil med hensyn til udvikling af uddannelser og studiemiljøer. Det vil samtidig være et bud på, at et højt fagligt niveau og et stærkt forskningsmiljø kan opbygges andre steder end i de største byer – her med virksomhederne som dedikerede deltagere i et tæt partnerskab.

Karrierevejen ligger åben

Konkret kan det handle om:

  1. Praksisnær og anvendelsesorienteret undervisning og forskning gennem et tæt samspil mellem uddannelse, aftagervirksomheder og omverdenen i øvrigt.
  2. En lav dimittendledighed som konsekvens af samarbejdet mellem uddannelserne og aftagervirksomhederne, hvor de studerende kommer i tæt kontakt med virksomhederne og får synliggjort og muliggjort et kommende job- og karriereperspektiv.
  3. Et lavt frafald i uddannelserne i kraft af fokus på nærhed, trivsel og fællesskaber i studiemiljøerne.

I al ydmyghed repræsenterer vi selv virksomheder med en 10-cifret omsætning, som opererer globalt og efterspørger medarbejdere, der skal kunne begå sig på alle niveauer internationalt.

Vi er afhængige af at have adgang til veluddannede kandidater fra også vores eget nærområde for at kunne indfri de fortsatte vækstpotentialer. Akkurat som tusinder af andre virksomheder uden for de store universitetsbyer.  

Læs også