Serier

Den udenlandske arbejdskraft tager tæskene og forlænger festen

Det kommende år kan blive en linedans på kanten af en overophedning af økonomien. Her kommer udlændingene til at spille en hovedrolle i at holde os på den rigtige side af grænsen mellem overophedning og stærk genopretning.

Corona rammer verden

Det danske arbejdsmarked har over det seneste halvandet år været et fantastisk billede på den rutsjebanetur, dansk økonomi har været på.

I begyndelsen af krisen faldt beskæftigelsen med lynets hast og flere hundredetusinde gik fra almindeligt arbejde til at friste en tilværelse derhjemme på lønkompensation. Men allerede nu er temperaturen på arbejdsmarkedet ved at nærme sig hedebølge og vi er på rekordtid gået fra mangel på efterspørgsel til mangel på hænder.

Rutsjebaneturen har endnu engang slået en tyk streg under, at den udenlandske arbejdskraft fungerer som en stødpude på det danske arbejdsmarked. For da krisen ramte, var det i højere grad udlændingene, der mistede jobbet end det var danske statsborgere. Det er en gentagelse af, hvad der skete under finanskrisen, hvor den udenlandske arbejdskraft også stod først for.

Den antyder, at udlændingene af gode grunde har en lidt løsere tilknytning til arbejdsmarkedet. Derfor kan det være dem, chefen kigger først på, når der skal skæres ned i antallet af ansatte. Vi ser lidt det samme billede for timelønnede og deltidsansatte, som også mistede jobbet i stor stil i begyndelsen af krisen. Det er eksempelvis studerende med et deltidsjob ved siden af studierne.

Omvendt ser vi dog nu, da virksomheder virkelig mangler arbejdskraften, at udlændingene også står først for, når det gælder om at komme ind på arbejdsmarkedet. I hvert fald stiger den udenlandske beskæftigelse nu i et endnu højere tempo end den generelle beskæftigelse.

Det betyder også, at antallet af udlændinge på det danske arbejdsmarked nu er tilbage på samme niveau, som før pandemien. Det er mildest talt kærkomment i en situation, hvor virksomhederne i både byggeriet og servicesektoren har overordentligt svært ved at støve ledige hænder op.

Faktisk er det også en gentagelse af de seneste år i tiden op til, at pandemien ramte. Her voksede den udenlandske beskæftigelse relativt konstant mellem 6 og 8 procent om året, mens den generelle beskæftigelse kun steg med omkring 2 procent om året. Det var i den periode helt afgjort med til at flytte grænserne for dansk økonomi, da årene op til 2020 også var præget af større eller mindre mangel på arbejdskraft.

Det er en vigtig lektie i øjeblikket, hvor det mere end bare dufter af overophedning i flere områder af dansk økonomi. Det kommende år kan blive en linedans på kanten af en overophedning af økonomien. Her kommer udlændingene på arbejdsmarkedet til at spille en hovedrolle i at holde økonomien på den rigtige side af den hårfine grænse mellem overophedning og stærk genopretning.

Det seneste år har vi set de største udsving i antallet af udlændinge, som kommer fra de andre EU lande. Det tyder derfor også på, at det er fra det indre marked, at vi skal satse på, når virksomhederne i de kommende måneder skal ud og finde flere hænder. Det kan blive svært, for manglen på arbejdskraft tager lige nu til over hele Europa.

Heldigvis kan vi i Danmark fortsat lokke med et lønniveau, der med længder overgår lønningerne i Østeuropa. Samtidig kan færre restriktioner i forhold til at rejse frem og tilbage i Europa også gøre det nemmere for virksomhederne.

Derfor kan vi med rette håbe, at den udenlandske arbejdskraft igen viser sig som den stødpude, der hjælper os uden om en overophedning. Det er i hvert fald lykkedes tidligere.

Læs også