Ny fordeling af fremtidens gymnasieelever bør debatteres
Man skylder de kommende gymnasieelever at diskutere den kommende fordelingsmodel ordentligt. Med stor sandsynlighed kan der skrues på nogle håndtag, så f.eks. transporttiden ikke øges for eleverne.
Eleverne på landets gymnasiale uddannelser ligner hinanden for meget. Det mener regeringen og en række partier i Folketinget. Derfor har de vedtaget en ny aftale, der skal sikre en mere ligelig fordeling af eleverne på tværs af de gymnasiale uddannelser fra skoleåret 2023/2024 og frem.
Men selvom aftalen er vedtaget, er der vigtige elementer af den nye fordelingsmodel, der endnu ikke ligger fast. Og hvis politikerne ønsker en mere ligelig fordeling af eleverne, kan der med stor sandsynlighed stadig skrues på nogle håndtag i modellen, der sikrer dette uden at øge f.eks. transporttiden for eleverne. Det er derfor vigtigt, at vi får en offentlig debat om den endelige udformning af fordelingsmodellen.
Modellens primære formål er at skabe en mere lige fordeling af gymnasieeleverne, samtidig med at der f.eks. tages højde for, at elevernes transporttid ikke forandrer sig samlet set. Og fordelingen af eleverne i storbyområderne kommer, som noget nyt, bl.a. til at tage udgangspunkt i elevernes forældres indkomst.
Ifølge det nuværende udkast til en fordelingsmodel bliver Aarhus Kommune og Odense Kommune hver især én fordelingszone. I hver fordelingszone bliver elevsammensætningen på hver gymnasial uddannelse ens. Alle gymnasier i Odense og Aarhus kommer dermed til at skulle optage den samme andel af elever, hvis forældre har hhv. en lav, mellem og høj indkomst. Elevsammensætningen må godt variere mellem STX, HHX, HTX osv.
Samme princip vil gøre sig gældende i hovedstadsområdet. Her skal 20 kommuner i hovedstadsområdet dog indgå i tre fordelingszoner: Den nordlige, østlige og vestlige fordelingszone. Og dét vil medføre, at der fortsat vil være forskel på elevsammensætningen på gymnasierne i hovedstadsområdet – men altså primært på baggrund af, hvilken fordelingszone gymnasierne ligger i.
Ifølge nye tal fra Børne- og Undervisningsministeriet kan gymnasierne i den nordlige, østlige og vestlige fordelingszone forvente, at hhv. 56, 31 og 21 pct. af deres nyoptagne elever i 2023/2024 vil have forældre med høj indkomst. Der vil altså være mere end 2,5 gang så mange ressourcestærke elever i den nordlige som i den vestlige fordelingszone i hovedstadsområdet.
Den nye fordelingsmodel vil uden tvivl være med til at mindske de sociale forskelle mellem gymnasierne med flest og færrest ressourcestærke elever i både Odense, Aarhus og hovedstadsområdet. Men tallene fra ministeriet understreger, at der stadig vil være en vis forskel på elevsammensætningen på tværs af fordelingszonerne i hovedstadsområdet.
Ønsker aftalepartierne en mere lige fordeling af eleverne, uden en stigende transporttid, bør man overveje, hvordan man har indrettet fordelingszonerne.
For det første bør man overveje, hvilke kommuner der indgår i de tre fordelingszoner. Bør Ballerup Kommune f.eks. blive placeret i den vestlige fremfor i den nordlige fordelingszone, nu da denne kommune ligger på grænsen mellem de to fordelingszoner? Og for det andet kunne man overveje, om zonerne kunne indrettes mere fleksibelt, sådan at f.eks. sognene omkring Nørre Gymnasium blev indlemmet i den nordlige zone. Disse to ændringer kunne med stor sandsynlighed medføre en lidt mere ligelig fordeling af eleverne, uden at øge transporttiden nævneværdigt.
Ovenstående er kun et bud på, hvordan man kunne indrette fordelingszonerne anderledes. Men det er vigtigt, at fordelingszonerne ikke bare etableres, uden der har været en kvalificeret offentlig debat om alternative muligheder. For mange elever vil i årene fremover blive fordelt på en gymnasial uddannelse på baggrund af denne fordelingsmodel.
Thomas Wilken og Jens Hauch, hhv. økonom og vicedirektør i Kraka