Coronakrisen var ikke de danske forbrugeres skyld
De danske forbrugere gjorde, hvad de kunne for at holde økonomien i gang. Men de kan ikke erstatte turisterne.
Det danske bruttonationalprodukt faldt 2,1 procent i 2020, som dermed blev det næstværste år siden i hvert fald 1967. Det er måske ikke så mærkeligt, når nu vi i det meste af året var afskåret fra store dele af det normale forbrug, kunne man sige, men historien handler faktisk om noget lidt andet. Det viser en ny type opgørelse fra Danmarks Statistik. Når vi altså snakker om bruttonationalproduktet (BNP).
Privatforbruget faldt godt nok 1,3 procent, men alligevel bidrog de privates forbrug faktisk positivt til BNP ved at trække væksten i det op med 0,2 procentpoint. Det hænger i høj grad sammen med, at vi næsten ikke tog på ferie i udlandet, og derfor lagde en større del af forbruget herhjemme. Og billedet havde givetvis også været et andet, hvis det ikke havde været for udbetalingen af feriepenge.
Det var eksporten, der stod for den helt store negative effekt ved at trække BNP-væksten ned med 2,6 procentpoint sidste år, også selv om man korrigerer for, at en stor del af dansk eksport i virkeligheden er videresalg af import. Inden for eksporten var det især turismen, der ødelagde festen.
Fraværet af udenlandske turister og forretningsrejsende trak i sig selv 1,2 procentpoint ud af vores BNP-vækst. Eksporten og dermed økonomien var altså både ramt af det store tilbageslag i verdenshandlen, der især ramte sidste forår, og af manglen på turister, som selvfølgelig hænger sammen med både restriktioner og med forsigtighed.
Det trak altså op, at danskerne blev hjemme, men ned, at udlændingene gjorde det samme.
Den anden store post på minusregnskabet er det offentlige forbrug, der trak BNP-væksten ned med 0,6 procentpoint. Det skal forstås på den måde, at produktionen af offentlige ydelser faldt voldsomt især under den første nedlukning, hvor for eksempel pædagoger fik besked på at holde sig hjemme, og dermed ikke kunne levere børnepasning. Børn og forældre måtte derfor reducere deres forbrug af pasning, og BNP faldt tilsvarende.
Det har ikke noget at gøre med, at det offentlige har skåret ned på udgifterne, tværtimod steg det offentlige forbrug med 3 procent målt i kroner, men der kom altså mindre reel produktion og forbrug ud af det. Børnene blev selvfølgelig passet alligevel, men når forældre gør det selv, tæller det ikke med i BNP.
2021 byder uden tvivl på et kraftigt opsving oven på krisen i 2020, og der er grund til at tro, at alle komponenterne kommer til at trække op. Men et skår i glæden bliver givetvis turismen, der som det eneste store område stadig lider under omfattende begrænsninger, både i Danmark og i de lande, turisterne skal komme fra.
Det er en af grundene til, at BNP i vores prognose først i 2022 kommer tilbage på samme niveau, som det ville have haft, hvis der ikke havde været en coronakrise.
Las Olsen