Debat

Nytolkning af den europæiske pengepolitik

De kommende rentemøder i henholdsvis den europæiske og den amerikanske centralbank ventes med spænding.

Mens der har været en smule lavvandet med vigtige nøgletal den sidste uges tid, tiltrækker de pengepolitiske begivenheder sig fortsat stor opmærksomhed. Særligt de kommende rentemøder i henholdsvis den europæiske centralbank torsdag i denne uge og den amerikanske centralbank onsdag i næste ventes med spænding. En spænding der ikke er gjort mindre af de seneste dages nye fald i de lange renter, der har sendt en 10-årig dansk rente tilbage under 0-stregen til det laveste niveau siden marts.

Fælles for både denne og næste uge er desuden, at de akkompagneres af offentliggørelsen af de første estimater på væksten i 2. kvartal, og dermed hvor stor indflydelse genåbningen af økonomierne har haft på væksten.

I USA forventes en vækst på op imod 12 pct. annualiseret, svarende til 3,0 pct. vækst fra 1. til 2. kvartal. Den tilsvarende vækst i Eurozonen forventes at komme ud omkring 1,5 pct. Altså på omkring halvdelen af den amerikanske, men til gengæld stigende over de kommende kvartaler - hvis Corona tillader det.

Allerede i forrige uge offentliggjorde ECB – et godt stykke tid før ventet – en ny opdateret pengepolitiske strategi. Den første ændring siden 2003 skete oven på en forlænget periode med en såkaldt ”strategisk gennemgang” af pengepolitikken. Perioden blev forlænget af pandemien, og resultaterne var derfor først ventet til efteråret.

Christine Lagarde har i de seneste taler og interviews været tydelig omkring mødet torsdag den 22. juli som hun betegner som et ”definerende” rentemøde for den europæiske pengepolitik. På mødet ventes centralbanken at synliggøre sammenhængen mellem den nye pengepolitiske strategi og dens forventede indvirkning på den førte pengepolitik.

Normalt bruges de kvartalvise møder i marts, juni, september og december som afsæt, når der foretages ændringer i pengepolitikken. Det er her, at centralbankens økonomer opdaterer forventningerne til vækst og inflation, hvilket plejer at være baggrunden for eventuelle pengepolitiske ændringer. Denne gang skal markedet ikke forholde sig til ændrede forventninger til vækst og inflation, men det skal i stedet forholde sig til den ændrede strategi og konsekvenserne for den fremtidige eksekvering af pengepolitikken.

I et nyligt interview med Bloomberg udtalte Christine Lagarde, at ECB skifter til et mål på 2 pct. for inflationen, og at dette mål indeholder en ny komponent for prisudviklingen på boligmarkedet. Samtidig understregede hun, at inflationsmålet ikke bliver symmetrisk som det amerikanske, men at ECB kan tillade inflationen at ligge over målet i perioder, uden at det medfører stramninger.

Angiveligt har Lagarde – i modsætning til sin forgænger Mario Draghi – i den nye formulering vægtet en konsensus med den tyske centralbank højt. Altså står den tyske Bundesbank angiveligt nu fuldt bag strategien og bakker op om den aktuelle lempelige pengepolitik – i modsætning til de seneste 10 år, hvor flere tyske centralbankfolk har trukket sig i protest mod den førte pengepolitik.

I sin fremtidige kommunikation med markedet forventer Lagarde blandt andet en mere klar kommentering af den økonomiske og monetære udvikling, en mere klar ”forward guidance” og en normalisering af ikke-konventionelle instrumenter. Det vil sige, at ”forward guidance”, obligationsopkøbsprogrammer, målrettede udlånsprogrammer (TLTRO’s) og eventuelle negative renter i fremtiden vil blive ”normale” instrumenter. Som noget nyt ventes ECB også at give klimaforandringer en fremtrædende plads i tilrettelæggelsen af pengepolitikken.

Det store spørgsmål er dog, om den opdaterede pengepolitiske strategi kan give udslag i markante nye signaler, der for alvor kan ændre ved forventningerne til den førte pengepolitik? I skrivende stund tyder det på, at markedet forventer mere ”dueagtige” signaler og sender renterne sydpå.

Læs også