Er det tid til at droppe chefen i din afdeling?

»Lige nu står vi uden chef. Ledelsen er i fuld gang med at finde en ny, men i mellemtiden nyder jeg tiden uden. Vi får mere fra hånden. Kvaliteten bliver bedre. Og vi har det sjovere.«

Jeg er lige kommet hjem fra en vandretur på Gendarmstien, der løber langs med Flensborg Fjord. Fem dage på grønne stier med gule marker, blå himmel og vand på højre side, som gav os mulighed for at køle ned, når sommervarmen krydsede 35 grader, og vi var ved at gå op i flammer.

Undervejs på turen mødte vi andre vandrere. Det sker altid, når vi er på tur til fods. Vandrere er nysgerrige, vidende og imødekommende mennesker.

Vi stødte blandt andet ind i et ægtepar. Vi kan kalde dem Michael og Elsebeth. Han er professor og ekspert i læring og pædagogik. Hun er psykolog og arbejder med mennesker, der har senfølger efter alvorlige sygdomsforløb.

Det er Elsebeth, der siger det med, at hun nyder tiden uden chef. Hendes arbejde foregår i en gruppe af fagfolk, der alle er kompetente og engagerede.

Den sidste chef var ikke dårlig, hun var bare i vejen. Efter at hun er stoppet, er det blevet meget lettere at få fokus på de væsentligste mål og den relation til patienterne, som det grundlæggende handler om.

Jeg sidder på terrassen med et glas vin i hånden og lytter til hende. Det hun fortæller lyder ikke ubekendt, så jeg siger:

»Jamen, hvis det er sådan, skal I så ikke bare lade være med at genbesætte chefstillingen?«

Hun kigger på mig for at se, om jeg mener det.

»Det kommer aldrig til at ske. For det første er der overlægen, som jo gerne vil være chef for nogle andre chefer. Han kommer ikke til at gå med til det. For det andet er det bare ikke noget, vi kan lave om på. Tingene er, som tingene er.«

Næste morgen kommer en af de andre vandrere op på siden af mig. Han er advokat og havde aftenen før siddet i nærheden og var kommet til at overhøre samtalen.

»Den fik mig til at tænke på dengang, da jeg var helt ung og ansat som jurist i en lille afdeling på fem mand. En dag stoppede chefen. Så sad vi der uden chef. Og tiden gik. En dag kom direktøren ned og sagde, at vi lige så godt kunne køre videre uden chef. “Det er jo alligevel sådan, man gør det på advokatkontorerne, og det går jo også meget godt.“ Så gik direktøren igen, og så blev det sådan.«

»Det var de sjoveste tre år i min karriere. Vi begyndte at aftale indbyrdes, hvem der gjorde hvad. Selvom jeg var ung, havde jeg stor indflydelse. Jeg fløj rundt i verden, for vi havde fabrikker de mærkeligste steder, og den dag i dag mødes vi fire stadig og taler om de gode, gamle dage uden chef.«

Der er noget, der tyder på, at det ikke altid er en fordel at have en chef.

I en tidligere klumme skrev jeg, at en stor amerikansk undersøgelse i Forbes viste, at to af tre hellere ville slippe for chefen end have en lønforhøjelse. Ud over at det øjensynligt er et behov hos nogle af medarbejderne, er der også meget, der peger på, at den stigende kompleksitet kræver et opgør med hierarkierne, og i alle studier af fremtidens organisationer er der langt færre – eller ingen – ledelseslag tilbage.

Alligevel ville det være svært at forestille sig en stor virksomhed uden chefer. I hvert fald så længe præmisserne er, som de er i dag: En investorkreds og en strategi med mål, delmål og must win battles, et hierarki med et givet kontrolspænd, KPI’er, incitamenter og alt det andet, der skal sikre størst muligt ressourceudbytte.

Med andre ord den slags virksomheder, som 9 af 10 medarbejdere er ansat i i 2021. Så længe det er ”sproget” eller ”styresystemet”, er der brug for hierarki og chefer.

Heldigvis er der mange gode chefer. Chefer, der formår at tappe ind i virksomhedens formål, levere resultater og samtidig skabe en ånd, der gør det sjovt, meningsfuldt og produktivt for den enkelte at gå på arbejde.

Der er stadig mange afdelinger i moderne virksomheder, der ikke ville fungere uden en chef. Men der er flere og flere steder, hvor det ikke er tilfældet.

Hvordan ser det ud i din virksomhed? Måske er det rigtige at droppe chefen i bestemte afdelinger? Sidder der engagerede, kompetente medarbejdere, som i virkeligheden er klar til at tage stafetten selv? Med højere kvalitet, produktivitet og tilfredshed til følge.

Tænk over det næste gang, der kommer en ledig chefstilling, der skal genbesættes. Måske er det tid til at droppe chefen og lade medarbejderne komme til.

LOUISE ORBESEN