Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Google har opdateret algoritmen: Virksomheder bør give deres SEO-strategi et etisk eftersyn

Med en ny algoritmeopdatering skærper Google kontrollen med et lusket søgemaskineoptimerings-trick, som er en del af værktøjskassen hos mange SEO-specialister. Virksomheder bør derfor tjekke, om deres SEO-aktiviteter har til hensigt at snyde algoritmen eller arbejde på dens præmisser.

Mihalis Tsiropoulos, SEO Lead hos Precis Digital

Googles søgefelt kan på mange måder betragtes som en digital gågade. En gågade, der tilpasser sig efter brugeren, og hvad denne søger på.

Uanset, om du er en organisation, detailforhandler, softwarevirksomhed eller noget helt fjerde, så er der stor værdi i at ligge blandt de første fem hjemmesider i søgefeltet, da det er dem, mere end 70 pct. klikker på.

Hvem der får disse øverste, eftertragtede pladser, det bestemmer Googles algoritme, som løbende opdateres for at blive skarpere.

Den 26. juli udrullede Google en ny ‘’link spam’’-opdatering af algoritmen. Opdateringen gør algoritmen bedre i stand til at identificere købte og irrelevante links, som bliver brugt til at snyde hjemmesider til større troværdighed og en høj placering i søgefeltet.

Opdateringen er blot en af mange, der stiller udbredte SEO-tricks på kant med Googles retningslinjer til skue.

Luskede SEO-tricks er normaliseret

Google ved kun, at en hjemmeside eksisterer på grund af links. Derfor er én af de ting, der bestemmer, hvor højt en hjemmeside er placeret i søgefeltet, hvis andre troværdige hjemmesider linker til den.

I den digitale markedsføringsbranche har vi gennem mange år specialiseret os i at gennemskue algoritmer for at hjælpe virksomheder med at opnå de eftertragtede pladser øverst i søgefeltet på Google.

Men jagten på at tilfredsstille Googles algoritme har fået en uetisk slagside.

I 2019 kunne tech-journalist Frederik Kulager på netavisen Zetland f.eks. berette om, hvordan danske digitale markedsføringsprofessionelle ved hjælp af et arsenal af opkøbte tidligere troværdige hjemmesider og købte Facebook-likes hjælper virksomheder med at manipulere sig til en højere plads i søgefeltet hos Google.

De opkøbte hjemmesider bliver brugt til at linke til kundernes hjemmesider for på den måde at snyde algoritmen til at tro, at indholdet på kundens hjemmeside bliver delt af andre troværdige hjemmesider.

Selvom artiklen tegner et meget negativt og ret ensidigt billede af digital markedsføring, så er det ikke desto mindre sandt, at luskede og kortsigtede SEO-tricks er udbredte i branchen.

Går ud over kunders tillid

Google har længe arbejdet på at forbedre algoritmens evne til at gennemskue disse taktiske greb og dermed sikre, at de hjemmesider, der ligger øverst, er de mest relevante, og ikke bare dem, der er bedst til at snyde algoritmen.

Udover at Google vil straffe hjemmesider - og i nogle tilfælde helt fjerne dem fra søgefeltet - hvis de opdager, at de på bl.a. ovenstående vis forsøger at manipulere sig til større troværdighed, så er det også at gamble med kundernes tillid.

Den gode og etiske SEO-strategi er i virkeligheden en stærk, datadrevet kommunikationsstrategi, hvor man skaber relevant kvalitetsindhold, som både ens målgruppe og andre interessenter har lyst til at læse og dele.

Google vil på sigt kun blive bedre til at identificere, hvilket indhold deres brugere og virksomheders potentielle kunder gerne vil se. Der er derfor langt større gevinster at hente for virksomhederne, hvis de retter mere fokus mod at lægge en kommunikationsstrategi, der fungerer på de digitale mediers principper og ikke bare udnytter dem.

Virksomheder bør derfor gennemgå deres hjemmesider for forældede, uetiske SEO-aktiviteter, der fremover vil sende dem i skammekrogen hos Google og i værste tilfælde ordensmagten.

Mihalis Tsiropoulos

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.