Borgernes data er nøglen til fremtidens velfærdssamfund

Antallet af danskere, der vælger private sundhedsordninger fremfor det offentlige, har aldrig været større. Sidste år havde 2,2 mio. danskere, heraf mere end 75 pct. medarbejderne i det private erhvervsliv, valgt en sundhedssikring udenfor det offentlige regi. 
 
3 ud af 4 danskere søger nu selv efter helbredsmæssig information på nettet, og 22 pct. køber allerede i dag deres egen medicin og kosttilskud på nettet i stedet for at gå til lægen.  
 
Hver femte måler og indsamler sine egne sundhedsdata, og hele 72 pct. af danskerne foretrækker behandling og kontrol i hjemmet frem for at skulle forbi hospitalet. 

Alt sammen tendenser, der skaber en oplagt mulighed for at digitalisere vores sundhedsvæsen og bygge det fundament, der kan fremtidssikre vores velfærdssamfund.

Den digitale udvikling og tilstedeværelsen af private alternativer gør, at det offentlige sundhedsvæsen bliver presset af en forventning fra borgerne om at levere på mere nærhed, sammenhæng og tilgængelighed, og tendensen har været stigende de sidste mange år. 
 
Det giver medvind til nye aktører, der forstår at udnytte de digitale muligheder.   

 
Tendensen er tydelig i USA, hvor store techvirksomheder som Google og Apple har investeret milliarder i læger, sundhedsplatforme og massiv indsamling af sundhedsdata – direkte fra borgernes digitale enheder. 
 
De er der ikke endnu, men om ikke så lang tid, vil globale techselskaber som disse kunne sidde inde med langt mere opdaterede sundhedsdata end nogen anden aktør. Og de vil outperforme de nationale sundhedsvæsener i både kvalitet, effektivitet og nærhed – ikke mindst fordi de har den direkte adgang til borgerne gennem deres digitale udstyr. 

Den udvikling vil nødvendigvis også føre til, at det bliver dem, der kan betale, der vil få denne adgang. Dermed vil sundhed blive endnu mere ulige fordelt, end den allerede er i dag.  
 
Og er det virkelig det, vi vil i Danmark? Eller skal vi gøre en indsats for at få det danske sundhedssystem og dermed også danskerne med ind i det 21. århundrede? 

Bliv datadonor og red sundhedsvæsenet 

Skal vi bremse flugten og igen få danskerne til at vælge det offentlige sundhedsvæsen, er der ikke bare brug for massive investeringer. Der er også behov for, at vi grundlæggende gentænker sundhedsvæsenets rolle, så det passer med det behov, som vi ser hos danskerne allerede nu. 
 
Et sundhedsvæsen i verdensklasse er ikke et, der kun formår at fokusere på behandling af de alvorligt syge, men et, som også mestrer forebyggelse og genoptræning, så vi holder borgerne raske. Et sundhedssystem, der hjælper og understøtter den enkelte borger i sammenhængende patientforløb, men som også kan styrke dem, der lever et sundt liv. 

Og vi må ikke glemme dem, som måske bare har brug for et lille skub i ny og næ for at opretholde en god og sund livsform.

Det kræver dog, at sundhedssektoren får bedre mulighed for at bruge patient- og borgerdata, så man bedre kan sætte ind på rette tid og med de rette teknologiske midler. Det kræver også et andet mindset med fokus på at holde borgerne raske, så vi minimerer risikoen for at folk bliver syge og skal behandles.

Potentialet er enormt, og muligheden for at kunne skræddersy de danske sundhedsydelser, eller sætte individuelt ind med forebyggelse og sygdomsopsporing kan betyde alverden, både for den enkelte patient og for sundhedsvæsenet. 

Det ved danskerne også godt. Faktisk mener 52 pct., at sundhedsteknologi kan fremme kvaliteten i det danske sundhedsvæsen. Kun 10 pct. mener, at det ikke kan fremme kvaliteten.

Hvis vi skal nå derhen, kræver det, at det offentlige for alvor omfavner de muligheder, der ligger i opsamling og systematisk anvendelse af borgernes egne opsamlede data.  
 
I dag hverken kan eller må det offentlige sundhedsvæsen tage imod disse data, og selvom de skulle få adgang til dem, kan de ikke anvende dem i sammenhæng med sundhedsvæsenets registerdata. 

Vi har derfor først og fremmest brug for at etablere en egentlig offentlig databank til borgernes sundhedsdata – et offentligt alternativ til Google og Apples sundhedsapps, hvor borgerne frivilligt kan donere sine sundhedsdata, samt styre hvilke data man vil dele – og med hvem. 
 
På den måde bestemmer man selv, om man f.eks. vil frigive sine data, så der kan laves skræddersyede patientforløb til en, eller om man vil dele sine data med private aktører, der så kan hjælpe en med råd om f.eks. motion eller kosttilskud. 
 
Det er klart, at de borgerskabte sundhedsdata også har en stor værdi i forhold til forskning, udvikling og innovation. Her bør vi også tænke i at sikre adgang til data. Ikke som personhenførbare data naturligvis, men anonymiseret f.eks. i form af syntetiske data, så man ikke kan spore den enkelte patient, men stadig gøre brug af den samlede viden om en sygdom eller et forløb. 
 
Så lad os investere i fremtiden og i dataløsninger, så vi sikrer, at det danske sundhedssystem og velfærd ikke sygner hen, men er i topform til at holde danskerne sunde og raske – nu såvel som i fremtiden.  

Natasha Friis Saxberg