Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Her er mulighederne for at øge tilgangen af udenlandsk arbejdskraft

Coronakrisens indtog i den danske økonomi har gjort det tydeligt, hvor vigtig den udenlandske arbejdskraft egentlig er.

Michael Svarer, professor, Aarhus Universitet og Senior Fellow, Kraka og Gustav Corty Dam, Cand. Oecon

Højere, hurtigere og stærkere – dansk økonomi var tæt på at være i optimal OL-form i begyndelsen af 2020 med få måneder til åbningsceremonien i Tokyo.

Det danske arbejdsmarked satte måned efter måned rekord for antallet af beskæftigede, og der var udsigt til en fortsættelse af stimen med øget arbejdsudbud bl.a. som følge af stigende tilbagetrækningsaldre. Samtidig var presset på arbejdsmarkedet nogenlunde afdæmpet, og virksomhederne meldte ikke om stigende mangel på arbejdskraft, som ellers ofte ses, når økonomien nærmer sig kapacitetsgrænsen.

Det var nærmest et økonomisk nirvana med udsigt til balanceret og stabil vækst i beskæftigelsen tæt på niveauet for fuld beskæftigelse.

Den sorgløse tilværelse ændredes som bekendt med covid-19-pandemiens indtog. Nu, efter næsten halvandet år på lovlige præstationsfremmende midler, er arbejdsmarkedet dog ved at være tæt på fordums styrke. Ledigheden rasler ned og er tæt på niveauet før covid-19-chokket, og antallet af beskæftigede er på vej mod nye højder.

Udsigten til stabil vækst er imidlertid mindre tydelig denne gang. Antallet af virksomheder, der melder om mangel på arbejdskraft, er stigende i mange sektorer. og det kan, hvis udviklingen ikke ændres i løbet af efteråret, resultere i flaskehalse på arbejdsmarkedet og kraftigt stigende lønninger og dermed tab af konkurrenceevne og ultimativt faldende beskæftigelse.

Der er dog en række faktorer, der kan bidrage til, at beskæftigelsesvæksten kan fortsætte, uden at konkurrenceevnen forværres som følge af kraftigt stigende lønninger og dermed øget udgiftspres i virksomhederne:

  • Den meget lempelige finanspolitik, der har holdt hånden under dansk økonomi de seneste halvandet år, kan strammes og kan eksempelvis lette presset i bygge- og anlægssektoren.
  • De mange ansatte i den offentlige sektor, der har bidraget til overvågning og test af covid-19 vil i takt med vaccineudrulningen kunne overgå til ansættelse i den private sektor.
  • De fortsatte stigninger i pensionsalderen vil bidrage til, at flere seniorer tager en ekstra tørn på arbejdsmarkedet.
  • Den forhåbentlige kontrol over covid-19 både i Danmark og udlandet vil kunne bidrage til stigende tilgang af udenlandsk arbejdskraft.

Netop tilgang af udenlandsk arbejdskraft har været en af de helt store bidragydere til den kraftige beskæftigelsesvækst fra 2011 og frem. I årene 2015-2019 var der en nettotilgang af udenlandsk arbejdskraft på 15-20.000 personer om året.

I begyndelsen af perioden var det primært personer fra østeuropæiske EU-lande, der fandt beskæftigelse i Danmark, og som kunne rejse frit rundt på det indre EU-arbejdsmarked. Efterhånden som den internationale kamp om arbejdskraften tog til, faldt antallet af udlændinge, der søgte til Danmark, og ved indgangen til 2020 var nettotilgangen af østeuropæisk arbejdskraft tæt på 0. Nettotilgangen fra udlandet kom her især fra lande uden for EU-området.

I et nyt speciale fra Institut for Økonomi på Aarhus Universitet er det på baggrund af data stillet til rådighed af Finansministeriet undersøgt, om to af de tiltag, der påvirker mulighederne for at tiltrække udenlandsk arbejdskraft, virker.

For det første undersøges, om muligheden for at blive lempeligere beskattet via den såkaldte forsker-skatteordning påvirker antallet af udlændinge, der finder beskæftigelse i Danmark. For at blive lempeligere beskattet via forsker-skatteordningen skal man enten ansættes ved en dansk forskningsinstitution eller ansættes i en dansk virksomhed og have en løn over et givet lønniveau. I 2021 skal den gennemsnitlige månedsløn overstige 69.000 kr. for at opnå en lempeligere beskatning.

Opfyldes disse og en række andre krav, beskattes man efter ordningen med en bruttoskat på ca. 33 pct. og således markant lempeligere end andre på samme lønniveau, men som ikke er berettiget til ordningen. I specialet undersøges effekterne af en lempelse i 2015 af det lønniveau, der giver adgang til ordningen.

... det er muligt at påvirke tilstrømningen af udenlandsk arbejdskraft både via skattevilkårene for udlændinge og via beløbsgrænsen i beløbsordningen.

Michael Svarer, professor, Aarhus Universitet og senior fellow, Kraka, og Gustav Corty Dam, cand.oecon

Specialet finder, at de lempeligere krav for at kunne opnå den lavere beskatning øgede tilgangen af udenlandsk arbejdskraft. Resultatet er i overensstemmelse med en tidligere dansk undersøgelse, der evaluerede ordningens tilblivelse i 1992, og som også fandt en positiv effekt på tilgangen af udenlandsk arbejdskraft af ordningen.

Specialet finder derudover, at effekten af en ændring i ordningen ser ud til at være afspejlet i en øget tilgang umiddelbart efter ændringen, hvilket indikerer, at ordningen kan bruges som stilleskrue til at påvirke arbejdsudbuddet allerede på kort sigt.

Derudover evalueres effekten af en skærpelse af beløbsgrænsen i den såkaldte beløbsordning i 2016. Her blev lønkravet for arbejdstilladelse til ikke-EU-statsborgere hævet fra en årsløn på 375.000 kr. til 400.000 kr. Specialet finder, at det højere lønkrav reducerede antallet af ikke-EU borgere, der fandt beskæftigelse i Danmark.

Specialet finder således, at det er muligt at påvirke tilstrømningen af udenlandsk arbejdskraft både via skattevilkårene for udlændinge og via beløbsgrænsen i beløbsordningen. Efteråret må vise, hvor stort behovet for udenlandsk arbejdskraft bliver, men mulighederne for fra politisk side at påvirke tilgangen af udenlandsk arbejdskraft er, som specialets analyser viser, tilstede. En mulighed er at tilpasse beløbsgrænserne til konjunktursituationen.

Gustav Corty Dam og Michael Svarer

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.