Succesfuld klimaindsats kræver aktivt, offentligt medspil
Hermed en ønskeseddel til det offentlige, hvis vi skal lykkes med klimaindsatsen. Fem direkte opfordringer fra Asfaltindustrien, og samtidig et eksempel på, hvad mange brancher oplever. Politikerne skal hjælpe, og de skal op i tempo.
Det kræver stat, regioner og kommuner som aktive medspillere, nu hvor alle igen taler om klima efter halvandet år med corona. Vi har i den forbindelse en ønskeseddel til det offentlige.
For det første skal det offentlige tænke i langsigtet værdi fremfor pris her og nu, så ikke det billigste bud vinder over klimaet.
Det har hidtil været vanskeligt at gøre op, hvad klima er værd i kroner, men industrien bredt set introducerer nu ”miljøvaredeklarationer”, som sætter offentlige indkøbere i stand til at prissætte værdien af klimaforbedringer.
Fra Asfaltindustrien opfordrer vi kraftigt til, at det offentlige bruger deklarationerne og betaler mere for de klimaløsninger, som tjener sig ind på få år.
For det andet vil vi gerne omlægge maskinparken fra diesel til grønne brændstoffer eller el. Det forudsætter en almen og dækkende forsyning og ladestandere over hele landet.
Vi opfordrer til, at det offentlige accelererer opbygningen af en grøn energiinfrastruktur med fokus på proces- og anlægsindustriens behov.
For det tredje vil vi nedbringe udledningen af CO2 fra vores mange fabriksanlæg. Men da eksempelvis biogas er dyrere og mindre tilgængeligt end andre energikilder, hæmmes omstillingen.
Vi opfordrer til, at politikerne gør ikke-fossilt brændstof mere tilgængeligt og prismæssigt konkurrencedygtigt via ny afgiftsstruktur.
For det fjerde ser vi stadig, at højværdi-genbrugsmateriale bruges som fyld i byggeri og anlæg. Det er som at kaste guld på gaden. Vi opfordrer til, at især kommunerne håndhæver affaldshierarkiet og sikrer, at al gammel asfalt sorteres og genbruges som ny asfalt.
Og endelig skal vi passe på det, vi har. Øget holdbarhed er en væsentlig del af klimaindsatsen. Desværre har kommunerne et 3,9 mia. kr. stort vedligeholdelsesefterslæb på deres veje, og statens veje vil, med de nuværende investeringer, forfalde over tid.
Vi opfordrer til at droppe ”brug og smid væk”-strategien og investere i vedligeholdelse, for det koster 2-3 gange så meget at rette op på en forfalden vej i forhold til at vedligeholde i tide.
Mit opråb og mine opfordringer herover er et eksempel på, hvad mange brancher og industrier oplever. Nemlig at der er masser at gøre og ændre, men det altså er politikerne, som har mest travlt ift. nye regler, rammebetingelser etc. Modsat ”gamle dage” hvor politikerne talte grønne ambitioner, og virksomhederne ofte stod i stampe, mener jeg, at vi dag står et sted, hvor virksomheder, brancher og industrier for de manges vedkommende er klar - og kan rykke hurtigt på klimadagsordenen - men politikerne er kommet bagud.
Corona viste os, at de politiske processer og beslutninger kan gennemføres langt hurtigere end normalen. Det er den samme beslutningskraft, som klima-agendaen skal have herhjemme, før det for alvor rykker.
Anders Hundahl