Debat

Virksomheder skal ruste sig til EU's nye klimaidentitet

Denne sommer har både aviser, tv og sociale medier været spækket med dårlige klimanyheder.

Vi har set massive og ødelæggende oversvømmelser i store dele af Europa. Der er også meldt temperaturrekorder i blandt andet USA og Canada, og flere steder i verden har der været voldsomme skovbrande. Samtidig har afsmeltningen af indlandsisen på Grønland sat nye rekorder på grund af høj varme.

I sidste uge har FN’s klimapanel (IPCC) genbekræftet, at vi kun har set begyndelsen af klimaforandringernes helt uoverskuelige konsekvenser, hvis vi ikke gør noget. 

Det er scenarier, som eksperter i mange år har advaret hele det globale samfund om - og et klart vidne om, at konsekvenserne af klimaforandringerne banker voldsomt på døren.

Denne sommer har dog også budt på en virkelig positiv klimanyhed. Nemlig vedtagelsen af EU's klimalov, som forpligter alle medlemslande til minimum 55 procent CO2-reduktion i 2030.

I den forbindelse fremlagde EU-Kommissionen også den omfattende lovpakke “Fit for 55”, der skal lægge byggestenene til at de 55 procent reelt kan nås.

Som del af pakken er blandt andet et forslag om udvidelse og styrkelse af EU's kvotesystem, så også skibsfart, vejtransport og byggeri bliver omfattet.

Desuden er der forslag om øget krav til andelen af vedvarende energi, og at der skal fastsættes en række specifikke mål for anvendelsen af vedvarende energi inden for bestemte sektorer som transport og bygninger - dette vel og mærke inden for få år.

Selvom det langt fra er sikkert om og i hvilken form, lovpakken bliver vedtaget, så er det uden tvivl endnu et stærkt signal fra EU om, at klima er blevet en meget vigtig del af unionens identitet, og at EU med kommissionsformand Ursula von der Leyen ved roret ønsker at lægge sig i det globale klimaførerfelt.

Hvor det tidligere var opbygningen af det indre marked, fælles landbrugspolitik, samling på øst og vest og indfasningen af euroen, er det i dag klima og bæredygtighed, som er blevet EU's nye samlende varemærke. Og vi må derfor også forvente endnu flere og mere ambitiøse klimatiltag fra den side de kommende år.

EU's nye klimaidentitet vil uden tvivl sætte et massivt aftryk på hele erhvervslivet. Kigger man alene på den aktuelle lovpakke med forslag om blandt andet indførsel af en fælles europæisk klimatold, udvidelsen af kvotesystemet og nye kortsigtede sektormål, så er der lagt i ovnen til helt nye rammer for at drive virksomhed - både herhjemme og i resten af Europa.

Og her behøver man blot at kigge på EU's taksonomi og regulativ om bæredygtighed og investering (SDFR), der i foråret ramte hele den finansielle sektor som en tsunami, for at få et aktuelt eksempel på, hvor stor indflydelse lovgivning fra EU's hånd kan have på en enkelt sektor - men også hvordan det hurtigt spreder sig til resten af erhvervslivet.

Det understøttes yderligere af, at vi med EU's 2030-målsætning og oplægget til den nye lovpakke ikke længere taler 2050, men 2030 og før. Det vil betyde, at mange af de tiltag og reguleringer vil træde i kraft mellem 2023-2026 og dermed ramme virksomhederne inden for få år.

Derfor er der brug for, at hele erhvervslivet kommer yderligere op i tempo i forhold til at tænke klimaet ind som en præmis for at drive forretning og skabe vækst. Ellers risikerer mange virksomheder inden for de næste få år at stå med håret i postkassen og ikke være klar til at møde nye krav og ændrede forretningsvilkår, som EU's klimaambitioner vil føre med sig - og det kan koste dyrt.

Derfor bliver det en bunden opgave for alle virksomhedsledere, at man ruster sig til den nye klimavirkelighed. Er man klar til nye krav om cirkulær produktion? Har man sikret nok vedvarende energi i produktionen? Hvad med transporten af en vare? Eller importen fra Kina? Bliver den dyrere?

Flere danske virksomheder har efterhånden læst skriften på væggen og er de seneste år begyndt at arbejde strategisk og ambitiøst med klimaomstillingen. De ansætter klimaspecialister, laver CO2-regnskaber og igangsætter en lang række tiltag, der kan reducere deres aftryk på klimaet.

Det gør de ikke fordi, de pludselig er blevet filantroper og vil redde klimaet, men derimod fordi de ser klimaomstillingen som et stadig vigtigere og afgørende konkurrenceparameter - og således en løftestang til mere vækst.

Vi har således set blandt andet Ørsted og Mærsk gå i brechen for netop stærkere og mere ambitiøs klimalovgivning fra EU's side.

EU's nye klimaambitioner er en klar understregning af, at de klimaambitiøse virksomheder har fat i den lange ende. Og at de virksomheder, som er proaktive og på forkant med klimalovgivningen, vil stå markant bedre rustet til at kunne skabe vækst de kommende år. 

Læs også