Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Bæredygtigt byggeri skal handle om fakta – ikke myter

Fordomme og myter skal ud og erstattes af viden, erfaring og ny teknologi, hvis vi skal indfri det store potentiale for CO2-reduktioner, som kan hentes i bygge- og anlægsbranchen.

Artiklens øverste billede
Mette Glavind, direktør, Byggeri og Anlæg, Teknologisk Institut
Mette Glavind, direktør, Byggeri og Anlæg, Teknologisk Institut

Skal vi i gang med hurtig handling for at nedsætte CO2-udledningen, som FN’s Klimapanel netop har konstateret vil medføre yderligere global opvarmning, er byggeriet et af de områder, hvor der kan skabes store klimagevinster.

20 procent af Danmarks CO2-udledning kommer fra energiforbruget i vores bygninger, og 10 procent af Danmarks udledning stammer fra bygge- og anlægsprocessen samt produktionen af byggematerialer, og 40 procent af Danmarks energiforbrug bruges i bygninger. Men det er vigtigt, at byggeriets transformation i retning af at blive klimaneutral bygger på fakta og ikke fordomme.

Beton er grimt, har dårligt indeklima og belaster miljøet. Træ er brandfarligt og skaber fugtproblemer med skimmel. Muret byggeri er gammeldags og CO2-belastende. Veje og sort asfalt bidrager negativt til klimaet. Og sådan kunne jeg blive ved, for myterne og fordommene er mange i bygge- og anlægsbranchen. Jeg vil slet ikke komme ind på myterne om sammenligning af materialerne. For der er endnu flere.

Men hvad nu, hvis vi i stedet ser på fakta og anskuer det bæredygtige byggeri uden at indblande myter og subjektive vurderinger? Hvis vi antager, at det er vigtigt, at hvert materiale anvendes i en sammenhæng, der giver bedst mening i forhold til CO2-belastningen set over hele levetiden og i forhold til funktionen? At vi tager hensyn til hvert materiales egenskaber i forhold til at håndtere det på byggepladsen og husker at indtænke vedligehold?

Hvis nu vi husker på – i hele processen – at fejl og skader i byggeriet kan vende et ellers meget bæredygtigt byggeri til at være meget klimabelastende? Så tror jeg, at vi kan begynde at se værdi i alle materialer – og også i fortsat at udvikle de materialer, vi ved er mest belastende i CO2-regnskabet og blive bedre til at bruge dem, som ikke er.

Vi har brug for at bygge bæredygtigt – det er der ingen tvivl om! Vi opholder os i bygninger i ca. 90 procent af tiden og bruger derimellem tid på at transportere os på veje, over broer og gennem tunneler for at komme til og fra vores hjem, skole, arbejdsplads, hospitaler, fritidsaktiviteter mm. Byggeri og anlæg danner rammerne om vores liv. Men rammerne kommer med en pris – især for miljøet.

Tallene i sig selv er skræmmende. 40 procent af Danmarks energiforbrug bruges i bygninger, 35 procent af alt affald kommer fra bygge- og anlægsbranchen, 20 procent af Danmarks CO2-udledning kommer fra energiforbruget i vores bygninger, og 10 procent af Danmarks CO2 udledning stammer fra bygge- og anlægsprocessen samt produktionen af byggematerialer.

Det er med andre ord altafgørende, at byggeri og anlæg ikke glemmes, hvis Danmark skal nå de ambitiøse mål om CO2-reduktion på 70 procent i 2030 sammenlignet med 1990. Især set i lyset af, at FN’s Klimapanel netop har fastslået, at den globale opvarmning med alle dens konsekvenser, vil forsætte.

Lad os huske jævnligt at minde hinanden om, at bæredygtigt byggeri skal tage udgangspunkt i fakta og dokumentation i stedet for myter og fordomme.

Der er heldigvis politisk fokus på byggeri og anlæg i og med, at der er vedtaget en national strategi for bæredygtigt byggeri, som udgør regeringens sektorhandlingsplan for bygge- og anlægssektoren, ligesom der er hjælp på vej i den frivillige bæredygtighedsklasse, hvor der indføres CO2-krav for 2023, og hvor miljøvaredeklarationer bliver centrale som dokumentationsgrundlaget.

Et andet vigtig parameter er, at branchens virksomheder er dedikerede til at løse udfordringerne, og der er stor opbakning til anbefalingerne fra Klimapartnerskabet for bygge- og anlægssektoren, ligesom branchen har presset på for at få indført CO2-krav. På infrastrukturområdet har Vejdirektoratet lanceret et livscyklusværktøj og anvender det til beregning af klimaeffekter af større anlægsprojekter.

Derfor er det også endnu mere ærgerligt, at eksisterende viden ikke altid bliver anvendt, og at der ikke altid bygges på fakta men i stedet på myter. For virkeligheden er en ganske anden. Med beton kan skabes fantastisk design med godt indeklima og med reduceret CO2-belastning. Træbyggeri kan være brandsikkert, uden fugtproblemer og kan fint anvendes til byggerier i flere etager. Det murede byggeri findes i moderne design og i en mindre CO2-belastende udgave, og veje og asfalt kan produceres med minimeret CO2-belastning og kan hjælpe med at håndtere skybrud og mindske bilers CO2-udledning.

Så vil vi have bæredygtigt byggeri? Så skal vi få den eksisterende viden og erfaring i arbejde. Og samtidig fortsætte med at opsamle erfaring og udvikle ny viden og ny teknologi, så vi kan få udløst det potentiale, det bæredygtige byggeri har, til glæde for os alle – og som et af midlerne til at få opfyldt 70 procent CO2-målet.

Og lad os huske jævnligt at minde hinanden om, at bæredygtigt byggeri skal tage udgangspunkt i fakta og dokumentation i stedet for myter og fordomme.

Mette Glavind

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.