Debat

Virksomhedsejer, tag risikoen og styr den

Alt for mange virksomheder er ikke tilfredse med deres investeringer, og mange ledere peger på sig selv som synderne. Klassiske dyder som grundigt forarbejde, inddragelse af medarbejdere, opfølgning og sparring fra eksterne partnere er blandt løsningerne.

Dette indlægs forfattere opfordrer virksomhedsledere til at være åbne for at tage risici. "Men sørg for, at du tager styring ved at lave grundige forberedelser, vær vedholdende og følg op," lyder rådet .Foto: Colourbox

Kære virksomhedsleder. I gennemsnit er du ikke rigtig tilfreds med over halvdelen af de investeringer, du foretager. Det viser en ny undersøgelse vi har gennemført på Center for Ejerledede Virksomheder med støtte fra Industriens Fond blandt mere end 3200 danske SMV-ledere.

Da du og andre virksomheder investerer mere end 170 mia. kr. om året, svarer det til, at mere end 85 mia. kr. bliver investeret i projekter, hvor du og dine kolleger ikke er tilfredse med resultatet. Det er et pokkers stort tal og kan man gøre det bare lidt bedre, vil det have mærkbare positive økonomiske konsekvenser for både dig, virksomheden og samfundet.

Men er der overhovedet plads til forbedring? Er der ikke blot tale om, at virksomhederne har foretaget nogle investeringer, som de skulle have holdt fingrene fra i første omgang; investeringer som enten var uhensigtsmæssige i udgangspunktet eller udviklede sig uheldigt på grund af ydre omstændigheder?

Generelt viser vores undersøgelse, at jo mere grundig man er i sit talmæssige forarbejde, jo mere tilfreds bliver man også med sin investering.

Undersøgelsen indikerer, at det ikke er tilfældet. Snarere tværtimod. For det første fremhæver virksomhedslederne ofte beslutningen om at foretage investeringen som værende helt rigtig og sjældent som noget, de har gjort forkert. For det andet angiver undersøgelsen en vej for de virksomheder, som i dag har haft dårlige erfaringer med deres investeringer.

Over en bred kam kan man sige, at virksomhederne bebrejder sig selv for dårlig forberedelse. Og måske er der noget om det. Kun én ud af fire estimerer det forventede afkast. Grunden er nok, at man ikke kan beregne afkastet, da det afhænger af, hvad der sker i fremtiden. Forståeligt. Men hvis man forsøger at estimere, hvilke pengestrømme fremtiden vil bringe, har man også bedre mulighed for at se, hvilke handlinger der kræves for at de pengestrømme opnås. Generelt viser vores undersøgelse, at jo mere grundig man er i sit talmæssige forarbejde, jo mere tilfreds bliver man også med sin investering.

Denne observation er også i tråd med psykologer som Gary Klein og Daniel Kahnemans tanker om, at mennesker i planlægningsfasen er blind for visse mulige problemer, medmindre de mere eller mindre bogstaveligt tvinges til at identificere dem ved at forestille sig, hvad der ville kunne gå galt. Ved at pålægge sig selv at lave grundige estimater, tvinger man sig selv til at overveje mulige problemer. Så er det måske mindre vigtigt, om estimaterne i virkeligheden holder.

Udover grundigt forarbejde viser undersøgelsen, at andre klassiske dyder som vedholdenhed, viljen til at følge op og kundefokus er vigtige egenskaber for at sikre succes med investeringen.

Hvem kan så særligt få gavn af at få rusket lidt op i sine forestillinger om, hvordan investeringen kommer til at forløbe? Undersøgelsen tyder på, at det i høj grad er ledere med høj anciennitet. I den halvdel af ledere, der har siddet længst (over 14 år) bruger blot 38 pct. ”estimater (i regneark eller lignende) baseret på grundige overvejelser og erfaringer” og er samtidig dem, der er mest utilfredse. Det samme gør sig gældende for de ledere med størst ejerskab. De ledere med de største ejerandele, er også dem, der oftest foretager ingen eller kun simple analyser. De er samtidig de mest utilfredse med deres investeringer.

Vi har ikke undersøgt, hvorfor erfarne ledere og ledere med betydelige ejerandele i mindre grad forbereder sig grundigt forud for deres investeringer. Men vi tør godt gætte på, at disse ledere i mindre grad søger andres input og derfor træffer beslutninger, der baseres mere på deres egne erfaringer.

Det leder os til vores sidste pointe: Ledere, der aktivet inddrager medarbejdere og søger sparring i netværket, oplever disse input som gavnlige for udfaldet af investeringen.

Så kære virksomhedsleder: Vær ikke bange for risiko, men sørg for, at du tager styring ved at lave grundige forberedelser, vær vedholdende og følg op. Inddrag dine medarbejdere og invitér dem og eventuelle eksterne parter som revisor, erhvervsnetværk, bank eller andre til at udfordre de forudsætninger, der ligger til grund for jeres estimater og beslutninger. Vi tror på, at det vil give mere bundlinje for dig, dine medarbejdere og for det danske samfund.

God investeringslyst!

Læs også