Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Tænk, hvis kontrol og krav rimede på indsigt og internationalt udsyn

Hvis ikke vi bliver bedre og hurtigere til at få nødvendige udlændinge til Danmark, risikerer vi, at såvel opgaver som arbejdspladser ryger til udlandet.

Finn Wollesen, adm. direktør i Knud E. Hansen skibsdesign og Jenny Braat, adm. direktør i Danske Maritime.

Verden er blevet lille. Forstået på den måde, at millioner af mennesker hver dag bevæger sig vidt omkring over landegrænser for at passe deres arbejde. Nogle af dem kommer her til Danmark, f.eks. fordi de har en specialistviden, vi har brug for, eller fordi de er vores kunder. Disse udlændinge burde være velkomne, og adgangen til Danmark burde kunne klares med få klik. Men sådan ser virkeligheden desværre langtfra ud.

For faktum er, at kontrol og krav fra de danske myndigheder ofte resulterer i en både langsommelig og besværlig proces, og at vi i den maritime industri også oplever beslutninger, som baserer sig på forkerte skøn. Derfor er der brug for at se en række politiske områder efter i sømmene, så her kommer først tre konkrete eksempler og dernæst fire konkrete ønsker til Folketinget.

Eksempel 1: Dansk skibsdesignerfirma skal i samarbejde med et kinesisk værft bygge seks skibe, hvilket er en kæmpe investering for kunden. For at sikre, at denne proces fungerer, og at intet går galt i kommunikationen, er der brug for, at fem kinesiske ingeniører deltager i designfasen her i Danmark. De er her med andre ord som samarbejdspartnere og skal være her i 6-9 måneder som bindeled, så både kunden og virksomhederne føler sig trygge ved, at alt kører efter planen.

Men de danske myndigheder sætter hælene i, og det tager over et halvt år at overbevise dem om, at de højtuddannede kinesere ikke er hentet hertil som billig arbejdskraft. Et halvt år med et bjerg af dokumentation på trods af den klart definerede opgave.

Dette eksempel er langtfra enestående, og tilsvarende sager forekommer hyppigt – særligt når der er tale om lande udenfor EU. Unødigt at sige, at vores udenlandske samarbejdspartnere undrer sig.

Eksempel 2: Dansk maritim virksomhed henter nyuddannet maritim ingeniør fra Australien til Danmark. Myndighederne anfægter dog lønniveauet, så efter et år – hvor virksomheden har brugt mange ressourcer på at oplære ham – beslutter myndighederne at fratage ham arbejds- og opholdstilladelsen.

Vurderingen af lønniveauet er dog skæv ift. de aktuelle lønniveauer i branchen, og beslutningen er taget uden at rådføre sig med Danske Maritime, der som brancheorganisation er eksperter på området. Sagsforløbet ender med at vare over otte måneder, hvor medarbejderen en stor del af tiden ikke må passe sit job.

Først efter et krævende, administrativt sværdslag lykkedes det langt om længe at få accept af, at lønnen er fuldt tilstrækkelig, og medarbejderen får lov til at blive i Danmark og vende tilbage til jobbet.

Eksempel 3: For at undgå for høj en tilstrømning af udenlandske studerende på dansk SU, beslutter Folketinget, at kun en vis mængde undervisning må foregå på engelsk. Det har dog den negative effekt, at der på visse uddannelser sker et fald i antallet af studerende, også på områder hvor netop disse kompetencer er stærkt efterspurgte hos danske virksomheder og indenfor flere fagområder en regulær mangelvare i Danmark.

Beslutningen har derfor bidraget til behovet for at rekruttere fra udlandet – blandt andet i den maritime industri.

På den baggrund fire ønsker til Folketinget: Hvis ikke vi i Danmark bliver bedre og hurtigere til at få nødvendige udlændinge hertil, risikerer vi, at såvel opgaver som arbejdspladser ryger til udlandet. I en virksomhed som Knud E. Hansen kommer de omkring 100 medarbejdere fra 20 forskellige lande. Dette illustrerer med al tydelighed, hvor svært det er at finde tilstrækkeligt mange danske medarbejdere med de rigtige kompetencer, og det er bestemt ikke, fordi vi ikke leder – der uddannes ganske enkelt for få.

Det afgørende bør således ikke være, hvor en medarbejder kommer fra, men hvad vedkommende kan bidrage med i en dansk virksomhed. Og – ikke mindst – bør det politiske fokus flyttes fra kontrol og krav til indsigt og internationalt udsyn.

Derfor er der konkret brug for:

Kortere sagsbehandlingstider. Når virksomheder har en ordre på hånden og har brug for at hente relevante medarbejdere hertil, kan det simpelthen ikke nytte med månedlange sagsgange. Det kan både betyde, at vi mister opgaven, og at den pågældende dygtige specialist i stedet for finder ansættelse hos en udenlandsk konkurrent. Derfor bør sagsbehandlingen gøre mere smidig, effektiv og simpel.

Mere kompetent sagsbehandling. Her er brancheforeningerne helt afgørende at få med til bords. Det er os, der kender de enkelte typer ansatte i branchen og bl.a. kan af- eller bekræfte, om et lønniveau er rimeligt. Der lægges i lovgivningen op til, at brancheforeningerne skal tages i ed, men i praksis oplever vi ikke, at det sker. Dette er meget uhensigtsmæssigt ift. at undgå fejlagtige vurderinger og langtrukne sagsforløb, hvor der ankes, og sagen kører i ring.

Justering af Beløbsordningen. Vi har brug for dygtige faglærte, men henter vi en udlænding via Beløbsordningen, er lønkravet 418.000 kroner om året, og det er simpelthen for højt. En faglært tjener typisk mellem 325.000 og 418.000 kroner om året, og derfor ønsker vi ligesom DI, at grænsen sænkes til 325.000 kr., så vi har en reel mulighed for at rekruttere globalt. De dygtige – ofte yngre – udlændinge, vi henter hertil, spiller en central rolle for virksomhederne og bidrager til en stærk dansk økonomi. Derfor er kunstigt høje lønkrav en politisk ommer.

Internationalt udsyn. Både i forhold til virksomhedernes mulighed for at rekruttere, helt generelt – og på uddannelserne. Beslutningen om kun at undervise på dansk på flere uddannelser, hvor vi har brug for flere, ikke færre studerende, handlede om dansk SU til udenlandske studerende – fremfor virksomhedernes behov, og det faktum, at mange nyuddannede udlændinge efterfølgende bliver ansat i Danmark. I stedet for at begrænse tilgangen skal vi arbejde på fastholdelse.

Så kære Folketing, vi har brug for at komme godt videre fra coronakrisen, og vi har brug for, at I tager politisk ansvar for at fjerne uhensigtsmæssige sten på vejen. At det er bureaukratisk bøvlet at hente udenlandsk arbejdskraft til Danmark kan tusindvis af danske virksomheder nikke genkendende til, men sådan burde det ikke være!

Både i den maritime industri og i mange andre brancher arbejder vi hårdt for at genvinde globale markedsandele, skabe danske arbejdspladser og styrke dansk økonomi. Så jeres opgave er at sikre, at vi både får uddannet flere dygtige danske medarbejdere, og at vi samtidig – når behovet er der – kan hente kompetente udlændinge hertil, uden at skulle kæmpe med bizarre dokumentationskrav og et system, som kontrollerer frem for at stimulere.

Så velkommen tilbage fra sommerferie. Vi håber, I trækker i arbejdstøjet og baner vejen for den mangfoldige arbejdsstyrke, dansk erhvervsliv har brug for.

Finn Wollesen og Jenny Braat

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.