Serier

Aktier går fri af tragisk udvikling i Afghanistan

Som investor er det ikke umiddelbart situationen i Afghanistan, som bekymrer mig. Der er til gengæld rigeligt af andre risikofaktorer at holde øje med, skriver PFA's aktiechef.

Corona rammer verden

Talibans erobring af Kabul og dermed hele Afghanistan efter amerikanernes tilbagetrækning fylder i disse dage hele nyhedsbilledet. Med det følger naturligvis også spørgsmålet, hvorvidt situationen i Afghanistan kan få effekter på aktiemarkedet. Det umiddelbare svar er: Nej.

Også selvom Afghanistan nu udgør en ny geopolitisk risikofaktor, eller måske rettere sagt har landet som geopolitiske risiko ændret karakter, da det vestligt understøttede styre er faldet, og Taliban har overtaget magten med forventeligt store menneskelige omkostninger til følge for afghanerne.

Mit prompte Nej kræver dog lidt uddybning, for det hænger sammen med de erfaringer, vi har fra andre lande, hvor USA har involveret sig militært. I nyere tid har et USA i krig generelt set ikke ført til nogen mærkbar effekt på aktiemarkederne. Det vil derfor være mærkeligt, hvis en tilbagetrækning, omend én i bakspejlets ulideligt klare lys fejlagtig tilbagetrækning, skulle afføde det i et land, hvor Vesten ingen økonomiske interesser har.

Det sidste er essentielt. For det eneste tidspunkt, hvor vi har set en betydelig negativ reaktion på aktiemarkederne, var i 1990, da Irak invaderede Kuwait den 2. august. S&P 500 faldt på dagen, og nedturen stoppede først, da Bush den 15. januar 1991 erklærede krig mod Irak. På det tidspunkt var S&P nede med ca. 10 pct. i forhold til den 2. august.

Vesten har ganske enkelt ingen store økonomiske interesser på spil i Afghanistan, og den direkte indvirken på amerikansk eller europæisk økonomi og vores virksomheders omsætning og indtjening er derfor minimal.

Tine Choi

I februar 1991 var sejren hjemme og de amerikanske aktier tilbage på samme niveau som inden den irakiske invasion. Ved de øvrige amerikanske krige; Afghanistan (2001) Golfkrig II (2003), Syrien (2014) er der ingen nævneværdig reaktion på aktiemarkedet. Fællesnævneren her er desuden, at de krige handlede om interne, uacceptable forhold fra det siddende regime, mens invasionen i 1990 var et angreb mod et andet land og dermed en trussel mod hele regionen og ikke mindst mod hele den mellemøstlige olieproduktion.

Det bringer mig til kernen i mit Nej. Vesten har ganske enkelt ingen store økonomiske interesser på spil i Afghanistan, og den direkte indvirken på amerikansk eller europæisk økonomi og vores virksomheders omsætning og indtjening er derfor minimal. Det sagt, kan jeg dog ikke helt udelukke indirekte effekter, omend det vil være gisninger fra min side.

Der er næppe mange, som er uenige i, at tilbagetrækningen fra Afghanistan er en politisk fiasko, og jeg gætter på, at både Rusland og Kina på et eller andet tidspunkt vil dække sig af med henvisning hertil, hvis de flytter nogle tropper lidt tættere på Afghanistan eller slår ned på nogle ekstremistiske muslimske grupper i deres lande. Det kan forværre forholdet til USA, og i sidste ende ramme stemningen på aktiemarkedet, ligesom vi har set under Trumps handelskrig.

Et andet perspektiv er den indenrigspolitiske scene i USA. Biden og Demokraterne arbejder hårdt på at få vedtaget den 3500 mia. dollar store infrastrukturpakke og det næste budget. Selvom risikoen umiddelbart er lille, kan den aktuelle politiske stemning, hvor kritikken hagler ned over Biden og hans beslutning om at trække sig ud af Afghanistan, betyde, at det Hvide Hus skal bruge tid og kræfter på at afværge stormvejret, og dermed har mindre tid til at få budgetprocessen mv. kørt på plads.

Endelig kan det ikke udelukkes, at denne udenrigspolitiske fiasko kan koste det demokratiske flertal i Kongressen ved midtvejsvalget næste år. Dog med det aber dabei, at flertallet af befolkningen ifølge meningsmålingerne er enige i Bidens beslutning, og at vælgere har det med at glemme. Der er trods alt længe til den 8. november 2022.

Som investor er det med andre ord ikke umiddelbart situationen i Afghanistan, som bekymrer mig. Der er rigeligt af andre risikofaktorer at holde øje med; den kinesiske regerings regulering af tech-selskaber samt skuffende væksttal fra Kina, delta-variantens huseren især i Asien og påvirkningen af den økonomiske vækst, en snarlig annoncering fra den amerikanske centralbank om, at man påbegynder neddroslingen af obligationsopkøbene - og sidst men ikke mindst, at vækstindikatorerne i Vesten begynder at miste momentum. Det ændrer dog ikke ved, at jeg følger udviklingen i Afghanistan nøje, for politik er en uforudsigelig størrelse.

Læs også