Vores udfordringer kræver større tværfagligt samarbejde

Årets optagelsestal på landets universiteter viser, at antallet af optag på uddannelser inden for naturvidenskab, teknologi, ingeniørvidenskab og matematik stadig er langt fra det mål, Teknologipagten har nedsat. Teknologipagten/TeknologipagtRådet blev nedsat af Erhvervsministeriet, Uddannelses- og Forskningsministeriet, Børne- og Undervisningsministeriet og Beskæftigelsesministeriet i 2018 for at få flere til at søge ind på de såkaldte STEM-uddannelser.

STEM er det engelsk akronym for science, technology, engineering & mathematics, og søgning til uddannelserne er vigtig af flere grunde. Dels fordi den type uddanneder bidrager til den nødvendige grønne omstilling og digitalisering af samfundet, dels fordi danske virksomheder mangler arbejdskraft på området og efterspørgslen kun kommer til at stige yderligere i fremtiden. Vi har brug for, at både mænd og kvinder søger, da større diversitet blandt vil skabe rum for mere innovative grønne løsninger.

Men hvordan får vi især flere kvinder til at søge ind på STEM-uddannelserne? Sara Lise Muhr, professor ved Copenhagen Business School, påpeger, at stereotype opfattelser af køn er med til at fastholde mænd og kvinder i hver deres kasser. Det er jeg enig i. De stereotype opfattelser er selvforstærkende og begrænser de naturlige valg kønnene træffer og ser er muligt for dem at træffe. Jeg er derfor stor fortaler for strukturerede initiativer, der hjælper med at nedbryde de stereotype opfattelser af, hvilke muligheder man som henholdsvis kvinde og mand oplever, man har.

Et af strukturerede initiativer, jeg mener, der har succes med at rette fokus på kvindelige rollemodeller, er Women’s Board Award, der hvert år overrækker en pris til en kvinde med potentiale til at udfylde rollen som fremtidens bestyrelsesleder. I 2018 talte Jimmy Maymann ved Women’s Board Awards prisoverrækkelse, og det var på mange måder en skelsættende tale for mig. I talen sagde han, at det var en skam, at mange kvinder vælger at arbejde inden for HR og kommunikation, hvis vi skal have flere kvindelige leder i topposter.

Jeg sad i salen og blev som daværende HR-chef først provokeret af udtalelsen. For i min optik burde HR og kommunikation naturligvis også kunne føre til topstillinger. Man kan sagtens være en dygtig virksomhedsleder med en humanistisk baggrund. Omvendt vil jeg derfor argumentere for, at det er en skam, at så mange mandligere topledere ikke har en humanistisk baggrund.

Uanset hvad er Maymanns budskab vigtigt og centralt på flere planer. For det første skal vi væk fra at tale om typiske mandefag og kvindefag. Hans kommentar kan ses som en opfordring til begge køn om at træde ud af de klassiske kategorier og vælge bredere. For det andet kan kommentaren ses som en positiv opfordring til, at andelen af dygtige kvinder inden for alle fagområder øges. En opfordring der, mens jeg sad i salen, fik mig til at spørge mig selv om, hvad der holder mig tilbage fra at brede mine kompetencer ud, så de også dækker den operationelle, finansielle og teknologiske del af virksomhedsledelse. Jeg besluttede mig for at tage en Executive MBA på DTU og færdiggjorde den i juni. Et atypisk valg, at jeg – med en humanistisk kandidatgrad – valgte en MBA på DTU.

Med den erfaring, jeg har fået med i bagagen fra DTU, vil jeg slå et slag for større mobilitet på tværs af faggrenene og vigtigheden af nedbrydning af siloer mellem tech og humaniora. For mere formelt struktureret mobilitet mellem fakulteterne vil bidrage til, at vi får brudt op med de stereotype opfattelser af, hvilke muligheder man som køn har.

I Danmark mixer vi ikke fag fra forskellige fakulteter i lige så høj grad som i udlandet. Derfor viser Aalborg Universitet nytænkning, når de fra januar 2022 lægger det samfundsfaglige universitet og humaniora sammen for at bedre at kunne imødekomme omverdenens krav om løsninger på de globale udfordringer. Den slags håber jeg, at vi kommer til at se meget mere af i fremtiden.

Siri Steendahl